Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruno, Filippo (som Munk kaldet Giordano), ital. Filosof, (1548-1600) - Brunow, Ludwig, tysk Billedhugger, (1843- ) - Brunrod, se Scrophularia. - Bruns, Carl Eduard Georg, tysk Retslærd, (1816-1880) - Bruns, Ernst Heinrich, tysk Astronom, (1848- ) - Bruns, Poul Victor von, tysk Læge, (1812-1883) - Brunsbüttel, Landsby i den preuss. Prov. Schleswig-Holstein, ligger 30 km NV. f. Glückstadt - Brunsmand, Johan, Præst, (1637-1707) - Brunspaan, raspet Blaatræ. - Brunspat, se Ankerit. - Brunst, i Jagtsproget Haarvildtets Parring. Parringstiden kaldes Brunsttiden. - Brunsten, se Pyrolusit. - Brunstenblende, d. s. s. Manganblende, Alabandin, se Blende. - Brunstenkis, d. s. s. Manganblende, Alabandin, se Blende. - Brunstenkisel, d. s. s. Mangangranat, se Granat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brunow [↱bru.no.], Ludwig, tysk
Billedhugger, f. 1843 i Luther an (Mecklenburg). Efter
Læreaar i Berlin paa Akademiet og under
Siemering slog han igennem med en
Bronzestatue af Feltmarskal Moltke (Parchim 1875),
udførte derefter Kolossalstatuerne af Frederik
I og Frederik Vilhelm II (1882 og 1883) i
Berlins Tøjhus, en Statue af Gustaf Adolf fra
Lützen (1886) og det imposante
Ryttermindesmærke for Storhertug Frederik Frants II af
Mecklenburg-Schwerin (Schwerin 1893),
Ryttermindesmærke for Kejser Wilhelm I (1905,
Erfurt). B., der nærmest tilhører Rauch’s
Retning, har ogsaa skabt vellykkede Idealfigurer
(»Panterjægeren« etc.).
A. Hk.
Brunrod, se Scrophularia.
Bruns, Carl Eduard Georg, tysk
Retslærd, f. 24. Febr 1816 i Helmstedt, d. 10. Decbr
1880 i Berlin, Dr. jur. 1838 i Tübingen, 1839
Advokat, s. A. Privatdocent i Tübingen, 1844
Prof. ekstraord. smst., 1849 Prof. ord. i Rostock,
1851 i Halle a. S., 1859 i Tübingen, 1861 i
Berlin, hvor han beklædte Rektoratet i
Krigsaarene 1870—71 (»Deutschlands Sieg über
Frankreich«, 1870, »Hohenzollern, Preussen,
Deutschland«, 1871). Paavirket filosofisk af
Hegel, hist. og praktisk af Schrader og Wächter,
blev det hist. Element det fremherskende i B.’s
Forfatterskab. Hans værdifulde Skrift »Das
Recht des Besitzes im Mittelalter und in der
Gegenwart« (1848) er et vigtigt Supplement til
Savigny’s berømte Værk; af betydeligt Værd er
B.’s Fremstilling af Romerretten i v.
Holtzendorff’s Retsencyklopædi, hans Udg. af Fontes
iuris Romani antiqui (1860, 5te og 6te Udgave
ved Theodor Mommsen, 7. Udg. 1909 ved Otto
Gradenwitz) og den af ham sammen med
Ed. Sachau offentliggjorte
»Syrisch-römiches Rechtsbuch aus dem 5. Jahrhundert«
(1880). Foruden en Række fortrinlige
Tidsskriftafhandl. kan af B.’s Arbejder endnu fremhæves:
»Das Wesen der bona fides bei der Ersitzung«
(1872), »Die Besitzklagen des römischen und
heutigen Rechts« (1874) og »Zur Erinnerung an
Friedrich Carl von Savigny« (1879). Sammen
med Rudorff, Roth, Merkel og Böhlau stiftede
B. 1861 »Zeitschrift für Rechtsgeschichte«. Hans
Søn Ivo B. udgav 1882 Faderens »Kleinere
Schriften« (I—II) med biografisk og
bibliografisk Indledning. B.’s sympatetiske Personlighed
omtales ogsaa som saadan af Georg Brandes i
dennes »Levned. Et Tiaar« (1907), S. 303.
(Litt.: Heinrich Degenkolb, »K. G. B.«
[Freiburg i B. og Tübingen, 1881]).
Fz. D.
Bruns, Ernst Heinrich, tysk Astronom,
f. 4. Septbr 1848 i Berlin, hvor han studerede
Matematik, Astronomi og Fysik, var 1872—73
Regner i Pulkovo, 1873 Observator i Dorpat og
Docent ved dets Univ., kaldtes 1876 som
ekstraordinær Prof. i Matematik til Berlin, hvor
han tillige havde Ansættelse i »Geodätisches
Institut« og Krigsakademiet, og udnævntes 1882
til Prof. i Astronomi i Leipzig og til Direktør
for Observatoriet. Af B.’s hovedsagelig teoretiske
Arbejder fremhæves: »Ueber die Periode der
elliptischen Integrale erster und zweiter
Gattung« (1875), »Die Figur der Erde« (1878),
»Ueber die Integrale des Vielkörperproblems«
(1887), »Wahrscheinlichkeitsrechnung und
Kollektivmasslehre« (1906).
J. Fr. S.
Bruns, Poul Victor von, tysk Læge, f.
9. Aug. 1812, d. 18. Marts 1883. B. studerede
i Braunschweig og Tübingen, hvor han blev
Doktor. Han nedsatte sig som Læge i
Braunschweig, begyndte 1838 at holde Forelæsninger dér
over Anatomi og blev 1839 Prof. 1843 blev han
Prof. i Kirurgi i Tübingen, hvilken Stilling han
beklædte, til han nedlagde den 1882. Han
offentliggjorde en Del betydelige Arbejder, men
gjorde sig først særlig bekendt ved sin Afh.:
»Die erste Ausrottung eines Polypen in der
Kehlkopfhöhle durch Zerschneiden ohne blutige
Eröffnung der Luftwege« (1862), idet han
herved meddelte, hvorledes han havde udført
Operationen i Struben gennem Munden uden
Aabning af Struben. I fl. senere Afh. behandlede
han det samme Emne, der er blevet af meget
stor Bet. i Halskirurgien, da Operationen nu tit
udføres. Hans Arbejder paa dette Punkt har
været banebrydende. Under Titlen »Fort mit dem
Spray« skrev han 1880 en Afh., hvori han
gjorde sig til Talsmand for en væsentlig Ændring
af den antiseptiske Saarbehandlingsmaade, og
han indførte i Kirurgien det affedtede,
hygroskopiske Bomuld, der har faaet stor Anvendelse
som Forbindingsmateriale, og som i Tyskland
kaldes Bruns’ Vat.
G. N.
Brunsbüttel, Landsby i den preuss. Prov.
Schleswig-Holstein, ligger 30 km NV. f.
Glückstadt i Nærheden af Nordøstersøkanalens
Udmunding i Elben. (1910) 2346 Indb. Mellem
selve B. og Kanalmundingen er opstaaet en
nyere Bebyggelse, der kaldes
Brunsbütteler Hafen.
G. Ht.
Brunsmand, Johan, Præst, f. 1637 i
Trondhjem, d. 25. Juli 1707 i Kbhvn, var 1668—77
Rektor ved Herlufsholm og fra 1679 til sin Død
Præst ved Vartov. B. havde i rigeligt Maal sin
Tids Ufordragelighed og Overtro. Det første
kom især frem i hans Polemik mod Niels
Stensen, som han vilde bevæge til Frafald fra
Katolicismen; det sidste fandt Udtryk i hans
berygtede Skrift »Kiøge Huus-Kaars«, der udkom
1674 og ofte senere. Bogens taabelige Historier
fremmede Overtroen i Danmark; men den nød
Anseelse, ja udkom endog i Holland paa Latin,
idet man derved vilde modarbejde Præsten
Balthasar Bekker’s fordomsfri Skrift »De
betoverde Wereld«. Større Sympati har man med
B.’s Angreb paa den tyske Præst Lyser’s
Polygami-Teorier. Bl. B.’s øvrige Skr er ogsaa to
Salmesamlinger, mere velmente end vellykkede.
(Litt.: G. L. Wad, »Meddelelser om
Rektorerne paa Herlufsholm« [Næstved 1878]).
H. O.
Brunspaan, raspet Blaatræ.
Brunspat, se Ankerit.
Brunst, i Jagtsproget Haarvildtets Parring.
Parringstiden kaldes Brunsttiden.
Brunsten, se Pyrolusit.
Brunstenblende, d. s. s. Manganblende,
Alabandin, se Blende.
Brunstenkis, d. s. s. Manganblende,
Alabandin, se Blende.
Brunstenkisel, d. s. s. Mangangranat,
se Granat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
