Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broomé, Emilia, f. Lothigius, sv. Politiker, (1866- ) - Broomé, Gustaf, sv. Retslærd, (1824-1894) - Broomsgrove, d. s. s. Bromsgrove. - Broos (magyar. Szász-Város), kgl. Fristad i Transsilvanien, Komitat Hunyad - Bropenge kaldes en Afgift, som erlægges i Provinshavne af alle Varer til Handelens og Skibsfartens Tarv indrettede Anlæg - Bropille, se Broer. - Broprøve. Inden en nybygget Bro overgives til Færdslen, anstilles alm. en Prøvebelastning - Brorson, Hans Adolf, Biskop og Salmedigter, (1694-1764)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valgret; hun var saaledes Formand i den første
Forening, der stiftedes med dette Formaal. B.
tog Initiativet til den sv. Fredsadresse (med
228000 Underskrifter) til Haagkonferencen 1899.
A. M. D.
Broomé [bru↱me.], Gustaf, sv. Retslærd, f.
i V. Sallerup Præstegaard (Skaane) 20. Oktbr
1824, d. 26. Apr. 1894 i Lund, Student smst.
1840, Dr. phil. 1847, cand. jur. 1850, Docent 1851,
Prof. i Statsret og Proces i Lund 1862, Dr.
juris honoris causa smst. 1868. Foruden en Række
Tidsskriftafhandlinger, Anmeldelser o. l. skrev
B. »Om Svenska Almänna
Fattigvårdslagstiftningen« (1856), »Framstållning af Svenska
Lagstiftningen angående Statsreligion och
Religionsfrihet« (1861), »Några anmärkningar om den
svenska domarens inamovibilitet« (Acta univ. Lund.
1869), men hans Hovedværk er det meget
benyttede »Almänna civilprocessen enligt svensk
gällande rätt« (smst. 1882, 2. Opl. 1890). Til »Nord.
Retsencyklopædi. IV. Processen« skrev B., der
var en varm og aktiv Ven af Samarbejdet
mellem Nordens Jurister, »Forsta afdelningen.
Almänna civilprocessen« (Kbhvn 1880). (Litt.:
J. Nellemann i »Tidsskrift for
Retsvidenskab« VII, 497—98).
Fz. D.
Broomsgrove [↱bru.mzgrouv], d. s. s.
Bromsgrove.
Broos [bro.s] (magyar. Szász-Város),
kgl. Fristad i Transsilvanien, Komitat Hunyad
ved Jernbanen Arad—Karlsburg, har c. 7000
mest rum. Indb. og betydelig Vin- og Frugtavl.
Mod N. ligger Sletten Brodfeld (magyar.
Kenyérmezö), hvor Stefan Bathori slog
Tyrkerne 13. Oktbr 1479.
G. Ht.
Bropenge kaldes en Afgift, som erlægges i
Provinshavne (ikke i Kbhvn’s Havn) af alle
Varer — fremmede og indenlandske — som
ved Lossen og Laden fra og til Skibe benytter
Broen, Havnens Bolværker o. a. til Handelens
og Skibsfartens Tarv indrettede Anlæg. Denne
Vareafgift og Afgifterne af Skibene —
Havnepenge — opkræves efter en særlig, for hver
Havn gældende, »Havne- og Brotakst«, der som
Regel gælder for 5 Aar og approberes af
Ministeriet for offentlige Arbejder. Afgiften, der
beregnes af Toldvæsenet paa Grundlag af
Tolddokumenterne, tilfalder Havnekassen og anvendes
til Bestridelse af Havnens Udgifter.
Afgiftssatserne er af ulige Størrelse i de forsk. Havne.
B. beregnes efter Varernes Vægt (som Regel
Brutto), Maal, Stykketal ell. Værdi.
Havnepenge derimod efter Skibenes Netto-Tonnage;
se i øvrigt Havnepenge.
Fr. J.
Bropille, se Broer.
Broprøve. Inden en nybygget Bro overgives
til Færdslen, anstilles alm. en Prøvebelastning.
For en Vej- ell. Gadebro tilvejebringes gerne
en total ell. delvis, ensformig Belastning ved et
Lag Grus, Skærver e. l., og maaske foretages
desuden en Prøvebelastning med en svær Tromle
ell. Blokvogn. For en Jernbanebro lader man
et Belastningstog, der svarer saa nær som
muligt til det i Beregningen forudsatte, køre ud
paa Broen og dels holde stille i forskellige
Stillinger, dels køre langsomt, dels endelig med
største tilladelige Hastighed over Broen. Under
Prøven maales de blivende og elastiske
Nedbøjninger, bedst med specielt hertil indrettede
Apparater, undertiden maales ogsaa
Spændingerne i en Del forsk. Punkter. Om Værdien af
de sædvanlige B. er. Meningerne ret delte,
navnlig fordi en lokal Svækkelse aldeles ikke
behøver at gøre sig bemærket; hvis man blot maaler
Nedbøjningerne, faar man ingen paalidelig
Oplysning om Størrelsen af Sikkerheden.
Ved derimod at gaa nøjagtigere til Værks og
navnlig anstille omhyggelige
Spændingsmaalinger paa forskellige Punkter og under
forskellige Forhold, i hvilken Henseende der i de
senere Aar er præsteret et betydeligt Arbejde,
kan man faa en værdifuld Kontrol paa sine
Beregninger og mere alm. paa det teoretiske
Grundlag for disse, ligesom man herigennem
kan komme til en virkelig tilforladelig
Bedømmelse af de anvendte Konstruktioner.
A. O-d.
Brorson, Hans Adolf, Biskop og
Salmedigter, f. i Randrup i Törninglen 20. Juni 1694,
d. i Ribe 3. Juni 1764. 1709 kom B. i Ribe
Skole, hvorfra
han
dimitteredes 1712. Hans
Studietid ved
Kbhvn’s Univ.
forløb ikke
ganske
regelmæssig. Paa
uregelmæssig
Maade kom
han ind paa
Borch’s
Kollegium, paa
samme Maade
kom han bort
derfra;
Teologien var ham
imod, hans Hu
stod mere til
de humane
Videnskaber,
og syg paa Sjæl og Legeme rejste han 1717 hjem
uden at have faaet Embedseksamen. Samme
Aar blev han Huslærer hos sin Morbroder,
Amtsforvalteren i Løgumkloster. De rolige Aar, han
tilbragte her, havde en afgørende Indflydelse
paa hans aandelige Udvikling; i Ensomheden
kom han »til en inderligere Omgang med Gud i
Christo«, og »under adskillige Fristelser i
uophørlige Bønner og aandelige Betragtninger
smagte han Evangeliets Sødhed«. Hans
Sindsstemning i den Tid viser et Digt, han skrev ved
sin Svigerindes Død. Han priser deri Graven
som »vort søde Hvilerum, vort Legems
Aftægtsbo og Længsels Hovedsum«, ja »var Verden end
en Ring af purest Ophir-Guld, den Demant
derudi er dog vor Graves Muld«. Det var i
Pietismens religiøse Livsanskuelse, han fandt
Hvile. 1721 blev B. kaldet til Rektor i
Holstebro; men samtidig blev Randrup Præstekald
ledig ved Stiffaderens Død, og han modtog det
efter at have været i Kbhvn for at tage sin
Attestats. I Randrup levede B. sine lykkeligste
Aar, her brød hans Digteraare vistnok først
rigtig frem. 1729 blev han Diakon i Tønder.
Han prædikede paa Dansk, men Menigheden
sang tyske Salmer. For at bortrydde dette
 |
| H. A. Brorson. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
