Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broderi udføres med Naal og Traad som Haandarbejde ell. paa Maskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af bab. Arbejde med rige B. Hverken fra
Assyrerne ell. Babylonierne er der naaet noget B.
til vor Tid. Frygierne var særlig berømte
for deres Guld-B., der var saa pragtfulde, at
endogsaa de rom. Krigsøverster ved deres
Sejrsfester bar en Toga prydet med frygisk
Arbejde. Ligesom de kulørte B. fik Navn efter
Babylon, saaledes kaldtes Guld-B. af Romerne
for Phrygioniæ. Grækerne har efter al
Sandsynlighed lært B.-Kunsten fra Frygien; men de
yndede at tillægge Athene Æren for dens
Opfindelse, og til hendes Billedstøtte i Templet
bragte de ædleste gr. Kvinder ved
Panathenæerne en Kjortel, den saakaldte peplos, med rige
B. Homer omtaler stadig B.-Kunsten og
fortæller f. Eks., at Helena under Troja’s
Belejring broderede Heltenes Bedrifter. Som Motiv
til Grækernes B.-Mønstre anvendte de med
Forkærlighed deres Guder og Gudinder. Det
vistnok ældste gr. B., der er kendt, er et Tæppe
med mytol. Fremstillinger. Det er fundet i
Sydrusland i en Grav fra 4.—3. Aarh. f. Kr. og
opbevares nu paa Eremitagen i Petrograd.
Romerne satte B.’s Rigdom over dets Skønhed.
Efter at Byzans var blevet Hovedstad,
voksede B.’s Pragt stadig, indtil de i 6. Aarh.
naaede den højeste Grad af Overdaadighed, saa at
endogsaa Silkestoffer blev helt overbroderede
med Guld, Perler og farvede Stene. Til
Altertæpper og Messehageler blev der særlig udvist
en utrolig Ødselhed, og de blev sande
Mesterværker af B. Anastasius, der har efterladt en
Beskrivelse af de Tæpper, som blev skænket til
Kirken, skriver, at paa Silkestoffer i de
dejligste Farver var der broderet med Guld- og
Sølvtraad, hvorved der var opnaaet en
vidunderlig Virkning. Ogsaa Klædedragten var
overlæsset med B. En Senator gør sig f. Eks.
til af at have 100 Figurer broderede paa en
Dragt. Som Motiv til Mønstrene, ikke blot til
Kirkeklæder, men ogsaa til verdslige Dragter,
brugtes ofte Skildringer af den hellige Historie.
Saaledes havde Kejserinde Theodora forneden
af sin Dragt B. forestillende de hellige tre
Konger, der tilbeder Kristusbarnet. Hendes
Eksempel blev fulgt af mange af de fornemme
Damer i Byzans. En af de mest berømte Prøver
paa byzantinsk B.-Kunst er et Tæppe, der nu
opbevares i Bamberg, og som er fundet i
Biskop Günther’s Grav. Det forestiller Kejser
Konstantin til Hest, modtagende Hyldest af
Orienten og Occidenten, fremstillet som 2
Dronninger.
Udviklingen af Middelalderens
B.-Kunst kan man med temmelig stor Sikkerhed
følge, dels gennem nøjagtige Beskrivelser og
dels ved Hjælp af de mange Prøver paa de
forsk. Aarh.’s B.-Kunst, der findes opbevarede
rundt om i Europas Museer og bl. de saakaldte
Kirkeskatte. Lige fra Middelalderens Beg. har
det været en meget yndet Beskæftigelse for
Kvinderne af de højere Stænder at brodere.
Først var det særlig fra Klostrene, senere fra
Slottene, at B. fik sin Paavirkning. I Klostrene
havde Nonnerne jo god Tid, og de broderede
mange pragtfulde Messehageler, Korkaaber etc.
Særlig bekendt herfor Var to Søstre, der i 8.
Aarh. var Abbedisser i Valentina og Belgium.
I Beg. af 9. Aarh. var de fornemme Damer
stærkt optagne af B., og da Kong Harald af
Danmark 826 blev døbt med hele sin Familie i
Ingelheim, fik hans Dronning af Karl den
Skaldede’s Moder, Judith, en Kappe, broderet af
hende selv, med Guld og ædle Stene. Det 11.
Aarh. har maaske det mærkeligste B. i Verden
at opvise, nemlig Bayeux-Tapetet. Som Regel
var B. i den første Halvdel af Middelalderen
syet paa solidere Stoffer, Garnet var groft, og
Stingene uden synderlig Afveksling, men
Korstogene bragte Østens Smag for Pragt til
Europa, og den satte ogsaa sit Præg paa B.
I det vestlige Hjørne kom opus anglicum til
at spille Hovedrollen bl. B. gennem fl. Aarh. Vi
har bl. a. en Prøve heraf fra 13. Aarh. Den er
broderet med Kædesting, syede i Spiral, og
Relieffet i B. er fremkommet ved, at der med
varme Jern er presset Fordybninger ned i B.
Som Afveksling fra Kædestinget benyttedes dog
ogsaa ofte Fladsting i opus anglicum. Dygtige
Tegnere og dygtige Broderere skabte i
Forening dette B.’s Skønhed. I hele Europa voksede
stadig Fordringerne til B.’s Skønhed; der blev
opfundet ny Sting til B., og i Midten af 12.
Aarh. var man begyndt at brodere smaa
Partier af et B. for sig, og saa først tilsidst samle
dem paa et fælles Bundstof. Ofte blev
Personerne paa et B. broderede paa selve
Bundstoffet, medens deres Hoveder blev udarbejdede
særskilt paa et andet Stof, f. Eks. paa Atlask.
Det blev Mode at benytte Vaabenmærker i
Mønstrene, og deres ofte meget snirklede Sirater
nødvendiggjorde Brugen af fl. forsk. Slags
Sting, og dette blev endnu mere nødvendigt,
naar de broderede Vaabenmærker skulde
anvendes paa Faner, thi da skulde B. jo kunne
ses fra begge Sider. B. blev efterhaanden
benyttet mere og mere, nu var det ikke blot til
Korklæder, Tæpper og Klædedragten, at man
anvendte B., men overalt skulde der være B.
Møblernes Betræk blev fra Beg. af 14. Aarh.
broderede, og paa alle mulige Smaating fandtes
B.; f. Eks. var det højeste Mode, at Bogbind
var overbroderede, ikke at tale om, at alle
Damer ved deres Bælte skulde have hængende
Tasker, paa hvilke der var ødslet med B. I 14.
og 15. Aarh. øgedes B.’s Pragt stadig, og særlig
Italien blev Sæde for en Luksus hermed, som
ikke havde været kendt siden Byzans’
Glansperiode. Det var dog ikke alene her, at
B.-Kunsten florerede, ogsaa fra England, Frankrig,
Tyskland og Spanien haves dejlige B. Italien og
Spanien var særlig berømte for Applikations-B.
I Spanien brugtes især B. med Fløjl paa
Atlask-Bund, og Mønstrene blev kantede med Guld- og
Sølvtraad. Af og til blev ganske tynde
Guldplader indsyede i B. Det er Beg. til Brugen af
Pailletter. I Nederlandene var Fladstings-B.
særlig paa Mode. I Tyskland, især i Egnen ved
Rhinen, blev i 15. Aarh. opus coloniense meget
brugt, og i England var det saakaldte
blackwork (B. med sort Silke paa hvidt Stof) meget
yndet i 14. og 15. Aarh. Det tog lang Tid at
udføre et af Middelalderens Pragt-B., hvad man
f. Eks. kan se af, at en Broderer i Verona var
26 Aar om at brodere Skt Johannes’ Liv. Skal
B. fra den sidste Halvdel af Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
