Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brücke, Ernst Wilhelm Ritter von, tysk Læge, (1819-1892) - Brückner, Alexander, tysk-russ. Historiker, (1834-1896) - Brückner, Alexander, polsk Videnskabsmand, (1856- ) - Brückners Klimaperiode er en c. 35-aarig Periode i de klimatiske Forhold - Bryde. »Skytten Bryde« ell. »Ærens Tornekrans« er en dansk Folkebog - Bryde (lat. villicus) kaldtes i den ældre Middelalder i Danmark Godsstyreren - Bryde, - 1) Godtfred Mauritz, norsk Skibsreder, (1865- ) - 2) Johan, norsk Skibsreder, Hvalfanger, (1858- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Optik, Nervers og Musklers Fysiologi, Blodets
og Fordøjelsens Fysiologi, Sprogets Fysiologi,
»følsomme« Planters Bevægelser. Særlig
banebrydende har hans Arbejder om Cellernes
Væsen (»Elementar-Organismen«, 1861) været og
hans Studier over Sprogene samt paa rent
plantefysiologisk Omraade hans klassiske Arbejde
over Mimosen (1848). I sit Arbejde, »Grundzüge
der Physiologie und Systematik der
Sprachlaute für Linguisten und Taubstummenlehrer«
(1856, 2. Opl. 1876), analyserede han de forsk.
Lyde i de europ. og orientalske Sprog og søgte
at paavise, hvorledes de fremkom, og i et
senere Arbejde, »Neue Methode der phonetischen
Transscription« (1863), viste han, hvorledes man
var i Stand til at nedskrive Ord paa en saadan
Maade, at Udtalen deraf kunde udfindes selv af
en, der ikke kendte Sproget. Men intet af alle
B.’s Arbejder har dog faaet den Bet. som hans
Studier over den fysiol. Optik, idet de førte til
Helmholz’ Opfindelse af Øjenspejlet,
hvorved man blev i Stand til at undersøge det
levende Øjes Indre med lige saa stor Nøjagtighed
ell. rettere med endnu større Nøjagtighed end
det udtagnes. Denne Opfindelse førte til en hel
Revolution i Oftalmologien og førte denne
Specialitet et umaadeligt Skridt fremad. B. har
skrevet en overordentlig stor Mængde, og hans
Arbejder er alle meget værdifulde. Han vandt
stor Anerkendelse, blev Medlem af en Masse
lærde Selskaber, Æresdoktor, livsvarigt Medlem
af det østerrigske Herrehus og optaget i den
østerrigske Adelsstand. Ogsaa som æstetisk
Forfatter optraadte han.
G. N.
Brückner, Alexander, tysk-russ.
Historiker, f. 5. Aug. 1834 i Petrograd, d. 15. Novbr
1896 i Jena. 1872 blev han Prof. ved Univ. i
Dorpat og virkede her, indtil han 1891, forflyttet
til Kasan, i St f. tog Bolig i Jena. Hans fleste Skr
drejer sig om Ruslands Historie i 18. Aarh.;
nævnes kan »Krigen mellem Rusland og
Sverige 1788—90« (paa Russisk, 1869),
»Kulturhistorische Studien: die Russen im Ausland, die
Ausländer in Rusland im 17. Jahrh.« (1879),
»Die Europäisirung Ruslands, Land und Volk«
(1888) og »Materialier til Grev N. P. Panin’s
Levned« (paa Russisk, 1888—92, 6 Bd). For
Oncken’s »Allgem. Geschichte in
Einzeldarstellungen« skrev han om Peter den Store (1879)
og om Katharina II (1883). Hans »Geschichte
Ruslands«, I (1896) blev ufuldendt.
Kr. E.
Brückner, Alexander, polsk
Videnskabsmand, f. 1856 i Galizien, blev 1881
ekstraordinær og 1892 ordinær Professor i slaviske Sprog
i Berlin. B. har udg. polske, tshechiske og russ.
Middelaldertekster og sysselsat sig med den lat.
Litteratur i Polen og Böhmen. Foruden mange
Afh. i »Archiv für slavische Philologie« har
han af større Arbejder udg.: »Die slavischen
Fremdwörter im Litauischen« (1877), »Die
slavischen Ansiedelungen in der Altmark und im
Magdeburgischen« (1879), »Die
lateinisch-polnische Poesie im Mittelalter« (1894), »Der
litterarische Nachlass des Waclaw-Potocki« (1899),
»Geschichte der polnischen Literatur« (1901) og
»Geschichte der russischen Literatur« (1905).
B. har størst Bet. som Litteraturhistoriker. Hans
sprogvidenskabelige Arbejder har været
Genstand for en Del Kritik, saaledes især »Det
polske Sprogs Historie« (1906).
H. C-e.
Brückners Klimaperiode er en c. 35-aarig
Periode i de klimatiske Forhold. Perioden skal
efter den tyske Meteorolog Eduard
Brückner’s (f. 1862) Angivelse genfindes bl. a. i
Vandstandshøjden i Søer uden Afløb, i Nedbøren
og Temperaturen. B. støttes i øvrigt af ældre
Optegnelser over Datoerne for Isgangen paa
Floderne og for Vinhøstens Begyndelse samt
af Optegnelserne over Alpegletschernes
Udstrækning.
Selv om B. K. gør sig gældende paa to fra
hinanden fjerntliggende Steder, er det ikke
givet, at de meteor. Elementer paa de to Steder
samtidig afviger til samme Side af Normalerne,
men medens der paa det ene Sted er relativt
varmt og tørt, kan det andet Sted godt have
relativt koldt og fugtigt Vejr og omvendt (smlg.,
at Vintre med høj Temp. i Nordvesteuropa som
Regel optræder med lav Temp. ved Grønland
og Nordøstamerika). Efter Brückner optræder
B. K. kraftigt over Rusland og Sibirien og
ligeledes forholdsvis stærkt over den nordlige Del
af Atlanterhavet, men med modsatte Afvigelser
fra Normalerne. I Lande beliggende mellem
Rusland og Atlanterhavet vil man derfor ikke
mærke meget til B. K. Som Aarsag til den B.
K. har nogle peget paa en tilsvarende periodisk
Ændring i Solens Virksomhed. Ved Beregninger
af Middeltal for de meteor. Elementer søger man
af Hensyn til B. K. som Regel at lade
Beregningen omfatte et helt Antal Gange 35 Aar.
D. la C.
Bryde. »Skytten Bryde« ell. »Ærens
Tornekrans« er en dansk Folkebog; ældste Udg. er
fra 1710; senere oversat paa Svensk. Den er
forfattet af »den, som er Autor til Lykkens
Tumleklode og den flyvende Fane«, ɔ: lavet
sammen af en kbhvnsk Bogtrykker paa
Holberg’s Tid efter det gl. Folkeeventyr om
Dværggaverne.
A. O.
Bryde (lat. villicus) kaldtes i den ældre
Middelalder i Danmark Godsstyreren, der havde
Opsynet med Trællene paa en andens Ejendom;
ofte var B. selv Træl, men B. kunde ogsaa
være en anselig Mand, naar han tjente en
Stormand ell. maaske selve Kongen. »Fællesbryden«
havde en Medejendomsret til den Gaard, han
drev, ell. snarest til dens Besætning og
Driftsredskaberne. I den senere Middelalder gik B.
over til at betyde en Fæstebonde.
Kr. E.
Bryde, 1) Godtfred Mauritz, norsk
Skibsreder, f. i Sandefjord 6. Oktbr 1865, var
Skibskaptajn fra 1887, indtil han 1903 nedsatte
sig som Skibsreder i Kria, idet han s. A.
grundlagde den første norske Linie paa
Galveston—Meksiko, fra 1907 udvidet til den i de første
Aar statssubvenerede »Norge Meksiko Gulf
Linie«, hvis administrerende Direktør B. var
indtil 1914. Siden 1910 har B. været Medlem af
Hovedstyret for Norges Rederforbund.
2) Johan, norsk Skibsreder, Hvalfanger,
foreg.’s Broder, f. i Tjølling 15. Juni 1858, var
Skibskaptajn 1880—89, siden 1890 Skibsreder i
Sandefjord, hvor han har været en af
Foregangsmændene ved Udviklingen af Byens
betydelige Hvalfangstbedrift, bl. a. har han givet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
