Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dragerafstanden er for stor til, at Svellerne
kan bære frit, maa der anvendes et System af
Tværbjælker og Skinnedragere til at bære
Sporet. — Maa man lægge Brobanen ned mellem
Hoved og Fod, vil der ved enkeltsporede Baner
alm. kun være Tale om at anvende to
Hoveddragere, ved dobbeltsporede to ell. fire,
sjældnere tre; der maa altid bruges Tvær- og
Skinnedragere. Hvis Dragerne er høje nok dertil,
anbringer man en Vinddrager foroven,
understøttet paa Portaler ved Enderne af B.; forneden
lægges her altid en Vinddrager. Ved meget
knebne Højder under B. kan man ogsaa her
(dog kun indtil c. 10 m Spændvidde) bruge
Tvillingdragere; Skinnen hviler da paa en
Langsvelle nede mellem Dragerne. Nutildags
forlanges Ballasten hyppigt ført over B., hvorved
Sporkonstruktionen bliver den samme som paa
fri Bane. Dette medfører mange Fordele og
foretrækkes navnlig altid ved Viadukter inde i
Byer for at formindske Støjen ved Togenes
Passage; Ballasten understøttes i saa Fald paa
samme Maade som Vejbefæstelsen ved Vejbroer
med permanent Dæk (se ndf.).
Vejbroer. Brodækket her kan være et
Plankedæk, som beskrevet ved Træbroer, ell.
det kan være permanent (Chaussering,
Granit- ell. Træbrolægning, Asfalt, paa Trottoirer ogsaa
Fliser o. l.). I sidste Tilfælde vil man i Alm.
ogsaa gøre Bæredækket permanent, og man
kan da anvende Buckelplader (s. d.), cylindriske
Hængeplader, plane Jernplader (sjældent),
Zores- eller a. Belægningsjern, sammennittede
»Trugdæk«, Jernbetonplader ell. Hvælvinger af
Beton, Jernbeton ell. Murværk. Hvis Brobanen
kan lægges oven paa Dragerne, har man Valget
mellem at bruge mange Hoveddragere (i 1—2
m’s Afstand) ell. færre (da alm. 2 ell. 4) og saa
tilføje et System af Tværbjælker og sekundære
Dragere. Skal Brobanen ligge mellem Dragernes
Hoved og Fod, maa man altid anvende dette
sidste Middel. Trottoirerne hviler ofte paa
Konsoller uden for Dragerne. Ang. Vinddragere og
Tværafstivninger gælder det om Jernbanebroer anførte.
A. Bjælkebroer.
1) Dragere med massiv Krop. Ved
de mindste Spændvidder bruges valsede
Bjælker, som nu leveres med indtil 1,0 m’s
Højde (bredflangede
Differdingerprofiler), ved de noget større
Længder nittede Pladejernsdragere
(op til 20—25 m, i
Nordamerika en Gang imellem
endog op til 35—40 m).
Tværsnittet af en saadan Drager
ses i Fig. 11. Den bestaar af en
lodret Kropplade, i Almindelighed
med konstant Højde, fire
Vinkeljern og over og under disse flere
eller færre vandrette Plader,
Lameller, hvis Antal kan varieres,
saa Styrken overalt afpasses efter
det teoretisk nødvendige.
Kroppladen hindres i at folde sig ved
paanittede Kropafstivninger af
Vinkeljern eller lignende i 1—2 m
Afstand. Hoveddragerne hviler paa Pillerne med
Underlagsplader af Støbejern ell. Staalstøbegods
som Mellemled. Ved den ene Ende fastgøres de
til Pillerne; ved den anden Ende indrettes det
af Hensyn til Temperaturvariationen saaledes, at
de kan glide paa Underlagspladerne; ved større
Pladejernsbroer vil man nu til Dags ofte
anvende Vugge- og Rullelejer. Naar det ikke er
muligt med den disponible Højde at faa en
Drager af Tværsnit som i Fig. 11 stærk nok,
anvender man undertiden en saakaldt
Kassedrager, hvor Hoved og Fod er blevne saa
brede, at der maa anbringes to Kroppe; man
undgaar dem imidlertid helst, da de er
uøkonomiske og vanskelige at beskytte mod Rust
indvendig i det hule Rum mellem de to Kroppe.
I Smedejernsbroernes første Tid, da man ikke
kendte Gitterbjælker, anvendtes Pladedragere
selv til meget store B. De bekendteste
Eksempler herpaa er Britannia-B. over
Menai-Strædet (se Fig. 1; 2 Aabninger paa 140 m, 2
paa 70,4 m, bygget 1846—50), Conway-B. i
samme Bane (121,7 m) og Victoria-B. over
Skt Lorenz-Floden i Kanada (største Spændvidde
100,3 m, totale Længde 2637 m, nu erstattet med
en moderne Gitterbro). Alle disse B. hører til
de saakaldte Tunnelbroer ell.
Rørbroer, d. v. s. de bæres af een Kassedrager, hvor
det indvendige Hulrum mellem de to Kroppe er
saa stort, at Brobanen kan finde Plads her.
2) Gitterdragere. Ved større
Spændvidder end 20—25 m er Pladedragere ikke
længere økonomiske; man gaar da over til
Gitterdragere, og, hvis økonomiske Hensyn er de
afgørende, anvendes Paralleldragere op
til c. 50 m, afkortede Trapezdragere
fra 50 m til c. 80 m, og derover afkortede
Parabeldragere.
Paralleldragere (Fig. 12—13) har
samme Højde over hele Længden. Ved de første
B. med saadanne Dragere erstattede man de
massive Drageres Kropplade med et tæt Gitter
af Fladjern; dette Gitter af stivedes ligesom
Pladedragernes Krop med visse Mellemrum ved
stive Vertikaler. Den første B. af denne Slags
byggedes over Royal-Kanalen ved
Dublin (42,7 m), nogle af de største (nu alle
ombyggede) var: B. over Weichsel ved
Dirschau (121,2 m), over Nogat ved
Marienburg (97,9 m), og over Rhinen ved Köln
(98,2 m). Man bruger nu i St f. et tæt Gitter
enkelte stærkere, diagonale og vertikale
Stænger, der med Hoved og Fod danner et
sammenhængende System af Trekanter. De to hyppigst
anvendte Former er N-Gitteret (Pratt-Gitter),
Fig. 12, hvor hver anden Gitterstang er en
Diagonal, hver anden en Vertikal, og V-Gitteret
(Warren), dannet af lutter Diagonaler. Men
foruden disse optræder der mange andre
Former, saaledes med sekundære Knudepunkter,
 |
| Fig. 11. Tværsnit af en Pladejernsdrager. |
|
| Fig. 12. Paralleldrager med N-Gitter. |
|
| Fig. 13. Paralleldrager med sammensat Gitter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
