Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bretagne, den nordvestlige Halvø i Frankrig - Bretagnekvæg, se Kvægracer. - Breteuil, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure - Breteuil, Henri Charles Josephe, Marquis de, fr. Politiker, (1848- ) - Breteuil, Louis Auguste le Tonnelier, Baron de, fr. Statsmand (1730-1807) - Breteuil-sur-Noye, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I det Indre hæver sig Granitbjergene
Montagnes d’Arrée (indtil 391 m) og Montagnes
Noires med Retning fra NØ. til SV. Af de
mange Vandløb er de betydeligste Aune, der
løber mod V., og Blavet og Vilaine, som løber
mod S.; disse 3 Floder er benyttede ved
Bygningen af Kanalen fra Brest til Nantes. B.’s
Klima er barskt, men sundt; om Vinteren er
der hyppig Taage og Storm, Sommeren er
forholdsvis kølig. Landet er smukt og afvekslende.
Store Strækninger er dækkede med
uproduktive Heder og Moser (landes); men Floddalene
er frugtbare og i Alm. veldyrkede, især mod
N. Agerbruget har gjort store Fremskridt,
samtidig med, at Jernbaner og Dampbaade har
forbedret Samfærdselsforholdene. Landet er
stærkt besøgt af Turister. Foruden Landbrug
er de vigtigste Næringsveje Handel, Skibsfart
og Fiskeri, hvorimod Industrien er ringe og
indskrænker sig til det nødvendigste (se for
øvrigt under de enkelte Departementer).
Landet har udmærkede Handelshavne i Nantes,
Vannes, Quimper, Morlaix, St-Brieuc og
St-Malo; desuden er der Krigshavne i Brest og
Lorient; af Byerne i det Indre er kun Rennes
af Vigtighed. Befolkningen, Bretonerne,
er af keltisk Herkomst, og baade hvad
Oprindelse og Sprog (se bretonsk Sprog)
angaar, mindre blandede end de øvrige
Franskmænd, ligesom de ogsaa skiller sig fra dem
ved deres alvorlige, noget tungsindige Præg.
De er undersætsige, mørkhaarede
Brachykefaler og udmærker sig ved en stærk
Konservatisme, der bl. a. ytrer sig i Vedholden ved
de gl. maleriske Folkedragter og Bevarelsen af
en stor Rigdom af Sagn og Folkesange. De
mange megalithiske Mindesmærker fra Oldtiden,
som findes ved Carnac, Locmariaquer o. fl. St.,
havde Bet. for den hedenske Druide-Religion,
hvoraf Rester holdt sig indtil 17. Aarh. og
endnu senere.
Historie. B., Oldtidens Armorica ell.
Aremorica, blev erobret af Cæsar og hørte derpaa
til Gallia Lugdunensis. I 5. Aarh. indvandrede
mange af Angelsachserne fordrevne britiske
Kelter, hvorved Landet fik Navn af Britannia
minor ell. cismarina. Indvandrerne grundlagde
Klostre og opdyrkede en stor Del af Landet.
Der opstod et stærkt keltisk Aristokrati, som
ejede store Godser og mange Slaver og
hævdede en betydelig Grad af Uafhængighed over
for Normannerne, der foretog hyppige Tog til
B. ved Midten og i sidste Halvdel af 9. Aarh. og
fl. Gange led alvorlige Nederlag (saaledes 889;
se Joh. Steenstrup, »Vikingetogene mod
Vest i 9. Aarh.«, S. 240 ff.); dog maatte B. 912
anerkende Rollo af Normandiets Overhøjhed.
Da den gl. Grevestamme var uddød 1171, kom
B. ved Arvingen Constance’s Giftermaal ind
under Gotfred, Henrik II af Englands Søn, og
efter at dennes Søn Arthur var blevet myrdet
af Johan uden Land 1202, stredes England og
Frankrig om det, indtil det fra 1213 fik egne
Hertuger, som forstod at hævde deres
Selvstændighed over for de fr. Konger og stillede
sig paa Englands Side i Kampen mod dem. Da
deres Mandsstamme uddøde 1488, blev
Arvingen, Anna, tvunget til at gifte sig 1491 med den
fr. Konge Karl VIII, efter hvis Død hun blev
gift med Ludvig XII (1499). Saaledes forenedes
B. med Frankrig, dog blev det først 1532 helt
indlemmet, og det beholdt indtil Revolutionen
visse Særrettigheder og sit eget Parlament.
Under Revolutionskrigene tog den stærkt
royalistiske Befolkning ivrig Del i Kampen mod
Parisregimentet. (Litt.: Le Saint, La B.
ancienne et moderne [2. Opl., Limoges 1879];
de Laborderie, Histoire de B. [Rennes
1896—99, 3 Bd]).
G. Ht.
Bretagnekvæg [brə↱tanjə-], se Kvægracer.
Breteuil [brö↱töj], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Eure, Arrond. Evreux ved
Vestbanen med Industri i Jern og c. 1700 Indb. Ved
B. findes Ruiner af den af Vilhelm Erobreren
1060 anlagte Borg.
G. Ht.
Breteuil [brö↱tö.j], Henri Charles
Josephe, Marquis de, fr. Politiker, f. 1848,
Dattersøn af den bekendte Finansmand A. Fould,
var først Officer, men tog Afsked 1875 som
Kaptajn. Han var 1877—81 Medlem af
Deputeretkammeret og genvalgtes 1885 og 1889; han
hørte til de udprægede Monarkister og regnedes
mellem Greven af Paris’ fortrolige Raadgivere.
Han havde 1889 Del i Monarkisternes
Understøttelse af Boulanger, men nedlagde
Sommeren 1892 sit Valgbrev, da Paven aabent
tilraadede Katolikkerne at slutte sig til
Republikken.
E. E.
Breteuil [brö↱tö.j], Louis Auguste le
Tonnelier, Baron de, fr. Statsmand
(1730—1807), var først Officer, men traadte snart ind
i Diplomatiet. 1758—83 var han Gesandt ved
Kurfyrsten af Kölns Hof, i Petrograd, Sthlm,
Neapel og Wien og blev i sidstnævnte Aar
Minister for Ludvig XVI’s Hus, et Embede, under
i hvilket de berygtede lettres de cachet og det
sorte Kabinet sorterede. Om end B. mildnede
det barske Regime i Statsfængslerne og raadede
Bod paa ikke faa Uretfærdigheder, skaffede han
sig mange Fjender ved sin hovmodige
Optræden og sin blinde Iver for at holde paa den
absolutte Kongemagt. Han maatte nedlægge sit
Embede 1787 og satte sig af al Magt mod
Indkaldelsen af Generalstænderne. B. havde
væsentlig Andel i Necker’s Fald, Juli 1789, og blev
derefter igen for en kort Tid Minister; men da
Ludvig XVI ikke efter hans Raad i Spidsen
for de Tropper, han endnu kunde stole paa,
vilde trække sig fra Paris til Compiègne,
nedlagde B. sin Post og emigrerede. Han gik til
Solothurn, hvor han intrigerede for det fr. Hof
hos de store Magter, dog uden at udrette
synderligt. Da den fr. Nationalforsamling satte ham
i Anklagestand, tog han 1792 Ophold i
Hamburg. Først 1802 fik han Tilladelse til at vende
tilbage til Frankrig.
(F. J. M.). P. L. M.
Breteuil-sur-Noye [brö↱tö.j-syr-↱nwa], By i
det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, Arrond.
Clermont, ved Nordbanen, med en gl Kirke fra
12. Aarh., Ruiner af et Abbedi, der blev
ødelagt af Normannerne, c. 2700 Indb. og Industri
i Skotøj, Uld- og Lervarer samt
Landbrugsmaskiner. Oldtidens Bratuspantium,
Bellovakernes Hovedstad, som indtoges af Cæsar, antages
at have været den nærliggende Landsby
Vendeuil-Caply.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
