Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brystbenet, sternum (se Afb. under: Skelet), er hos Mennesket et af 3 flade Knogler dannet Ben - Brystbetændelse, d. s. s. Lungehindebetændelse. - Brystbillede, en billedlig Fremstilling af en menneskelig Skikkelse, forestillende dens Hoved og den øverste Del af Kroppen - Brystbor, et større Bor, der bruges ved grovere Træarbejde - Brystbugfinnede (Pisces thoracici) kaldes de Benfisk, der har Bugfinnerne siddende under Brystfinnerne - Brystbyld (mastitis), »Byld i Brystet«, Betændelse af Brystkirtlen - Brystbyld (hos Dyr) d. s. s. Bringebyld. - Brystdraaber, Kongen af Danmarks, Brysteliksir (liqvor pectoralis) - Brysteliksir, se Brystdraaber. - Bryster, mammæ, kaldes de to Forhøjninger, der hos den voksne Kvinde indeslutter Mælkekirtlerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ledene mellem B. og Nøgleben og i sjældnere
Tilfælde ved et Par smaa Knogler, der staar i
Forbindelse med de omtalte Baandskiver.
S. B.
Brystbetændelse, d. s. s.
Lungehindebetændelse.
Brystbillede, en billedlig Fremstilling
(særlig Portræt) af en menneskelig Skikkelse,
forestillende dens Hoved og den øverste Del af
Kroppen, saaledes at Hænderne sjældnere er
medtagne. Om B. i Billedhuggerkunst bruges
ofte Benævnelsen Buste; jfr Knæstykke.
A. Hk.
Brystbor, et større Bor, der bruges ved
grovere Træarbejde, og som nærmest ligner et
kæmpemæssigt Vridbor, men som ved Hovedet
har en Tap, med hvilken det støttes mod en
Træplade, som Arbejderen under Boringen
anbringer paa sit Bryst for at optage og fordele
B.’s Tryk.
F. W.
Brystbugfinnede (Pisces thoracici) kaldes de
Benfisk, der har Bugfinnerne siddende under
Brystfinnerne; de findes saavel bl. de ægte
Pigfinnefisk som bl. Blødfinnefisk.
(H. J. P.). Ad. J.
Brystbyld (mastitis), »Byld i Brystet«,
Betændelse af Brystkirtlen. Særlig forekommer
denne Lidelse hos Diegivende. Ved Patningen
fremkaldes smaa Beskadigelser af Vorten
(Hudløshed, Rifter, Fissurer), og herved aabnes
Adgang for Indtrængen af Smitstoffer (Bakterier),
der gennem Lymfekarrene trænger ind og
fremkalder en Betændelse af Kirtlens Bindevæv. En
saadan kan ogsaa fremkaldes ved Bakteriernes
Indvandring gennem Mælkegangene, altsaa uden
forudgaaende Beskadigelse af Huden
(Galactophoritis). Ved den først omtalte Art af B. bliver
det angrebne Parti hævet, hedt, ømt,
smertefuldt. Der dannes Materie, der mere og mere
samler sig til en Absces og trænger frem mod
Overfladen, hvor Huden bliver rød ell.
blaalig-rød, udspændt, glinsende, og til sidst bryder
Materien gennem Huden paa et ell. fl. Steder.
Samtidig er der Feber, der kan blive ret
betydelig; Smerterne, der stærkt forøges, hvis
man forsøger at fortsætte Diegivningen med det
syge Bryst, men som ogsaa kan fremkaldes ved,
at Barnet patter af det raske Bryst — straaler
ud mod Armhulen og ned langs Armen;
Mælkeafsondringen tager af ell. ophører helt, og den
Vædske, der kan udpresses af Vorten, bliver
materieblandet. Overladt til sig selv helbredes
Lidelsen næsten aldrig, idet der ikke ved
Materiens eget Gennembrud dannes tilstrækkelig
Afløb for den, og Betændelsen derfor kan
udbrede sig i Dybden, ja endog gennem
Brystvæggen trænge ind i Lungesækken. Naar man
faar dannet tilstrækkelig stor Aabning i de syge
Væv samt sørget for rigeligt Afløb (Drænage)
og passende Forbinding, hæves derimod
Lidelsen uden Vanskelighed, om Helbredelsen end
som oftest kræver temmelig lang Tid, og det
angrebne Bryst vil ofte, naar Betændelsen da ikke
har været begrænset til en meget lille Del af
Kirtlen, ikke senere kunne anvendes til
Diegivning. Vigtigere end at helbrede er det
imidlertid at forebygge Lidelsen, og det kan
man som oftest, dels ved at gøre alt for at
hindre Beskadigelser af Vorten (se
Diegivning), dels og fornemmelig ved at anvende den
største Renlighed og Antiseptik lige over for de
trods al Forsigtighed opstaaede Hudløsheder
og Rifter ved Vorten. Den anden Form for B.,
Galactoforiten, viser sig som en øm Knude i
Brystet, ofte uden at Huden er rød. Der er i
Reglen stærk Feber. Her skal man netop lade
Barnet patte, da det gælder om at faa Brystet
tømt fuldstændigt, hvorfor man yderligere maa
udmalke det (med Haanden ell. med en
Mælkesuger). Dette smerter meget, men skaffer stor
Lettelse, og man kan som oftest faa Bugt med
Lidelsen paa denne Maade paa 24—36 Timer.
B. forekommer dog ikke udelukkende hos
Diegivende. Den kan, om end sjælden, opstaa hos
Svangre, ja helt uden Forbindelse med
Svangerskab og Diegivning. Hos nyfødte Børn (og
det lige saa godt hos Drenge som Piger)
afsondrer Brystkirtlen ikke sjælden Vædske (den
saakaldte Heksemælk), og her kan
ligeledes opstaa en B. Endog i den skrumpede Rest
Brystkirtel, der findes hos Mænd, kan man, om
end yderlig sjælden, finde en B.
Lp. M.
Brystbyld (hos Dyr) d. s. s.
Bringebyld.
Brystdraaber, Kongen af Danmarks,
Brysteliksir (liqvor pectoralis), bestaar efter den
danske Farmakopé af 2 Dele Lakridsekstrakt,
6 Dele Fennikelvand og 3 Dele ammoniakholdig
Anisspiritus. Anvendes dels alene, dels blandet
med beroligende B., der indeholder en
ringe Mængde (0,5 %) Opium, som Brystmiddel,
mod Hoste etc.
E. K.
Brysteliksir, se Brystdraaber.
Bryster, mammæ, kaldes de to
halvkugleformede ell. let koniske Forhøjninger, der hos
den voksne Kvinde indeslutter Mælkekirtlerne.
De findes paa Brystets Forflade ud for 3.—7.
Ribben, hvilende paa den store Brystmuskel
med oval Basis, hvis længste Akse forløber i
Retning fra Skulderen skraat nedefter mod
Midtlinien. Den mellem B. liggende Fordybning
kaldes Barm (sinus). De beklædes af en fin og
følsom Hud og bærer paa det mest
fremstaaende Parti hver et i Reglen tapformet
Fremspring, Brystvorten (papilla mammæ ell.
mamilla), hvis Overflade er uregelmæssig
kløftet p. Gr. a. de her stærkt udviklede
Hudpapiller, mellem hvilke Mælkekirtlerne udmunder
med 12—20 fine Aabninger, der omgives af
kredsformige Muskelbundter. Brystvorten er
nerverig og erektil, ɔ: bliver ved Berøring
og navnlig ved Diegivningen blodfyldt og
svulmende. Omkr. Brystvorten er Huden i en
Omkreds af et Par cm tynd, fedtløs og fint kruset
i smaa koncentriske Rynker; dette Parti kaldes
areola og er, ligesom Brystvorten selv paa nær
dennes Spids, brunt pigmenteret, hvilken Farve
under Svangerskabet bliver endnu mørkere.
Omkr. Vorten ses i areola 5—10 smaa
knopformige Forhøjninger, der skyldes de
Montgomery’ske Kirtler (glandulæ areolares),
der i Bygning ligner Mælkekirtlerne (danner
en Overgang mellem disse og Svedkirtlerne), og
som under Svangerskabet tiltager i Størrelse
ligesom B. selv. Hos Manden og hos Børn af
begge Køn er Mælkekirtlerne ogsaa til Stede,
men saa smaa og lidet udviklede, at B. ikke
eksisterer som fremstaaende Parti; dog findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
