- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
933

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breslau, Regeringsdistrikt i den midterste Del af den preuss. Prov. Schlesien - Breslauer-Metode til Formalindesinfektion, se Formalin. - Breslaur, Emil, tysk Musiker (1836-99) - Bresnier, Louis Jacques, østerlandsk Filolog (1814-69) - Bressant, Jean Baptiste Prospère, fr. Skuespiller, (1815-1886) - Bresse, La, tidligere fr. Grevskab med Hovedstaden Bourg, nu udgørende den nordlige Del af Dept. Ain - Bresse, La, se Høns. - Bresslau, Harry, tysk Historiegransker, (1848- ) - Bressuire, Bersuria, By i det vestlige Frankrig, Dept. Deux-Sévres

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stor Handelsstad. Under Hussiterkrigene
stillede B., der efterhaanden var blevet en helt
tysk By, sig paa Kejserens Side mod Hussiter
og Czecher, og gav sig c. 1474 ind under
Matthias Corvinus af Ungarn for at
undgaa den böhmiske Kong Podiebrad’s
Herredømme. Efter Matthias Corvinus’ Død 1490
kom B. dog atter under Böhmen, og da
det böhmiske Kongehus uddøde, 1526, tilfaldt
B. Huset Habsburg. Allerede paa Luther’s Tid
vandt Protestantismen Overhaand, uden at dog
Katolicismen blev fortrængt; de to
Konfessioner holdt sig fredelig ved hinandens Side, og
B. led ikke synderligt under Religionskrigene.
Under den første schlesiske Krig besatte
Frederik II B. og beholdt den ved den i B. 11.
Juni 1742 sluttede Fred. I Syvaarskrigen blev
den 1757 taget af Østerrigerne, som dog
allerede en Maaned efter (Decbr) maatte rømme
den; 1760 søgte Østerrigerne forgæves at
indtage den. Efter Krigen blev Befæstningerne
meget udvidede; men da Franskmændene efter en
Maaneds Belejring havde tvunget den til
Overgivelse Jan. 1807, lod Napoleon
Fæstningsværkerne sløjfe. Fra B. udstedte Frederik Vilhelm
III det bekendte »Opraab til mit Folk« (17. Marts
1813). I B. er født Filosofferne Chr. Wolf og
Schleiermacher og Socialdemokraten Ferd.
Lassalle. (Litt.: Stein, »Gesch. der Stadt
Breslau im 19. Jahrh.« [Bremen 1884]; Luchs, »B.,
ein Führer durch die Stadt« [B. 1904]; »Breslauer
Statistik« [udgivet af »Statistisches Amt« i B.,
1889 ff.]).
G. Ht.

Breslauer-Metode til Formalindesinfektion,
se Formalin.

Breslaur, Emil, tysk Musiker (1836—99),
Elev af Sternske Konservatorium i Berlin, har
senere virket i samme By som Lærer i Teori og
Klaverspil, som Kordirigent, Musikreferent og
som Grundlægger og Leder af et Seminarium
for Klaverlærere og -lærerinder. B. udfoldede
en betydelig Virksomhed i musik-pædagogisk
Retning og har i saa Henseende udgivet »Die
technischen Grundlagen d. Klavierspiels«,
Tidsskriftet »Der Klavierlehrer«, »Methodik d.
Klavierunterricht«, »Klavierschule« (18. Opl.) m. m.,
desuden har B. komponeret Sange, Korstykker
og Klavermusik.
W. B.

Bresnier [bræ↱nie], Louis Jacques,
østerlandsk Filolog (1814—69), hørte til den af
det arabiske Studiums Grundlægger, Silvestre
de Sacy, skabte Skole, der især udmærkede sig
ved den Nøgternhed og solide Grundighed,
hvormed de fra den udgaaede Videnskabsmænd
behandlede Stoffet. Han blev Prof. i Arabisk
ved École normale i Algier og offentliggjorde i
denne Stilling en Række videnskabelige
Arbejder, der uden at være særlig fremragende dog
sikrede hans Navn en Plads i Filologiens
Historie. Af disse kan anføres: Anthologie arabe
élémentaire
(1852), Cours pratique et théorique
de la langue arabe
(1855), samt den med et
rent praktisk Formaal udarbejdede: Éléments de
la calligraphie orientale
(1855).
J. Ø.

Bressant [bræ↱sã], Jean Baptiste
Prospère
, fr. Skuespiller, f. 24. Oktbr 1815, d. 23.
Jan. 1886. B. begyndte paa Paris’
Forstadsteatre, hvor han kun vakte liden
Opmærksomhed, kom dernæst til Variétés, hvor det i Beg.
ikke gik ham stort bedre, indtil han ved
Skuespillerinden Jenny Colon’s Protektion fik et Par
større Roller, i hvilke han slog igennem, forlod
saa 1838 Paris for at modtage et glimrende
Engagement ved det franske Teater i Petrograd,
blev her, forgudet af alle, til 1846, kom tilbage
til Paris, spillede først paa Gymnase indtil 1854,
da Théâtre-français engagerede ham og mod
al Sædvane straks gjorde ham til sociétaire;
1877 trak B. sig tilbage fra Scenen p. Gr. a.
nedbrudt Helbred. B.’s Ansigt var fint og
udtryksfuldt, hans Skikkelse smuk og mandig,
hans Optræden elegant og overlegen, hans
Diktion aandfuld og naturlig; sine Roller varierede
han ikke meget; selv om de fra Forfatterens
Haand var temmelig forskellige, blev de i hans
Behandling næsten ens, men Publikum ønskede
ham ikke anderledes, indtaget som det nu
engang var af hans særegne Personlighed. Af
hans Repertoire kan nævnes Lovelace i
»Clarisse Harlowe«, Bolingbroke i »Et Glas Vand«,
Gaston i »Hr. Poirier’s Svigersøn«, Molière’s
»Don Juan« og »Tartuffe«, Beaumarchais’
»Almaviva«, Octave i »Marianna«, Maurice i »Han
bestiller ingenting«. (Litt.: d’Heylli,
Bressant [Paris 1877]; Carcey, Comédiens et
comédiennes
[1. Serie Nr. 8, Paris 1876]; Edv.
Brandes
, »Fremmed Skuespilkunst«).
A. A.

Bresse, La [la-↱bræs], tidligere fr.
Grevskab med Hovedstaden Bourg, nu udgørende
den nordlige Del af Dept. Ain, mellem Rhône,
Saône og Ain, var c. 3900 km2 og deltes i
Øvre- og Nedre-Bresse. I den tidlige Middelalder var
det en Del af Burgund under Navnet Brixia,
Brexia ell. Bressia og havde sin egen
Greveslægt, indtil det efterhaanden helt kom
ind under Savojen 1272 og blev næsten hele
Tiden i dette Hus’ Besiddelse, indtil det ved
Freden i Lyon 1601 blev afstaaet til Frankrig.
G. Ht.

Bresse, La [la-↱bræs], se Høns.

Bresslau, Harry, tysk Historiegransker,
f. 22. Marts 1848 i Dannenberg i Hannover,
virkede som Prof. i Berlin 1877—90, siden i
Strassburg. Han har skrevet »Jahrbücher des
deutschen Reichs unter Kaiser Heinrich II«
(3 Bd, 1874) og »Jahrbücher des deutschen
Reichs unter Konrad II« (1879—84, 2 Bd), men
har efterhaanden især kastet sig over den i vor
Tid atter opblomstrende diplomatiske
Videnskab; for Kæmpeværket: »Kaiserurkunden in
Abbildungen« har han bearb. de saliske Kejseres
Diplomer, og han har offentliggjort første Bd
af en fortrinlig »Handbuch der Urkundenlehre«
(1899, 2. Udg. 1912). En lille Afh. af B.: »Die
Kassettenbriefe der Königinn Maria Stuart«
(Historisches Taschenbuch 1882) satte paa ny
Drøftelsen i Gang af Spørgsmaalet om den skotske
Dronnings Skyld ell. Uskyld i hendes første
Ægtefælles Død.
Kr. E.

Bressuire [bræ↱syi.r], Bersuria, By i det
vestlige Frankrig, Dept. Deux-Sèvres,
Arrondissement B., ved Argenton, er
Jernbaneknudepunkt, har en got. Kirke, (1906) 4561 Indb.,
Tekstilindustri og Kvæghandel. I Middelalderen
var B. befæstet og havde en pragtfuld Borg,
bygget af Herrerne af Beaumont; Resterne af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0999.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free