Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bryster, mammæ, kaldes de to Forhøjninger, der hos den voksne Kvinde indeslutter Mælkekirtlerne - Brüster Ort, se Danziger-Bugt. - Brystfinne, se Fisk. - Brystgang, se Lymfekar. - Brysthammer, se Hammer. - Brystharnisk, se Rustning. - Brysthinde (pleura), se Lungehinde. - Brysthindebetændelse, se Lungehindebetændelse. - Brysthindefistel, se Lungehindebetændelse. - Brysthjul, se Vandhjul. - Brysthule, se Bryst. - Brysthvirvel, se Hvirvelsøjle. - Brysthøide kaldes den Afstand fra Jorden, i hvilken man almindeligvis maaler staaende Træers Tykkelse - Brystkarameller bestaar enten af delvis til Karamel omdannet Sukker alene, ell. samme tilsat forsk. Ingredienser - Brystkasse, se Bryst. - Brystkatarr (Bronkitis), en Lidelse af Bronkiernes Slimhinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brystvorten og areola ogsaa her. Hos den
voksne Kvinde beror Størrelsen af B. dels paa selve
Mælkekirtlernes Omfang, der forøges under
Svangerskabet, medens de uden for dette ofte
kun er lidet mere udviklede end hos Manden,
dels paa Hudens Fedtpolster, der her i Reglen
er betydeligt, 1—3 cm tykt. Hos den unge
Kvinde er B. faste og elastiske; efter gentagne
Svangerskaber og Diegivning og i ældre Alder
bliver de mere ell. mindre slappe og hængende.
Hos enkelte vilde Folkeslag er de saa slappe og
lange, at de kan slaas op over Skuldrene. Ang.
B.’s indre Bygning og Funktion, se
Mælkekirtler og Diegivning.
S. B.
Brüster Ort [-årt], se Danziger-Bugt.
Brystfinne, se Fisk.
Brystgang, se Lymfekar.
Brysthammer, se Hammer.
Brystharnisk, se Rustning.
Brysthinde (pleura), se Lungehinde.
Brysthindebetændelse, se
Lungehindebetændelse.
Brysthindefistel, se
Lungehindebetændelse.
Brysthjul, se Vandhjul.
Brysthule, se Bryst.
Brysthvirvel, se Hvirvelsøjle.
Brysthøjde kaldes den Afstand fra Jorden, i
hvilken man almindeligvis maaler staaende
Træers Tykkelse, naar man vil udfinde deres
Rumfang, og den er valgt, fordi det falder
bekvemmest ved Maalingen. Skal Betegnelsen være
nøjagtigere, angiver man oftest 1,3 m ell. 4 Fod.
Da Træstammen tit udvider sig stærkt fra
Maalestedet nedad, er det vigtigt at fastsætte
Maalehøjden nøjagtig; ved fine Maalinger mærkes
Stedet med Farve paa Barken.
C. V. P.
Brystkarameller bestaar enten af delvis til
Karamel omdannet Sukker alene, ell. samme
tilsat forsk. Ingredienser som Malt- og
Lakridsekstrakt, Anis, Fennikel etc.
E. K.
Brystkasse, se Bryst.
Brystkatarr (Bronkitis), en Lidelse af
Bronkiernes Slimhinde, hvorved denne bliver
svullen og blodrig (hyperæmisk) og afsondrer
Slim, snart meget rigelig (Bronkorrhoe),
snart sparsommere (tør Katarr).
Slimafsondringen giver Anledning til Hoste, hvorved Sekretet
bringes op og spyttes ud; smaa Børn plejer dog
at synke det igen. Hosten og Opspytningen er
B.’s væsentligste Symptomer, men den ledsages
ogsaa alm. af Smerter, dels foran i Brystet som
en Brænden og Svien bag Brystbenet, dels i
Siderne som Sting p. Gr. a. voldsom Hoste.
Aarsagen til B. er i Alm. Indvirkning af Kulde og
Fugtighed, og adskillige Mennesker er særlig
tilbøjelige til at faa B., er disponerede til
Katarrer. B. er derfor hyppigere i kolde og
fugtige Egne end i varme og tørre, og bratte
Temperaturovergange og skiftende Vejrlig
fremkalder særlig let B. Indaanding af Støv,
Røg, Syredampe giver ogsaa let B., som derfor
er alm. hos Fabrikarbejdere, Møllere, Bagere,
Gipsere, Stenhuggere. B. er ogsaa en konstant
Ledsager af visse andre Sygdomme som
Mæslinger, Tyfus, Kopper, ligesom ogsaa
Sygdomme, der hindrer Blodets Kredsløb i Lungerne,
fremkalder B., saaledes Lungeemfysem,
Hjertesygdomme. B. er dels en akut, dels en kronisk
Lidelse. Den akutte B. er ofte forbundet med
Snue og Hæshed, let Feber og alm.
Ildebefindende, optræder væsentlig under to Former.
Enten er Lidelsen hovedsagelig begrænset til
Luftrøret og de større Bronkier
(Trakeobronkitis). Hosten er da som oftest heftig
og i Beg. meget tør, senere afsondres der
rigelig Slim, i Beg. mere tynd, vandig ell.
skummende, senere tykkere, gullig, og lidt efter
lidt mindskes Afsondringen, Opspytningen lettes,
indtil saavel Hoste som Opspytning
efterhaanden tager af. Ell. Lidelsen angriber mere de
finere Bronkier (Bronchitis capillaris), og i
denne Form er den betydelig farligere, især for
smaa Børn, da Slimhindesvulsten og Sekretet
tilstopper de snævre Luftrørsgrene og
frembringer betydeligt Aandedrætsbesvær. Desuden
er ofte samtidig selve Lungevævet inddraget i
Lidelsen (Bronkopneumoni), Feber er da som
Regel til Stede, og har Sygdommen indtaget en
større Del af begge Lunger, kan den, især for
smaa Børn, medføre Døden gennem Feberen
og det tiltagende Aandedrætsbesvær. Den
kroniske B. er i Reglen en Følge af gentagne
akutte Anfald, angriber især Individer i mere
fremrykket Alder, har Tilbøjelighed til
Tilbagefald, svinder ofte delvis i den varmere Aarstid
for ved Vinterens Komme atter at tiltage og kan
saaledes vare i en Aarrække ell. for hele Livet.
Patienter med kronisk B. hoster og spytter
meget, bliver kortaandede ved Bevægelser. De
stærke Hosteanfald frembringer varig
Udvidning af Lungerne (Lungeemfysem),
Lidelsen af Bronkieslimhinden bevirker en
Fortynding og Svækkelse af denne og derved en
Udvidning af Luftrørsgrenene
(Bronkiektasi). Vanskeligheden for Opbringelsen af
Slimen forøges yderligere herved, Sekretet kan
gaa i Gæring og derved blive stærkt
ildelugtende, hvorved fremkaldes en saavel for Patienten
som for hans Omgivelser ulidelig Stank (putrid
ell. føtid Bronkitis). I Tilslutning hertil
udvikler sig undertiden en Koldbrand af
Lungen (Lungegangræn), hvorved Døden ofte
efter kort Tids Forløb kan indtræde.
Kronisk B. medfører sjælden Døden direkte,
derimod ofte efter længere Tids Bestaaen gennem de
ved den foraarsagede Forandringer i Organerne
(Lunger, Hjerte, Nyrer) og Svækkelse af
Ernæringen ved den rigelige Slimafsondring, den
stærke Hoste og Aandedrætsbesværet.
Behandlingen af B. gaar først og fremmest ud paa at
forhindre dens Opstaaen; Individer, der er
særlig tilbøjelige, maa hærdes ved kolde
Vaskninger, Styrtebade o. l. Den akutte B. svinder
hurtigst, naar Patienten holder Sengen nogle
Dage, bruger varme Omslag, nyder varme
Drikke, som Havresuppe, varm Mælk med Sodavand
ell. Emservand, Salmiak ell. andre
slimopløsende Medikamenter. Ved den kroniske B. maa
Patienterne ofte holde sig inde i den koldeste
Tid af Aaret ell. søge til varmere Egne ell.
Kursteder (Meran, Wiesbaden, Reichenhall,
Ems o. m. a.), hvor Luften ell. de derværende
Mineralvande er i Besiddelse af Evnen til at
paavirke katarralske Tilstande. Desuden bruges
talrige Medikamenter, som befordrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
