Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brunstenkisel, d. s. s. Mangangranat, se Granat. - Brunsthjort, i Jagtsproget den fede Hjort umiddelbart før og under Brunsten - brunstrubet Digesmutte, se Digesmutter. - Brunsvig, paa Dansk alm. Benævnelse for Braunschweig. - Brunsvigergrønt, forskellige grønne Kobberfarver, f. Eks. Bjerggrønt, Scheeles Grønt o. fl. - Brunsvigit, et Mineral fra Badauthal i Harz, Udseende og Sammensætning nærmest som Klorit. - Brunsviken, en lille, N. f. Stockholm liggende Sø, ved hvis Bred Lystslottet Haga ligger. - Brunswick, - 1) By i U. S. A., Stat Maine - 2) By i U. S. A., Stat Georgia - brunt er en Blandingsfarve - brunt Krudt, se Krudt. - Brurskanken, 1442 m højt Fjeld mellem Røsvandet og Vefsendalen i Søndre Helgeland. - Brusa, Emilio Antonio Maria, ital. Retslærd, (1843-1908) - Brusacorci, ital. Maler, se Riccio. - bruscamente (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: raa, opfarende, uvenlig. - Bruse kaldes et Apparat, der tjener til Findeling af Vædsker - Brushit, et monoklint, gullighvidt Mineral - Brushøns (Bruskok) (Machetes pugnax L.) kaldes en Vadefugl, den eneste af sin Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brunsthjort, i Jagtsproget den fede Hjort
umiddelbart før og under Brunsten. Den
bestemte Plads, hvor i Alm. Parringen foregaar,
kaldes Brunstpladsen.
S. F.
brunstrubet Digesmutte, se Digesmutter.
Brunsvig, paa Dansk alm. Benævnelse for
Braunschweig.
Brunsvigergrønt, forskellige grønne
Kobberfarver, f. Eks. Bjerggrønt, Scheeles Grønt o. fl.
Brunsvigit, et Mineral fra Radauthal i Harz,
Udseende og Sammensætning nærmest som Klorit.
Brunsviken, en lille, N. f. Stockholm
liggende Sø, ved hvis Bred Lystslottet Haga ligger.
Brunswick [↱brănzwik], 1) By i U. S. A.,
Stat Maine, ligger 10 km V. f. Bath ved
Androscoggin Rivers nederste Fald. (1910) 6621
Indb. B. har Klæde- og Papirfabrikation samt
betydelig Skibsfart. Byen er Sæde for det 1794
grundlagte Bowdoin College. — 2) By i U. S. A.,
Stat Georgia, ligger 110 km SSV. f. Savanna ved
St Simons Sound, (1910) 10182 Indb. Fortræffelig
Havn, hvorfra udføres Bomuld.
H. P. S.
brunt er en Blandingsfarve og forekommer
følgelig ikke i Solspektret. Bemaler man en
rund Skive med sorte, gule og røde Udsnit og
lader den rotere hurtig om sin Akse, vil den
synes b. Ved at ændre Forholdet mellem
Udsnittenes Størrelse kan man tilvejebringe en
Mængde Variationer af Farven.
K. S. K.
brunt Krudt, se Krudt.
Brurskanken, 1442 m højt Fjeld mellem
Røsvandet og Vefsendalen i Søndre Helgeland.
Brusa, Emilio Antonio Maria, ital.
Retslærd, f. 9. Septbr 1843 i Ternate (Como),
d. i Rom 14. Decbr 1908; 1865 Dr. jur. i Pavia,
Advokat i Milano, 1871 Docent i Modena,
Medlem af Mancini’s Straffelovskommission, 1877
Prof. i Strafferet og Retsfilosofi i Amsterdam,
1880 i Turin, 1906 Senator. Baade ved sin
Deltagelse i legislative Arbejder — Medlem
1888—89 af Straffelovskommissionen, 1898—1904 af
Straffeproceslovkommissionen, hvis Overvejelser
foreligger i 7 Bd. — og ved sin omfattende
Forfattervirksomhed vandt B. Navn som en af
Italiens ypperste Retslærde. Han var Elev af
Francesco Carrara og tilhørte som Kriminalist den
klassiske Skole. Foruden en Mængde Afh. o. a.
Bidrag til ital., sp. og fr. Tidsskr skrev han
bl. a.: Sulla classazione del duello (1865), Studi
sulla recidiva, I (1866), Il duello nel progetto di
Codice penale italiano (1871), Il Codice penale
Zurighese (1873), Des récidivistes (1876), det
omfattende L’ultimo progetto di codice penale
Olandese. Traduzione illustrata e studi (1878),
De la science en général et de l’école pénale
italienne en particulier (s. A.), La morale e il
diritto criminale al limbo (1880), Codice di
procedura penale Norvegese con le successive
modificazione. Traduzione, note, ragionamento
(1900) o. m. a. Til Marquardsen’s »Handbuch«,
IV Bd, forfattede B. »Das Staatsrecht des
Königreichs Italien« (1892) et Førstehaandsarbejde,
for saa vidt en systematisk og fuldstændig
Fremstilling af Kongerigets Statsret hidtil ikke
forelaa. Ogsaa som Udgiver var B. virksom, jfr f.
Eks. hans Udg. af L. Casanova: Lezioni di
diritto costituzionale, con introduzione e note,
I—II (3. Udg. 1875) og af Casanova: Lezioni di
diritto internazionale (3. Opl., I—II, 1876). B.
var bl. a. Medlem af Institut de droit
international og var aktiv Deltager i
Fængselskongresserne i Sthlm, Rom, Petrograd, Paris,
Bryssel og Budapest. Medlem af den internationale
6-Mands-Delegation, der 1899 søgte at
intervenere hos Czar Nikolaj II til Fordel for
Finland. (Litt.: Giuseppe Carle, Della vita
e delle opere del socio E. B. [Turin 1909];
Carlo Righini di Sant’Albino. E. B.
[smst. 1909]; Albert Teichmann i
»Schweizerische Zeitschrift für Strafrecht« XXII
S. 277—84; G. Diena i Annuaire de l’Institut de
droit international XXIII, S. 527—31).
Fz. D.
Brusacorci [-↱kort∫i], ital. Maler, se Riccio.
bruscamente [-ska-] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: raa, opfarende, uvenlig.
Bruse kaldes et Apparat, der tjener til
Findeling af Vædsker, umiddelbart hvor disse fra
en Ledning udstrømmer i Luften. Er Aabningen,
hvorigennem en Vædske udstrømmer, f. Eks.
stregformet ell. ringformet, vil den udtrædende,
tynde Straale ikke kunne holde sig samlet ret
langt uden for Udstrømningen, og et
Mundstykke med en saadan Aabning paa, f. Eks. en
Sprøjteslange, vil derfor virke som B. I Alm.
tænker man dog ved B. paa et tragtformet
Udløbsstykke, til hvis snævre Ende vedk.
Vædske ledes, og gennem hvis brede Ende, der er
dækket med en fint gennemhullet Plade,
Vædsken strømmer ud. Saadanne B. benyttes paa
Kander til Blomstervanding og i den kemiske
Industri; men størst Anvendelse har B. til
Brusebade, hvor de er fast anbragte paa vedk.
Vandledningsrør, som imidlertid da ofte ved Siden
af B. har en alm. Udløbsaabning, saaledes at
den Badende let efter Behag kan tage enten et
Brusebad ell. et Straalebad.
Fr. V. M.
Brushit [brə↱∫it], et monoklint, gullighvidt
Mineral, bestaaende af vandholdig fosforsur
Kalk (HCaPO4 . 2H2O), forekommer i
Guanolagene paa Sombrero.
(N. V. U.). O. B. B.
Brushøns (Bruskok) (Machetes pugnax
L.) kaldes en Vadefugl, den eneste af sin Slægt,
staaende Klirerne (Totanus) nær. Medens
Hunnen og de unge Fugle i Bygning og Fjerdragt
meget ligner Rødbenet Klire (Totanus calidris),
kun at deres Fjer er mere brunlige end dennes
graa, adskiller Hannen sig saavel i Dragt som
i forskellige Ejendommeligheder i Levevis fra
alle Familiens Arter. Den er betydelig større
end Hunnen, og medens dens Fjerdragt om
Vinteren intet særligt frembyder, faar den i
Parringstiden et højst besynderligt Udseende,
der gør den til en af de prægtigste nordiske
Fugle. Fjerene i Ansigtet erstattes af smaa
bløde, rødlige Vorter; paa hver Side af
Baghovedet vokser en bred Fjerdusk frem, medens
samtidig Hals og Bryst omgives af en Krave af
stærkt forlængede Fjer. Til disse Fjerprydelser
kommer nu et i hele Fugleverdenen ret
enestaaende Træk, nemlig at Farven af Fjerene er
forsk. hos de forsk. Individer. Samtlige
Dækfjer og fremfor alt Kraven har de forskelligste
Farver, fra hvidt gennem graat, gult, brunt,
bronzefarvet til mørkeblaat og sort, ofte med
smuk Metalglans; bl. store Mængder af Fugle
findes næppe 2 ens, medens den samme Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
