Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - B., der allerede benyttedes som Budbringer af de gl. Romere og Ægyptere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første, der etablerede en regelmæssig
Brevduepost, hvorved de vigtigste Byer i Riget stod i
daglig Forbindelse med hverandre. Afstanden
mellem Brevduestationerne varierede mellem 50
og 150 km. Duerne blev ved Mulæsler bragte
fra Station til Station; paa hver Station var der
en Forstander, Duepassere og Mulæselsdrivere.
Enhver Depeche til Sultanen blev straks bragt
ham uaabnet; paa denne Maade fik han altid
hurtige Meddelelser om Forholdene i det
vidtstrakte Rige. Endnu i Midten af 15. Aarh.
fandtes i Ægypten en regelmæssig
Brevdueforbindelse med 49 Stationer. De hellige Duer paa
Markuspladsen i Venedig er Efterkommere af
nogle B., der engang, da en venetiansk
Flaadeafdeling blev angrebet af en overlegen Fjende i
Adriaterhavet, blev sendte til Venedig med
Anmodning om Forstærkning; denne kom tidlig
nok, Venetianerne sejrede, og til Tak blev B.
fredede. Under Haarlems Belejring 1573
benyttedes B., og Aaret efter, ved Belejringen af
Leyden, ydede B. saa god Tjeneste, at man
installerede dem i et særegent Hus og
underholdt dem paa Statens Bekostning. — Under
Belejringen 1849 stod Venedig i
Brevdueforbindelse med det øvrige Italien. I den første
Halvdel af 19. Aarh. benyttedes B. i øvrigt mest
i Spekulationens Tjeneste. Huset Rothschild i
London skal saaledes skylde B. en stor Del af
dets Formue; det lod Agenter med B. følge
Hærene i Napoleon’s Krige og fik derved
hurtigere Meddelelser om Begivenhederne end alle
andre, saaledes om Slaget ved Waterloo 3 Dage,
før Efterretningen kom paa anden Maade, og
kunde saaledes i Tide træffe sine finansielle
Dispositioner. Købmænd i Köln stod ved B. i
Forbindelse med Antwerpen og denne By igen
med London; de kunde saaledes under
gunstige Forhold i Løbet af 5 à 6 Timer faa
Meddelelse om Kurserne i London; disse Duer
kaldtes specielt Kursduer. B. traadte ogsaa i
Pressens Tjeneste; under Revolutionen i Frankrig
1848 bragte »Kölnische Zeitung«’s
Aftennummer Efterretninger om Dagens Begivenheder i
Paris; det skete ved B. Ved Opfindelsen af den
elektriske Telegraf skulde man have troet, at B.’s
Rolle var udspillet; de blev nu kun anvendte til
Kapflyvninger, hvilken Sport navnlig blev drevet
i Belgien, men ogsaa i Frankrig og England.
Under Paris’ Belejring i den fr.-tyske Krig
1870—71 hævdede dog B. deres gl. Ry. Da
Paris var indesluttet, og al Forbindelse med
Omverdenen afbrudt, tilbød en derværende
Brevdueforening Regeringen sine B.; de blev
førte bort med Ballon, naaede Tours og blev
herfra efterhaanden sendte til Paris med
Depecher. Der blev, saavidt bekendt, afsendt 363
B. fra Paris, kun 73 kom tilbage, og af disse
foretog enkelte Rejsen fl. Gange, een endog 6
Gange; i alt var der saaledes kun 20 %, som løste
Opgaven. Dette skulde synes et daarligt
Resultat; men tages Hensyn til, at B. ikke var
trænede paa den Linie, hvor de blev anvendte,
og at det var ved Vintertid, kunde man næppe
have ventet mere. Disse faa Duer bragte
imidlertid en Mængde baade officielle og private
Depecher til Paris; ved Fotomikroskopi
overførte man nemlig Depecherne formindskede paa
ganske tynde Hinder, 2″ i Kvadrat; en Due
kunde bære 18 Hinder, der tilsammen kun
vejede 1/2 gr.; hver Hinde optog 12—16
Foliosider Tryk, der inddeltes til c. 3000 Depecher,
en enkelt Due medførte saaledes c. 50000
Depecher. Ved de Erfaringer, man havde
indvundet under Belejringen af Paris, fik
Brevduesporten et mægtigt Stød frem; den toges op i
alle europ. Stater, mest i Forsvarets Interesse.
B.’s Evne til at orientere sig er i højeste Grad
udviklet; man har Eksempler paa, at Duer, der
er løsslupne langt fra deres Hjem, har genfundet
dette, uagtet de aldrig før har fløjet den Vej;
saaledes fra Danmark til Belgien. Ligeledes har
man set, at løsslupne Duer, efter forgæves at
have søgt hjem, er vendte tilbage til samme
Sted, ja er fløjede ind ad samme Vindue,
hvorfra de Dagen før var blevne løsslupne. Her er
Duens skarpe Syn — den ser 20 Gange saa
langt som Mennesket — den til stor Hjælp;
dertil kommer dens vidunderlige Evne til at
opfatte Terraingenstande og bevare dem i
Hukommelsen. Men for at Duen sikkert og hurtig
skal kunne finde Vejen hjem, maa den trænes,
hvilket sker paa flg. Maade. Duen sendes bort
i dertil indrettede Rejsekurve, forsynede med
Æde- og Drikkekar; en saadan Kurv til 8 Duer
er c. 65 cm lang, 40 cm bred og 33 cm høj.
Naar Duen er 2 Maaneder gl, er den
flyvefærdig; den anbringes da i Rejsekurven, føres
bort og løslades i korte Afstande fra Dueslaget,
snart i en, snart i en anden Retning, hvorved
Duen bliver nøje kendt med Omegnen og
Slagets Omgivelser. Derpaa vælges den Linie,
hvori Duen skal trænes, og den bør derefter
kun flyve paa denne Linie; Træningen fortsættes
nu, idet Duerne, med nogle Dages Mellemrum,
føres pr Iltog til Stationer, der ligger længere
og længere borte; her løslades de og flyver
hjem. Afstandene fra Løsladelsesstedet til
Dueslaget kan vælges saaledes: 7 km, 15 km, 30
km, 60 km, 120 km, 200 km o. s. v., idet
Afstanden i Beg. fordobles og senere forøges med
80 km, højst 150 km. Vil man have sikre
Forbindelser, maa Duen ikke have mere end 300
km at flyve; er Afstanden større, etablerer man
Mellemstationer; men i Udlandet, navnlig i
Belgien, holdes Kapflyvninger paa 800 km og
derover. B.’s Hastighed kan sættes til 100 km
i Timen; ved Medvind bliver Hastigheden
større; den største Hastighed, der er opnaaet i
Danmark, er 2 1/6 km i Min. — Depechen blev
tidligere anbragt om Halsen paa Duen ell.
under dens Vinge, senere sammenrullet i en
Pennepose, der stikkes paa en af Halefjerene;
Penneposen, der sys fast paa Ribben, er vid nok til at
rumme baade Fjeren og Depechen. Nu lægges
Depechen oftest i en Aluminium- ell. Gummiring,
der anbringes paa Duens ene Ben. For Sikkerheds
Skyld sendes 2 à 5 Duer med samme Depeche.
Bl. de Lande, hvor Brevduesporten har faaet
mest Udbredelse, maa først nævnes Belgien,
hvor Sporten allerede er blevet drevet fra Beg.
af 19. Aarh. og nu er en hel national Sport. Der
findes over 1000 Brevdueforeninger i Landet,
som aarlig afholder mindst lige saa mange
Kapflyvninger, hvori c. 200000 B. deltager; der
udsættes aarlig en Mængde Præmier, og desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
