Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bryan, William Jennings, nordamer. Politiker, (1860- ) - Bryant, William Gullen, amer. Digter (1794-1878) - Bryaxis, athenisk Billedhugger, der virkede i sidste Halvdel af 4. Aarh. f. Kr. - Bryce, James, eng. Statsmand og Forf., (1838- ) - Brücke, Ernst Wilhelm Ritter von, tysk Læge, (1819-1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Præsidentvalget 1888 vakte han Opsigt ved
en Tale, som krævede Frihandel, og var
1891—94 Medlem af Unionens Repræsentanthus, hvor
han støttede Forslaget om fri Sølvudmøntning.
Den samme Tanke udviklede han i et Blad, som
han 1894—96 ledede i Omaha (ligeledes i
Nebraska), og opstilledes 1896 som Demokraternes
og Folkepartiets, samt Sølvmændenes Kandidat
til Præsidentposten, men led et afgjort
Nederlag. Han gentog alligevel Forsøget 1900, idet han
desuden tog kraftig Ordet imod Planerne om at
udvide Nordamerikas Herredømme; men han skød
alle konservative Vælgere fra sig ved sin afgjorte
demagogiske Agitation og Forretningsverdenen
ved sin Møntpolitik og led derfor et nyt
Nederlag. 1904 holdt han sig tilbage, da
Demokraterne ikke vilde opgive Guldmøntfoden;
derimod var han 1908 sit Partis Kandidat for
tredie Gang, dog uden bedre Held (fik kun halvt
saa mange Stemmer som Taft) og nøjedes 1912
med at støtte Wilson’s Valg, medens han førte
en heftig Kamp imod Trusterne. Til Løn blev
han 1. Marts 1913 af den ny Præsident udnævnt
til Udenrigsminister og udtalte straks som sin
Hovedopgave at virke for den alm. Fred. Dog
bragte hans Holdning 1914 Nordamerika i
Forviklinger med Meksiko. Under Verdenskrigen
s. A. udtalte B. Nordamerikas absolutte
Neutralitet, forbeholdende sig at forsøge
Fredsmægling, saafremt Lejlighed tilbød sig. Mærkeligt
nok overtog Amerikas Sendemænd ved de
europæiske Stormagtshoffer den Opgave at
varetage disses Interesser hos hverandre, nemlig
Englands, Frankrigs og Ruslands i Berlin og
Wien, Tysklands og Østerrig-Ungarns i London,
Paris og Petrograd. Men da han fastholdt, at
Nordamerika skulde bevare Freden for enhver
Pris, fik han Juni 1915 sin Afsked som Følge
af Dampskibet »Lusitania«’s Ødelæggelse ved en
tysk Undervandsbaad.
E. E.
Bryant [↱bra^iənt], William Cullen, amer.
Digter (1794—1878). Efter i fl. Aar at have
drevet Sagførervirksomhed overtog han 1825
Redaktionen af New York Review og senere,
1828, af New York Evening Post, som han
beholdt til sin Død. Som Journalist foretog han
fl. Rejser, hvis Resultater foreligger i Letters
of a Traveller o. a. Bøger. Lige fra sin Ungdom
havde han syslet med Poesi, men det var dog
først fra hans ældre Dage, da hans
journalistiske Virksomhed levnede ham mere Tid, at
hans digteriske Produktion tog Fart. Da
Slavespørgsmaalet kom paa Dagsordenen, tog han
Parti for Slaveriets Ophævelse. Hans Poesi,
der næsten helt bestaar af mindre Digte, er
varmt følt og velformet og bærer Vidnesbyrd
om en kraftig sund, freds- og frihedselskende
Aand; der findes i dem en stærk Kærlighed til
og dyb Fortrolighed med hans Lands Natur,
som med sine ejendommelige Træk tegner sig for
Læseren af hans Digte. Ved sin Poesis Form
og Stemningsart er han i øvrigt nøje knyttet
til eng. Litt. uden at besidde noget specifikt
amerikansk. — Hans Digte er udkomne i
forskellige Udg., en samlet i 4 Bd 1883—84. Hans
Svigersøn, Parke Godwin, har skrevet hans
Levned i 2 Bd (1883).
(Ad. H.). I. O.
Bryaxis [gr. ↱bry-], athenisk Billedhugger,
der virkede i sidste Halvdel af 4. Aarh. f. Kr.
Grækerne selv regnede ham for en af deres
største Kunstnere; sandsynligvis var han
uddannet af Skopas. Af Reliefferne
(Amazonekampe) paa det berømte Gravminde over Kong
Mausolos (s. d.), der døde 353 f. Kr., skyldtes
Billederne paa Nordsiden B. Rester af
Mausoleets Skulpturer er bevarede; men hvilke der
mulig bør henføres til B., vides ikke. Som
Værker af ham nævnes i øvrigt hos de antikke
Forfattere især Gudebilleder (Dionysos, Serapis,
Apollon, Asklepios og Hygieia), desuden et
enkelt Portræt (Seleukos). 1891 er i Athen fundet
et af B. signeret Fodstykke, som har baaret et
Mindesmærke om Sejre, vundne i
Ryttervæddekampe; paa tre af dets Sider er i Relief
fremstillet en Rytter og en Trefod (Kamppris).
C. B.
Bryce [bra^is], James, eng. Statsmand og
Forf., f. 10. Maj 1838 i Belfast. Efter at have
studeret i Oxford og senere i Heidelberg blev
han 1867 Sagfører og 1870—93 Prof. i Civilret
ved Oxford Univ. 1880 valgtes han til
Underhuset og sad her indtil 1907, siden 1885 valgt i
Aberdeen. Han har særlig givet sig af med
saadanne Spørgsmaal som Børns Beskyttelse og
litterær Ejendomsret, men har desuden ivrigt
støttet Gladstone’s Plan om Irlands Selvstyre.
Plan var Jan.—Juli 1886 Understatssekretær i
Udenrigsministeriet (under Jarl Rosebery som
Minister) og Aug. 1892—Maj 1894 Kansler for
Hertugdømmet Lancaster og derefter
Handelsminister indtil det liberale Ministeriums
Afgang Juni 1895. Endelig blev han Decbr 1905
Oversekretær for Irland, men ombyttede Febr
1907 denne Post med Stillingen som engelsk
Sendemand i Nordamerika; han modtoges her
med største Velvilje som en velkendt Talsmand
for et godt Forhold mellem England og dets
store Datter hinsides Atlanterhavet og forblev i
Washington i 6 Aar, indtil 1912. B. er
desuden en fremragende hist. og politisk Forf.;
hans Hovedværker er The holy Roman Empire
(1866, 8. Udg. 1889) og The American
Commonwealth (3 Bd, 1888, 3. Udg. 1903, ny Bearbejdelse
2 Bd, 1911), begge udmærkede ved grundig
Forskning, Tankerigdom og klar Fremstilling;
fremdeles har han skrevet Two Centuries of
irish History 1691—1870 (1888), Transcaucasia
and Ararat (1877, 4. Udg. 1896), Impressions of
South Africa (1897, 3. Udg. 1899), Studies in
contemporary biography (1903) med
Levnedsskildringer af Gladstone og Jarl Beaconsfield og
South America (1912).
E. E.
Brücke, Ernst Wilhelm Ritter von,
tysk Læge, f. 6. Juni 1819 i Berlin, d. 7. Jan. 1892
i Wien. B. studerede Medicin i Berlin og
Heidelberg, blev 1842 Dr. med., 1844 Privatdocent i
Fysiologi i Berlin, men var allerede Aaret før
blevet Assistent ved det under Johannes Müller’s
Ledelse staaende Museum for sammenlignende
Anatomi. 1846 blev B. tillige Lærer i Anatomi
ved Berlins Kunstakademi, 1848 Prof. ekstraord.
i Fysiologi i Königsberg og 1849 Prof. i Fysiologi
og Histologi i Wien. B. har leveret meget
værdifulde Afh. over mange forskellige Emner i
Fysiologien og Plantefysiologien. Han har
beskæftiget sig med Morfologi, fysiologisk Kemi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
