Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brosses, Charles de, fr. Forf. og Politiker, (1709-1777) - Brosset, Marie Félicité, fr. Orientalist, (1802-1880) - Brostation, ogsaa kaldet Trappe- ell. Taarnstation, er en særlig Slags Krydsningsbanegaard - Brosten, se Brolægning. - Brostenit, et rumænsk Mineral, væsentlig bestaaende af vandholdig Mangan- og Jernilte - Brostrøm, Carl Jacobsen, dansk Handelsgartner, (1836- ) - Broström, Dan (Daniel), sv. Skibsreder og Politiker, (1870- ) - Brotrain er de med 3, 4 ejler 6 Heste forspændte og med Feltbromateriel læssede Vogne - Brouardel, Paul Camille Hippolyte, fr. Læge, (1837-1906) - Brouckére, Charles M. Jos. Ghislain de, belg. Statsmand (1796-1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omraade banebrydende. Arkæologisk, efter en
Rejse i Italien 1739: Lettres sur l’état actuel de
la ville souterraine d’Herculée, 1750, det første
Arbejde om Oldtidsbyen Herculaneum. Af hans
mange Manuskripter gik en Del til Grunde ved
Revolutionen; reddet blev (og senere genfundet
af hans Søn) et Manuskript til fortrinlige
Skildringer fra Italien, senere gentagne Gange
udgivne, bedst og fuldstændigst ved R. Colomb, 1836,
under Titlen: L’Italie il y a cent ans, og 1858:
Le président de B. en Italie.
H. A. K.
Brosset [brå↱sæ], Marie Félicité, fr.
Orientalist, f. 5. Febr 1802 i Paris, d. 1. Septbr
1880 i Petrograd. Efter nogen Tid at have
studeret Kinesisk, Mandshu og Tibetansk, kastede
han sig fra 1824 over Armenisk og Georgisk,
udgav 1830 i Paris en Chronique géorgienne
paa Georgisk med fr. Oversættelse, 1834 en
georgisk Grammatik og derefter fl. Afh. om
Georgisk. 1836 gik B. til Rusland, hvor han blev
Medarbejder af Tschubinov’s Dictionnaire
triglotte géorgien-russe-français, der udkom 1840.
B. blev siden Bibliotekar ved det Kejserlige
Bibliotek, Konservator ved Møntsamlingen,
Statsraad og Medlem af Videnskabernes Akademi, i
hvis Skr man finder mange værdifulde Afh. af
B. 1847—48 berejste han Kaukasus og Armenien,
beskrevet i hans Rapport sur un voyage
archéologique dans la Géorgie et l’Arménie
(1849—51). B. har særligt beskrevet den gamle
Hovedstad Ani (Ruines d’Ani, 1860—61 med
Atlas). 1842 havde B. udg. Description
géographique de la Géorgie af Vakhovicht, paa Georgisk
med fr. Oversættelse, og 1850—59: Histoire de la
Géorgie depuis l’antiquité jusqu’ au XIX siècle
o. s. v.
V. S.
Brostation, ogsaa kaldet Trappe- ell.
Taarnstation, er en særlig Slags Krydsningsbanegaard,
hvor de to hinanden krydsende Banelinier
ligger i forsk. Niveau, saa den ene ved en Bro
maa føres over den anden. Stationen ligger lige
ved Krydningspunktet og har Perroner i to
Etager over hinanden. Se Banegaarde.
A. L-n.
Brosten, se Brolægning.
Brostenit, et rumænsk Mineral, væsentlig
bestaaende af vandholdig Mangan- og Jernilte;
sorte jordagtige Masser, fremkomne ved
Omdannelse af Manganspat.
O. B. B.
Brostrøm, Carl Jacobsen, dansk
Handelsgartner, f. 4. Febr 1836 i Korsaröd (Sverige),
blev sat i Gartnerlære paa en Herregaard i
Skaane og kom 18 Aar gl til Danmark; 1864
etablerede han sig som Handelsgartner i Viborg.
Hans Planteskole er en af de største i sin
Slags i Danmark. B. er lejlighedsvis optraadt
som Forf. og har skrevet mindre Artikler i
Fagpressen; men hans største Fortjeneste er
hans Medvirkning ved Dannelsen af »Dansk
Gartnerforening« 1884. Han valgtes straks til
Foreningens Formand, hvilket Tillidshverv han
vedblev at beklæde, ogsaa efter at Foreningen
ved Sammenslutning med »Almindelig
Gartnerforening« 1887 havde antaget Navnet
»Almindelig dansk Gartnerforening«.
L. H.
Brostrøm, Dan (Daniel), sv. Skibsreder
og Politiker, f. 1. Febr 1870. Efter endte
Skolestudier opholdt han sig en Tid i Udlandet paa
Skibsmæglerkontorer. 1898 gik han ind i det af
Faderen grundlagte Firma Axel B. och son, hvis
Eneindehaver han siden 1905 er. B. er Direktør
for Sv. ostasiatiska kompaniet m. fl. Rederier.
1906—11 var han Medlem af Andet Kammer.
B. er bl. a. Medlem af Styrelsen for Nordisk
Skibsrederforening. 1914 blev han
Marineminister i Hammarskiöld’s Ministerium.
A. M. D.
Brotrain [-træŋ] er de med 3, 4 eller 6
Heste forspændte og med Feltbromateriel
læssede Vogne samt det til dette Materiels
Betjening hørende Mandskab, der findes ved en
Felthær, for at man let og hurtig kan
tilvejebringe en Overgang over en Vandhindring. B.
deles i Alm. i let B. hovedsagelig bestemt til at
følge Rytteriet og i svært B., med hvilket der
skal kunne slaas Broer ell. bygges Færger, der
er stærke nok til at bære Felthærens sværeste
Køretøjer. Et B. deles atter i
Broekvipager, der med et vist Antal Vogne knyttes
til Hærens enkelte Dele som Divisions-B.,
Korps-B., Armé-B. o. l. Broekvipagernes
Størrelse og Sammensætning er i øvrigt meget
forsk. i de forsk. Lande, men de kan som
Regel atter udskille et mindre Antal Køretøjer
med Materiel til en kortere Bro. Det mest
fuldkomne Resultat i saa Henseende er opnaaet
ved det danske lette B., der er læsset med det
saakaldte Flydebromateriel, idet der
her paa hver 4-spændig Vogn findes 7 Flaader,
med hvilke der kan slaas c. 7 m Rytterbro
ell. c. 14 m Spang. Det danske svære B. bestaar
af 24 4-spændige Vogne og kan deles i 2
Ekvipager, med hvilke der i alt kan slaas c. 100 m
Normalbro ell. c. 130 m Løbebro. Med det tyske
lette B. ell. Kavaleri-B., der af hvert
Rytterregiment medføres paa to 6-spændige Vogne,
kan slaas c. 8 m Rytterbro ell. c. 20 m Spang
og med det tyske svære B.’s Korps-B., der
bestaar af 32 4- ell. 6-spændige Vogne, c. 75 m
svær ell. c. 125 m let Normalbro ell. c. 155 m
Løbebro. Se Feltbroer.
Sch. P.
Brouardel [bruar↱dæl], Paul Camille
Hippolyte, fr. Læge, f. 13. Febr 1837 i
Saint-Quentin (Aisne), d. 23. Juli 1906 i Paris.
Han studerede i Paris, hvor han 1865 blev
Doktor (De la tuberculisation des organes génitaux
de la femme), 1869 Professeur agrégé, 1873
Læge ved Hôp. Saint-Antoine, 1879 Prof. i
Retsmedicin ved det med. Fakultet. Fra 1878 blev
han Redaktør af Annales d’hygiène publique et
de médecine légale. B. har skrevet en Række
større Bøger af retsmedicinsk og hygiejnisk
Indhold, og var kendt som en af Frankrigs
ypperste Talere.
J. S. J.
Brouckère [bru↱kæ.r], Charles M. Jos.
Ghislain de, belg. Statsmand (1796—1860),
valgtes 1824 til Povinsialstænderne for
Limbourg og 1825 til det holl.-belg. andet Kammer.
Han virkede især for Arbejdernes Oplysning og
Forbedringer i Skolevæsenet, men tog ogsaa
kraftigt Ordet imod den strenge Straffelov og
for udvidet Pressefrihed og blev efterhaanden
en af Oppositionens Førere. Da Revolutionen
udbrød 1830, søgte han at bringe en Udsoning
til Veje ved en administrativ Adskillelse mellem
Holland og Belgien og vilde overtale Prinsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
