- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
942

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - B., der allerede benyttedes som Budbringer af de gl. Romere og Ægyptere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vindes der store Summer ved Væddemaal, de
saakaldte poules. Aarlig afholdes der en
national Kapflyvning fra den sp. Grænse, hvori hele
Belgien deltager, Afstanden er c. 1000 km. Der
er afholdt fl. heldige Kapflyvninger fra Madrid,
Afstanden c. 1400 km ell. 187 Mil. Ogsaa i
England drives Brevduesporten, som al Sport,
efter en stor Maalestok; der findes en Mængde
Brevdueforeninger, der foretager Flyvninger fra
Belgien og Frankrig. Endog i Praksis drager
man Nytte af B., idet Avisreferenter benytter
dem til at sende Efterretninger fra Børsen, fra
Retssalen ell. fra Væddeløbsbanen, hvilket er
fordelagtigt, naar Telegrafen er stærkt optaget.
I de fleste andre europ. Stater er Brevduesporten
først indført efter 1871. Da man havde set,
hvilke Tjenester B. havde ydet under Paris’
Belejring, indrettede man milit. Brevduestationer
og opmuntrede det private Brevduevæsen paa
alle Maader. I Frankrig er der saaledes
oprettet milit. Brevduestationer i alle Fæstninger
med Paris som Centralstation. Der er desuden
dannet mange private Brevdueforeninger, der
ejer over 200000 B., der trænes paa de af
Krigsministeriet angivne Linier, og som stilles til
Ministeriets Raadighed i Tilfælde af Krig.
Regeringen lader hvert Aar foretage Optælling af alle
B. i Landet. I de sidste Aar er der under de
store Troppemanøvrer anvendt B. I
Tyskland er der oprettet milit. Brevduestationer i
Berlin og i alle Fæstninger; de store Stationer
har 600 Duer. Der findes c. 3000 private
Foreninger med c. 2 1/2 Mill. Duer. Brevduesporten
støttes af Regeringen: Kejseren udstiller hvert
Aar en Guldmedaille, Prinser og Generaler
overværer Præmieuddelingen. B. anvendes under de
større Troppeøvelser, bl. a. forsynes Fodfolkets
langt udgaaende Patrouiller med B. anbragte i
Kurve. Italien har 12 milit. Brevduestationer
med Rom som Centrum; der er foretaget
omfattende Forsøg med B. under
Troppemanøvrerne, Resultatet har været meget godt. I
Rusland, Østerrig, Spanien, Portugal og Schweiz
har Brevduesporten ogsaa vundet Indgang.

Under Verdenskrigen 1914—15 har de
krigsførende Magter foruden traadløs Telegraf,
Luftskibe og Flyvemaskiner ogsaa anvendt B. i
Efterretningsvæsenets Tjeneste. De fr.
Rytterdivisioner medfører kørende Dueslag, hvori B.
interneres, indtil de skal sendes af Sted med en
Melding. At Tyskerne, naar de har besat en By,
lader alle B. dræbe, viser, hvilken Bet. de
tillægger dem.

I Danmark oprettedes 1878
Brevdueforeningen »Kjøbenhavn«, der foruden
Hovedforeningen i Kbhvn efterhaanden talte mange
Afdelinger i Købstæderne. Antallet af disse
Afdelinger er nu reduceret til 6, idet nogle er
opløste, medens andre ved Forøgelse af
Medlemmer og Duer er omdannede til Hovedforeninger,
hvoraf nogle har Afdelinger under sig. 1889
dannedes Brevdueforeningen »Danmark«, der har
2 Afdelinger i Provinserne.

Paa Foranledning af Generalstaben blev 1901
de bestaaende Brevdueforeninger
sammensluttede under Navnet »De danske
Brevdueforeninger« og under Ledelse af en Overbestyrelse, der
bestaar af Formændene for de sammensluttede
Foreninger og en af Generalstaben valgt
Konsulent i Brevduesager. »De danske
Brevdueforeninger« omfatter foruden »Kjøbenhavn« og
»Danmark« med deres Afdelinger 5
Hovedforeninger i Købstæderne, nemlig i Aalborg,
Aarhus, Frederikshavn, Odense og Svendborg med
tilsammen 3 Afdelinger. Generalstaben
repræsenteres i Brevdueorganisationen af en af den
valgt Præsident, for Tiden en Kaptajn af
Generalstaben. Medlemmer af Foreningerne
»Kjøbenhavn« og »Danmark« har 1912 dannet
Fællesforeningen »Brevduen«, der foranstalter
fælles Kapflyvninger mellem de to Foreningers
Medlemmer. »De danske Brevdueforeninger«
træner deres Duer fortrinsvis paa de af
Generalstaben angivne Ruter og stiller ved
Brevduevæsenets Mobilisering deres Duer til
Disposition for Krigsbestyrelsen. Generalstaben har
selv en større Brevduestation i Kbhvn.

De under »De danske Brevdueforeninger«
henhørende Foreninger har 1914 afholdt 65
Kapflyvninger, hvoraf 16 paa Afstande mellem 300
og 600 km, 5 paa Afstande mellem 600 og 700
km. Den længste Kapflyvning, der er afholdt
1914, var fra Rotterdam til Aalborg; Afstanden
er 690 km. Den først hjemkomne Due brugte
14 Timer 17 Min. om at tilbagelægge denne
Afstand. I Slutn. af 1914 havde »De danske
Brevdueforeninger« 2359 trænede Duer, der har fløjet
over 110 km, og omtr. lige saa mange utrænede
Duer. »De danske Brevdueforeninger« udgiver
et Maanedsblad »Brevduen«. Foruden de under
»De danske Brevdueforeninger« henhørende
Foreninger findes der 1 Forening i Kbhvn,
»Foreningen til Brevduesagens Fremme«, og 10
Foreninger i Provinserne.

I Norge stiftedes den første
Brevdueforening 1885; den fik Navnet »Norge« og
eksisterer endnu. For Tiden findes der i Norge 11
Brevdueforeninger, hvoraf de 8 hører hjemme
i Kria. Bestanden af B. kan gennemgaaende
anslaas til c. 7000, fordelte paa c. 175 Medlemmer.
De fleste af disse har sluttet sig til »Norsk
Dueunion«. Træningen foregaar væsentlig mod S.,
saaledes hyppig langs Sveriges Vestkyst til
Kbhvn ell. langs Jylland til Hamburg, enkelte
Gange videre, f. Eks. til Groeningen. Korteste
Tid for Flyvningen fra Kbhvn (Afstanden 490
km) er 5 Tim. 40 Min. 20 Sek., og fra
Hamburg (Afstanden 755 km) 9 Tim. 58 Min. 26 Sek.
Det eneste i Norge udkommende Fagtidsskrift
paa Brevduevæsenets Omraade er »Norsk
Tidsskrift for Brevduesport«.

I Sverige oprettedes 1886 en milit.
Brevduestation paa Karlsborg Fæstning og 1890 en
lgn. Station, særlig bestemt for Flaaden, paa
Skepsholmen ved Sthlm. De er begge nedlagte.
1894 dannedes en Brevdueforening i Sthlm, men
dér er Interessen for Brevduesporten ganske
ophørt. Göteborg har to Brevdueforeninger,
oprettede 1910 og 1913, der hvert Aar afholder
Kapflyvninger. Den længste Kapflyvning 1914
var fra Antwerpen. I Malmö dannedes 1910
»Svenska Brefdufvoförbundet: Militärpost« med
Afdelinger i Malmö, Landskrona, Helsingborg og
Svedala, der foretager Kapflyvninger i
Forening, saaledes 1914 fra Moss.
Generalmajor H. Holbøll.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/1008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free