Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 51 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

staaende Form. Ogsaa Tilføjelsen af en
Trækstang til at optage Buens Horisontaltryk er
overført fra Jernkonstruktionerne. — Den i hele
B.’s Bredde gennemgaaende Hvælving anvendes
nu i Alm. kun ved mindre B., og selv ved
saadanne
udelader man langt
hyppigere her
end ved
Stenbroerne
Jordpaafyldningen og
udfører hellere en
særlig Brobanekonstruktion,
bestaaende af
Plade- og
Brobanebjælker, hvis
Tryk gennem
Søjler ell. hele
Tværvægge føres
ned til Hvælvingen.
Ved større B. opløses
Hvælvingen oftere
i enkelte Ribber, der afstives mod
hinanden (undertiden ved en gennemgaaende
tyndere Plade), og som ved stor Pilhøjde kan
divergere hen mod Vederlagene for
Stabilitetens Skyld. I. Fig. 10 viser den ndf. nævnte
Langwies-Viadukt (Buen bestaaende af
to divergerende Ribber) under Bygning. Om
Anvendelsen af Charnierer gælder det under
Stenbroer sagte. Armeringen i Buerne er i Alm.
dannet af slappe Profiler (enten glat Rundjern
ell. Jern med paavalsede Ujævnheder, som
Knudestaal o. l., se Jernbeton), men her
ved Buerne forekommer der ogsaa (hyppigere
end ved Bjælker) en stiv Armering (Melan’s
System), dannet af Profiljern ell.
sammennittede Gitterdragere, hvorved der kan spares paa
Stilladser under Opførelsen.

De f. T. største Jernbeton-Buebroer er:

	Spændvidde i m	bygget
Ponte del Risorgimento, Rom	100,0	1909—11
Langwies-Viadukten for Banen Chur—Arosa, Schweiz (Aabn. 96)	100,0	1915 under Bygn.
Grafton-Broen, Auckland, Ny-Zeeland	97,5	1907—10
Larimer-Street-Broen, Pittsburg	91,6	1912
Gmündertobel-B. ved Teufen, Schweiz	79,0	1908
Viadukt over Menomonee-Dalen ved Milwaukee, Wisconsin	76,8	1909
Isar-B. ved Grünwald	70,0	1903—04

De allerfleste Jernbeton-B. er endnu Vej- ell.
Gadebroer, der er kun bygget faa Jernbane-B.
(dog allerede en Del for elektriske og
sekundære Baner), idet man paa dette Omraade
hidtil har holdt stærkt igen og er gaaet yderst
forsigtigt til Værks. Efter den overordentlige
Fremgang, Jernbetonen har haft i den korte
Tid, i hvilken den for Alvor er blevet anvendt
(egl. kun siden c. 1900), maa man dog vente, at
dette Forhold snart vil ændres.

IV. Jernbroer. Materialet til Jernbroer
var, som ovf. bemærket, opr. Støbejern, og
i Perioden 1780—1850 byggedes en Mængde
Støbejerns-, navnlig Buebroer, af hvilke
adskillige gør Tjeneste endnu, endog som
Jernbanebroer, især i England og Frankrig. I en
Overgangsperiode brugtes Støbejernet endnu
til trykkede Konstruktionsdele, men nu er det
ganske forladt p. Gr. a. dets Upaalidelighed.

Dernæst gik man over til Sveisjern (pudlet),
som i Tiden 1850—90 var det saa godt som
eneste anvendte, men som nu (siden Beg. af
1890’erne) er ganske fortrængt af Staalet
(fremstillet i flydende Tilstand, mest som Thomas-
ell. Martinjern). I Europa er det mest Blødt
Staal, i Amerika ogsaa noget haardere
Kvaliteter, og dette Materiale er endnu næsten
eneherskende. Men man arbejder som sagt allerede
paa at finde et endnu bedre
Konstruktionsmateriale, og f. T. ser det ud, som det skal
blive enten et stærkere og ædlere
Kulstof-Staal ell. Nikkelstaal, der skal
blive Afløseren af det nu alm. Bløde Staal. Som
Forbindelsesmiddel mellem de enkelte Stænger
ell. Plader bruges mest Nitter, sjældnere Bolte
(Amerika).

Inden de forsk. Arter af Jernbroer nærmere
behandles, skal det alm. angaaende
Tværprofilet og Brobanen omtales. Hvis den nødvendige
fri Højde under B. tillader det, lægges
Dragerne som oftest neden under Brobanen, da
Bekostningen herved er mindst; er dette
umuligt, maa Brobanen lægges ned paa Dragernes
Fod ell. dog mellem Hoved og Fod.

Jernbanebroer med Dragerne under
Brobanen faar alm. en Drager under hver
Skinne, undtagelsesvis to (Tvillingdragere).
Skinnerne hviler alm. paa Tværsveller tværs over
Dragerne, og disse Sveller bærer tillige et
Plankedæk. Ved dobbeltsporede Baner kan de til det
ene Spor hørende Dragere være ganske
uafhængige af det andet Spors (to enkeltsporede
B.), ell. det hele kan ved Tværforbindelser være
sammenbygget til en dobbeltsporet B. I St f.
ved en saadan at bruge 4 Dragere kan man
ogsaa nøjes med to (sjældnere tre), der i saa
Fald ligger lidt uden for de yderste Skinner til
hver Side. Dragerne afstives mod hinanden ved
en Vinddrager langs Hovedet ell. Foden
ell. begge Steder samt ved
Tværafstivninger (Kryds e. l.) i Tværretningen. Hvis

Fig. 9. Jernbeton-Vierendeel-Bjælkebro over Banen ved Taulov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>