Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brouckére, Charles M. Jos. Ghislain de, belg. Statsmand (1796-1860) - Brougham, se Kupé. - Brougham, Henry, Lord, eng. Statsmand, (1778-1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oranien (den senere Kong Vilhelm II) til at
overtage Belgiens Styrelse. Men da dette ikke
lykkedes, sluttede B. sig til Revolutionen, var
Ordfører for Forfatningsudvalget og virkede for
Hertugen af Nemours’ Valg til Konge.
Febr—Maj 1831 var han Finansminister og blev, skønt
han stemte imod Kong Leopold’s Valg, dog
Krigsminister i hans første Ministerium Aug.
1831—Marts 1832. Oktbr 1832 trak han sig
tilbage fra det politiske Liv, var 1832—45 Direktør
for Mønten, 1834 en af Grundlæggerne af
Bryssels fri Univ. (virkede selv som ulønnet Lærer)
og 1835 Stifter af Nationalbanken samt dens
Direktør indtil 1838; endelig siden Oktbr 1848
Borgemester i Bryssel og Medlem af andet
Kammer. — Hans Broder, Henri Ghislain de
B. (1801—91), var kgl. Prokurør, da
Revolutionen udbrød 1830. Han valgtes til
Nationalkongressen og var en af dem, som 1831 sendtes til
London for at underhandle med Prins Leopold
om hans Overtagelse af Belgiens Krone. Senere
var B. Dommer i Appellationsretten i Bryssel,
1840—44 Guvernør for Prov. Antwerpen og
1833—48 Medlem af andet Kammer og en af det
liberale Partis Ledere. 1852—55 var han
Første- og Udenrigsminister i et saakaldt
»Forsoningsministerium«, men var ikke i Stand til at
mildne Striden mellem de to store Partier. Han
tog virksom Del i Valgkampen 1857 og var
Medlem af andet Kammer indtil 1870, da han
p. Gr. a. Blindhed maatte trække sig tilbage
fra det offentlige Liv.
E. E.
Brougham [↱bru.(ə)m, ↱brou(ə)m], se Kupé.
Brougham [↱bru.(ə)m, ↱brou(ə)m], Henry,
Lord, eng. Statsmand, f. 19. Septbr 1778 i
Edinburgh, d. 7. Maj 1868 i Cannes, glimrede
allerede i Skolen ved sin Begavelse og kom
1792 til Univ. i sin Fødeby. Han hengav sig
med saa stor Iver og Dygtighed til mat.
Studier, at han 1796 kunde indsende en Afh. om
Lysets Brydning til Videnskabernes Selskab i
London og faa den optaget i dets Skr; 1803 blev
han endog selv Medlem. Samtidig studerede han
Retsvidenskaben og blev 1800 Sagfører. Han
sluttede sig straks til det liberale Parti, var 1802
med at grundlægge Edinburgh Review, og var
en meget flittig og alsidig Medarbejder indtil
1828 (skrev 21 Artikler i de første 4 Numre);
havde bl. a. et heftigt Sammenstød med Lord
Byron i Anledning af en skarp Anmeldelse (et
Udvalg af hans Artikler udkom 1856 i 3 Bd).
1803 udgav B. et større Skr. om »De europ.
Staters Kolonialpolitik« og udtalte sig med
Styrke imod Slavehandelen, medens han endnu holdt
paa Slaveriet, da Negrene var en lavere Race.
1805 flyttede han til London og blev Sagfører;
det fortælles, at han ved Afrejsen fra
Edinburgh udraabte: »Og nu af Sted til Uldsækken«
d. v. s. til Lordkanslerposten, den højeste
Stilling, en eng. Jurist kan vinde. 1808 havde han
Lejlighed til at fremsætte, for Underhusets
Skranke, Handelsstandens Klager over nogle
skadelige Forordninger, og han gjorde det
med saadan Dygtighed, at han 1810 blev valgt
ind i Underhuset. Allerede n. A. udvirkede han
en Lov, som satte streng Straf for Slavehandel,
og vovede 1812 at optræde som Valgkandidat i
Liverpool imod Canning, men faldt igennem og
var nu i 4 Aar udelukket fra det politiske Liv.
Derimod vandt han Ry for sin Veltalenhed som
Forsvarer i politiske Sager; saaledes 1811 for
Brødrene Hunt, der i Examiner havde angrebet
Prinsregenten. B. vakte derved dennes rasende
Forbitrelse, men blev snart efter jur.
Raadgiver for hans Ægtefælle, den senere Dronning
Karoline (overtalte 1814 hendes Datter Prinsesse
Charlotte til at vende tilbage til Faderen). 1816
valgtes B. igen til Underhuset og var indtil
1830 det liberale Partis ypperste og flittigste
Taler (holdt 1828 en 6 Timers Tale om
Lovreform); optraadte i alle store Sagers
Drøftelse og viste desuden særlig Iver for
Straffelovenes Formildelse og Folkeundervisningens
Fremme. Hans glimrende Forsvar for
Dronning Karoline 1820 gjorde ham til den
populæreste Mand i England, og han havde væsentlig
Del i at fremkalde det politiske Omslag i
England, som indtraadte 1825—30. Da det liberale
Parti Novbr 1830 kom til Magten, blev B.
Lordkansler og samtidig ophøjet til Peer som Baron
af B. and Vaux. Som Lordkansler fjernede han
mangfoldige Misbrug, overflødige Embeder og
gl Slendrian i Kanslerretten, fik Fallitloven
forbedret ved Hjælp af en særlig Domstol og
ligeledes Grevskabsretterne indrettede, men virkede
desuden væsentlig til Gennemførelse af
Valgreformen, til Slaveriets Afskaffelse og den ny
Fattiglov. Novbr 1834 afgik B. tillige med de andre
liberale Ministre; men hans Heftighed og
Herskesyge havde opbragt ikke alene Kongen, men
ogsaa hans Kolleger imod ham, og han kom
ikke senere ind i noget Ministerium. Derimod
spillede han i en lang Aarrække en
fremragende Rolle i Overhuset og arbejdede her
utrættelig for Retsplejens og Lovgivningens Forbedring
samt for alle humane Fremskridt og for
Frihandelen. Han optraadte ikke sjælden imod de
liberale Ministerier og viste i de store politiske
Spørgsmaal en forbavsende Vaklen. Marts 1848
søgte han saaledes Optagelse som fr. Borger
(siden 1838 ejede han nemlig et Landsted i
Cannes); men faa Maaneder efter fordømte han
med Skarphed Revolutionen og forsvarede
Østerrigs Ret i Italien. Derimod tog han 1859 Ordet
for Italiens Frihed, ligesom 1863 for Polens og
1864 for Danmarks Sag, men forsvarede paa
den anden Side, under den nordamerikanske
Borgerkrig, Slavestaterne imod Unionen. B.’s
Iver for Folkeoplysningen vedvarede til hans
sidste Tid; ligesom han 1823 var med at
grundlægge Londons Haandværkerforening
(Mechanics Institute), der senere fik mange
Efterligninger rundt om i Landet, og 1825 fremkaldte
Stiftelsen af »Selskabet for nyttige Kundskabers
Udbredelse«, samt 1828 Londons Univ., fik han
1857 oprettet National association for the
promotion of social sciences og var Formand paa
dets Aarsmøder indtil 1866. Af hans Skr kan
fremhæves 4 Bd Taler for Skranken og i
Parlamentet (1838—44) og Historical sketches of
statesmen on the time of George III (1839—43),
British Constitution, its history and working
(1844); en samlet Udg. i 11 Bd udkom
1857—61. En Selvbiografi Life and times of Lord B.
udkom i 3 Bd (1871); ogsaa skrev Lord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
