Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broderi udføres med Naal og Traad som Haandarbejde ell. paa Maskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedømmes under eet, kan man sige, at Udførelsen
er meget omhyggelig, at der med megen Smag
er benyttet mange forsk. Slags Sting, Farverne
er rigere, og Stoffet, hvorpaa der blev
broderet, finere end i de foregaaende Aarh.
I Beg. af den nyere Tid er det italiensk
Indflydelse paa B., der stadig gør sig gældende
overalt i Europa. B. bliver minutiøst
behandlede, de mindste Detailler medtages, og der
kommer større Finhed i Nuanceringen. Man
forfalder endogsaa til at hjælpe paa B. med
Farvepaalægning. Selv de største Kunstnere
holder sig ikke for gode til at beskæftige sig
med Tegninger til B. Saaledes nedlod Rafael
sig adskillige Gange hertil. B. blev sande
Kunstværker og blev ofte kaldt tableaux en broderie.
I Middelalderen havde man ikke sat megen Pris
paa »hvidt B.«, og kun faa af Datidens Damer
smykkede deres Linned hermed. Nu bliver det
anderledes. Dækketøj og Damernes Linned
bliver prydet med B., man bruger points coupés,
begynder at udtrække Traade af Lærredet og
syer et B., der meget ligner vor Hedebosyning.
Særlig i Italien blev der i 16.—17. Aarh.
anvendt mange af den Slags B. Det blev Mode i
hele Europa, at Damerne skulde brodere, men
de havde ofte Vanskelighed ved at finde
Mønstre. For at afhjælpe denne Ulempe, begyndte
man at udgive Mønsterbøger. En af de første
udkom i Köln 1527 og var udg. af Pierre Quinty,
Overdaadigheden med alle Arter B. tiltog
stadig; Klædedragten, Tæpper, Møbler, alt skulde
overbroderes, og det var ganske forgæves, at
f. Eks. Henrik IV i Frankrig udstedte det ene
Forbud efter det andet mod les cliquants et les
dorures. Det kan med Rette bebrejdes de
Kunstnere, der tegnede Mønstrene, at den gode Smag
ofte blev tilsidesat, for at B. kunde blive saa
pragtfuldt som muligt.
I Beg. af 18. Aarh. skiftede Moden en Del.
Mønstrene blev lettere, men da der ikke skulde
anvendes saa meget B., skulde det, der var,
være des mere raffineret. Til samme B. brugtes
snoet Silke og Floksilke, Guld- og Sølvtraad,
store og smaa Pailletter, Guldperler etc., ja,
endogsaa smalle Silkebaand blev ofte benyttede.
Kannevas-B. var meget yndet i dette Aarh., men
da Korssting ikke kunde give et Billede, der
fyldestgjorde det kunstneriske Krav, benyttede
man petits points til Udførelsen af Figurer o. l.
Mønstre med Hyrdescener var meget i Mode,
ligesom Rococo-Stilen naturligvis fik stor
Indflydelse ogsaa paa B. Under Ludvig XVI var
det højeste Mode at brodere
Blomsterguirlander, Kurve fyldte med Blomster og
smykkede med Baand ell. Buketter af Roser,
Nelliker og Tulipaner omvundne med Baand i sarte
Farver og indrammede i smukt
Løvværksmønster. Under Revolutionen og alle de
efterfølgende Krige kunde B.-Kunsten ikke trives, og
siden den Tid er den ikke kommet til Ære igen.
Nu gælder det alt for meget om at faa B.
billigt, og som Følge deraf skal det sys saa hurtigt
som muligt; Broderermaskinernes Arbejder har
for største Delen fortrængt de haandsyede. Der
er dog en Mulighed for, at B.-Kunsten atter kan
blomstre op, thi Interessen for de gl. B. er
vakt, og adskillige Steder er der oprettet
Skoler, hvor man har genoptaget den gl. B.-Kunst.
(Litt.: W. G. Paulson Townsend,
Embroidery or the craft of the needle; Ernest
Lefébrun, Broderie et Dentelles; Jules
Labarte, Handbook of Arts of Middle ages;
Dreger, »Europäische Weberei und
Stickerei«).
Danmark. Her hjemme har B.-Kunsten i
det væsentlige faaet sin Paavirkning fra de
sydligere Lande, og vi har ikke haft nogen
særegen B.-Kunst, som har øvet Indflydelse paa
andre Lande. Fra Bronzealderen findes paa
Nationalmuseet en Kvindedragt, paa hvilken der
omkr. Halsudskæringen og forneden af Ærmerne
er syet Knaphulssting med meget grov Traad.
Det er muligt, at disse Sting er syede som B.,
d. v. s. til Udsmykning; men det kan ogsaa
tænkes, at de blot er syede for at forhindre
Stoffet i at trevle op. I vore mytiske Digte og
Sagaer, f. Eks. i Eddaerne, omtales ofte B.
Brynhild udsyede saaledes Sigurd Faavnesbanes
Heltebedrifter. Fra Middelalderen findes paa
Nationalmuseet et B. fra Island, hvoraf man
kan se, at Islænderne i 14. Aarh. broderede paa
en noget lgn. Maade, som er anvendt ved
Bayeux-Tapetet, idet der paa et vævet
Bundstof er lagt Uldtraade saa tæt ved Siden af
hinanden, at de dækker Stoffet; vinkelret paa
disse Traade er der med regelmæssige
Mellemrum lagt andre Uldtraade, der er fastsyede paa
Bundstoffet med et lille Sting mellem hver af
Traadene i det underste Traadlag. Af andre B.
omtr. fra samme Tid opbevares, ligeledes paa
National-Museet, 3 Stkr. Det ene er et
Vægtæppe med runde Felter, hvori der er
fantastiske Dyreskikkelser, det andet er et Stykke
af et Alterforhæng med Billeder af Jomfru
Marie, Skt Peter og Skt Simon, og det tredie er
et Alterforhæng, broderet med 9 runde Felter
med Scener af Jomfru Maries og Kristi Liv.
Fra gl Tid har det været Skik ved festlige
Lejligheder at behænge Hallens Vægge med
Tæpper. Paa disse blev der efterhaanden
anvendt mere og mere B., først kun langs
Kanterne og i Hjørnerne, men senere blev
Tæpperne helt overbroderede, indtil de broderede
Tæpper i Midten af 15. Aarh. til Dels blev
fortrængte af Tæpper med indvævet Mønster.
Meget B. blev syet til Udsmykning af Mændenes
Skjorter, der spillede en stor Rolle i Slutn. af
Middelalderen som Gave fra Kvinderne til deres
Trolovede. Haandklæder, Puder og Duge blev
ligeledes smykkede med B., som Regel syet med
Silke, men dog ogsaa ofte med farvet Garn.
Guld-B. har været kendt i Danmark allerede
fra Midten af Middelalderen. I en Grav i
Roskilde fra 12.—13. Aarh. er der fundet en Stola,
udsyet med Guldtraad. Erik Klipping beder
Marsk Stig’s Hustru om at sy ham »en Skjorte
af Silke, bestikke den vel med Guld«.
I den nyere Tid spiller Guld-B. i Forbindelse
med Perlestikkeri den største Rolle bl. B.
Under de første oldenborgske Konger var
Klædedragten endnu ikke overlæsset med Guld-B.,
men Frederik I fandt dog 1528 Anledning til
at udstede en Lov, der forbød Adelsdamer at
bære »perlebestukne Kjoler, Huer og Bindiker«.
Det var først under Frederik II, at Guld-B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
