Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brev (af lat. brevis, kort), er i Alm. Betegnelsen for en skriftlig Meddelelse, der sendes til anden Person - Brev (Veksel-), se Veksel. - Brevadel, se Adelsbrev. - Bréval, Lucienne, fr. Operasangerinde, (1869- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa dette Sprog. Men samtidig med, at en rig
Litt. fremblomstrede i Italien i Landets eget
Sprog, bliver dette i bestandig højere Grad de
dannede Italieneres Meddelelsesmiddel. Annibale
Caro’s, Bernardo Tasso’s, Pietro Bembo’s,
Jacopo Bonfadio’s o. fl.’s B. betragtes som Mønstre
ligesom Cicero’s og udgives i Trykken. Fra
omtr. 1600 kommer Frankrig med og har snart
en ypperlig Brevlitteratur at opvise. Berømte
fr. Brevkorrespondenter er Henrik IV,
Jean-Louis de Balzac, Voiture, René Descartes, en
Mængde Damer i 17. Aarh., fra Mme. de
Maintenon til Ninon de Lenclos, først og fremmest
Mme. de Sévigné, Jean Chapelain, Pierre Bayle,
Abbed Nicaise; i 18. Aarh. Voltaire, J. J.
Rousseau, Diderot og den tyske Pariser Grimm
(interessant Brevveksling med Katharina II af
Rusland); i 19. Aarh. Napoleon I, Béranger, P. L.
Courier (en af Brevlitteraturens Mestere),
Sainte-Beuve (Lettres à la Princesse) og
Mérimée (Lettres à une inconnue, Lettres à
Panizzi). Spaniens bedste Brevforfatter er Pater
Isla (18. Aarh.). — De germanske Nationer
fulgte langsommere med i Henseende til den Kunst
at skrive B. i Modersmaalet. Navnlig gælder
dette om Tyskerne, hos hvem vel Latinen
allerede tidlig begyndte at fortrænges i Stædernes
officielle Skrivelser (i Modsætning til de
fyrstelige Kancelliers), men holdt sig længe hos de
Lærde. Og naar det tyske Sprog benyttedes,
var selv begavede og dannede Mennesker langt
tilbage i Brevstil; Undtagelser gives dog: Luther,
Leibnitz og Prinsesse Elisabeth Charlotte af
Pfalz (gift med Ludvig XIV’s Broder). Fra 18.
Aarh.’s Midte er den tyske Brevstil først fuldt
udviklet: Lessing’s, Winckelmann’s, G. A.
Bürger’s, Goethe’s, Schiller’s (især disse to store
Digteres indbyrdes Brevveksling), Joh. v.
Müller’s, Brødrene Humboldt’s, Fr. v. Raumer’s,
Bettina v. Arnim’s, Rahel Varnhagen v. Ense’s,
Tieck’s, Brødrene Schlegel’s, Heine’s og F.
Mendelssohn-Bartholdy’s Breve. — I de nordiske
Lande, særlig Danmark, gik det omtr. som i
Tyskland. Af 16. Aarh.’s danske B., hvori
Privatbrevet og Forretningsbrevet mest er
sammensmeltede, har man en Del tilbage. Ualmindelig
karakteristiske og interessante ved deres af og
til frembrydende djærve Humor er Christian
IV’s talrige B. Længere ned i 17. Aarh. afgiver
Ole Worm’s lat. Korrespondance et godt
Eksempel paa danske Lærdes Brevveksling i ældre
Tid. Under Paavirkning af Udlandet tager
endelig Brevlitteraturen et betydeligt Opsving
henimod Slutn. af 18. Aarh., og de fleste af
denne Periodes og den litterære Guldalders
Forfattere har efterladt sig mange B., der senere
er blevne gjorte til Genstand for Udgivelse:
Ingemann, N. F. S. Grundtvig, H. C. Andersen,
Hauch o. m. fl.; særlig gode B. har man af
J. P. Mynster, Sibbern, O. Laub, P. V.
Jacobsen, Fru Johanne Louise Heiberg og fra nyere
Tid Julius Lange. Et udpræget Talent for
Brevskrivning fandtes hos Rahbek’s Hustru,
Kamma, og hun benyttede dette Talent i rigt Maal.
Af Nordmænd er navnlig Alexander L. Kielland
en fremragende Brevskriver; i Sverige Esaias
Tegnér og Adolf Törneros.
Hvad B.’s udvortes Form angaar, indførtes
Segllak fra Kina til Europa i 15. Aarh., og det
første Laksegl, der er bevaret paa et Brev, er
fra Midten af 16. Aarh. Oblater kommer tidligst
til Anvendelse i 16. Aarh.’s 2. Halvdel;
Konvolutter af samme Form som de nu brugelige
findes allerede midt i 17. Aarh. (først 1844
fandt man paa at fabrikere gummerede
Konvolutter paa Maskine).
Foruden de virkelige B., der er samlede og
udgivne i Trykken, besidder de fleste Landes
Litteraturer adskillige Bøger i Brevform, mest
Betragtninger og Afh.; de kan være fingerede
B. ell. i Virkeligheden henvendte til en bestemt
Person, Man har saaledes sprogvidenskabelige
B. af Jakob Grimm, kem. af Liebig, fysiol. af
Karl Vogt, arkæol. af Lessing o. a. De
navnkundigste Værker i Brevform (uden for
Skønlitteraturen i strengere Forstand) er Epistolæ
obscurorum virorum, Pascal’s Lettres provinciales,
Bossuet’s og Fénelon’s Lettres spirituelles,
Montesquieu’s Lettres persanes, Voltaire’s Lettres
anglaises, Rousseau’s Lettres de la montagne
og Lettre sur les spectacles, Lord Chesterfield’s
Letters to his Son, The letters of Junius, Lettres
sur l’Italie af Præsident de Brosses, L. Börne’s
»Briefe aus Paris«, Augustin Thierry’s Lettres
sur l’histoire de France, George Sand’s Lettres
d’un voyageur, Louis Blanc’s Lettres
d’Angleterre. I den danske Litt.: L. Holberg’s
»Epistler«, dernæst Eilschov’s »Filosofiske B.«,
Rahbek’s »B. fra en gl Skuespiller«, »Clara
Raphael’s B.« af Mathilde Fibiger. I Norges Litt. er
H. Wergeland’s »Fortrolige Breve fra
Ejdsvold« og Fru C. Dunker’s »Gamle Dage« de
mærkeligste. En egen Klasse danner
Romanerne i Brevform: Rousseau’s Nouvelle Héloïse,
Richardson’s Clarisse Harlowe og Goethe’s
»Werther«; i den nyeste Tid er denne Form sjælden
(dog endnu benyttet af A. Daudet i Lettres de
mon moulin); i den danske Litt. Sibbern’s
»Efterladte B. af Gabrielis« og »Ud af Gabrielis’ B.
til og fra Hjemmet«, »Familien Polonius« af
Fru Gyllembourg og M. Goldschmidt’s »En
Roman i Breve«.
I bunden Stil er Brevformen efter antikt
Forbillede benyttet af Clément Marot, Scarron,
Boileau, Voltaire, Pope o. a. Paa Dansk er der
digtet fortrinlige Rimbreve af J. Baggesen, hvem
H. Hertz efterlignede i sine »Gengangerbreve«;
fra nyere Tid Henrik Ibsen’s Epistel til Fru
Heiberg og hans »Ballonbrev« til Fru Limnell
(1870), Bj. Bjørnson’s poetiske Epistler til Fr.
Stang og Joh. Sverdrup. (Litt.: W. Roberts,
History of letterwriting from the earliest period
to the 15. century [London 1843]; E. Crépet,
Trésor épistolaire de la France [1865, 2 Bd];
Steinhausen, »Geschichte des deutschen
Briefes« [Stuttgart 1889—91, 2 Bd]; Troels
Lund, »Brevstilen i Danmark i det 16. Aarh.«
i »Det nittende Aarhundrede« [1876]; A.
Thiset, »Om og af gamle B.« [i »Museum«, 1896,
Bd 2]).
(E. G.). C. S. P.
Brev (Veksel-), se Veksel.
Brevadel, se Adelsbrev.
Bréval [bre↱val], Lucienne, fr.
Operasangerinde, f. i Berlin 4. Oktbr 1869, gennemgik
Konservatoriet i Paris og debuterede paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
