Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breslau, Regeringsdistrikt i den midterste Del af den preuss. Prov. Schlesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km2 med (1910) 1841423 Indb., hvoraf 54,29 %
bor i Byer. Landet, der deles i 26 Kredse, er
mod S. helt Bjergland (Glatz Bjergland med
Schneeberg, 1424 m.), medens det mod N. er
frugtbart Lavland, gennemstrømmet af Oder;
det er rigt paa Skove, Agerland og Enge og har
betydeligt Agerbrug, Kvægavl, Bjergværksdrift
(Kul) og Industri (især i Bomuld og Glas).
Hovedstaden af s. N. i
Regeringsdistriktet og Prov. Schlesien, en betydelig Fabrikstad
og Preussens trediestørste By (efter Berlin og
Köln), ligger 112 m o. H. paa en frugtbar Slette
omtr. midt i den schlesiske Sænkning paa begge
Sider af Oder, der her optager Ohle, og paa fl.
af Oder dannede smaa Øer, omfatter 4910 ha og
har (1910) 512105 Indb. (1763: 42114, 1850: 114102,
1880: 272902, 1900: 422709), hvoraf 303378 er
Protestanter, 183542 rom.-kat., og 20212 Jøder.
31. Decbr 1911 havde B. en beregnet Befolkning
paa 526175. Byen deles i den indre By, der
bestaar af de nu forenede Dele Alt- og
Neustadt, og som ligger paa venstre Oderbred,
og 6 fra den indre Del ved Oder ell. Stadgraven
adskilte Forstæder, nemlig Ohlauer-,
Strehlener, Schweidnitzer- og
Nikolaivorstadt paa venstre og Oder- og
Sandvorstadt paa højre Bred. Talrige Broer, der
fører over Oder ell. Stadgraven, forbinder de
enkelte Bydele. De tidligere Fæstningsværker,
nedlagte 1813, er forvandlede til smukke
Promenader og Haveanlæg. Den indre By har til
Dels et gammeldags Præg med ejendommelige
Bygninger fra 16. Aarh. og snævre Gader.
Forstæderne har et moderne Udseende med brede,
lige Gader. Midt i den indre By ligger det store
kvadratiske Torv »Ring«, med Raadhuset og
Frederik II’s og Frederik Vilhelm’s Rytterstatuer;
den berøres af den indre Bys fra N. til S.
løbende Hovedpulsaare, Schweidnitzerstrasse; SV.
f. »Ring« ligger Blücherpladsen med
Blücherstatuen. Bl. B.’s over 30 Kirker (hvoraf 20
kat.) nævnes den smukke evangeliske
Elisabeth-Kirke, grundlagt midt i 12. Aarh., ombygget i
14. og 15. Aarh. og restaureret 1857, som har
et 91 m højt Taarn, Schlesiens største Klokke
og mange Kunstværker; endvidere den anden
evangeliske Hovedkirke, Sta. Maria Magdalena
(14. Aarh.), i hvilken Reformationen først blev
prædiket i B., den kat. Domkirke St Johannes
paa højre Oderbred, grundlagt 1148, fuldendt
i 13.—15. Aarh., og senere udvidet i
Renaissancestil, med mange Kapeller og Kunstskatte,
samt den kat. Korskirke (13.—14. Aarh.) med
hist. Gravmæler. Paa »Ring« ligger det gotiske
Raadhus fra 14. og 15. Aarh., restaureret 1888,
og det 1862 fuldendte Stadshus; endvidere maa
nævnes bl. de offentlige Bygninger det kgl. Slot
fra Frederik II’s Tid, den gl. Børs ved
Blücher-Pladsen, den ny, got. Børs (opført 1864—67) ved
Promenaden, Universitetsbygningen (tidligere
Jesuiterkollegium) med den prægtige Aula
Leopoldina, den ny Regeringsbygning i
Renaissancestil paa Lessing-Pladsen (fuldendt 1886),
Teatret, der er genopbygget efter Ildebranden
1871. og det 1879 fuldendte Museum for de
bildende Kunster. Bl. de mange interessante
Privatbygninger fremhæves ved Ring »Haus zu den
sieben Kurfürsten« med Freskomalerier. B.’s
Beliggenhed nær øvre Schlesiens store Kul- og
Jerngrubedistrikt og nær den russ. og den
østerrigske Grænse, ved den sejlbare Oder og i
Knudepunktet for et Netværk af vigtige
Jernbanelinier betinger B.’s store Bet. som
Handels- og Industristad. B. er Hovedsædet for den
schlesiske Industri; der findes store
Jernbaneværksteder, Fabrikation af Maskiner,
Jernbanevogne og Støbegods, store Bryggerier og
Brænderier, Bomulds- og Uldspinderier m. m.
Handelen omfatter Industrivarer og især
Raaprodukter: Korn, Kul, Metaller, Tømmer, Hamp,
Petroleum. B. har en Filial af Rigsbanken og
fl. a. Banker og Pengeinstitutter, samt en
Handelsret og et Handelskammer. Skibsfarten paa
Oder er meget betydelig (1909 ankom til B.
8412 Skibe paa i alt 473377 t). Byen ejer sine
Gas-, Elektricitets- og Vandværker og (fra 1912)
sine Sporveje; Byens Spildevand anvendes, som
i Berlin, til Overrisling af Marker uden for
Byen. Der er udmærkede Folkeskoler, 6
Gymnasier (deraf 3 kommunale), 3 kommunale
Realskoler, fl. Seminarier, fl. tekn. Skoler og en
Handelsskole. Univ. i B. er grundlagt 1702 af
Kejser Leopold II med to Fakulteter (filos. og
kat.-teol.); det forenedes 1811 med Univ. i
Frankfurt a. d. O. og blev derved forøget med
3 Fakulteter til (evangelisk-teologisk, juridisk,
medicinsk). 1913 havde det 183 Lærere og 1940
Studenter. Til Univ. hører et Landbrugsakademi,
et farmaceutisk Institut, et kem. Laboratorium,
et Observatorium, et mineralogisk Museum, en
bot. Have, et Bibliotek paa over 312000 Bd o.
fl. a. Institutioner. Endvidere har B. en zool.
Have, et Kunstmuseum, et
Kunstindustrimuseum og et Stadbibliotek paa over 150000 Bd.
Af velgørende Institutioner har
B. mange; foruden Univ.’s Klinikker er der
3 kommunale Hospitaler, adskillige Sygehuse,
ejede af religiøse Ordener, 8 Vajsenhuse og 23
Hjem for fattige Gamle. — B. er Sæde for Prov.
Schlesiens Overpræsidium og for Regeringen
for Distriktet B. o. a. Regeringsmyndigheder,
en Overlandsret og en Landsret,
Generalkommandoen for 6. Armékorps og en kat.
Kardinal-Fyrstebiskop. Byen har et Byraad paa 102
Medlemmer og en Magistrat paa 29. Til den tyske
Rigsdag sender B. 2 Medlemmer, til den preuss.
Landdag 3 og til Herrehuset 1 Medlem. Byens
kommunale Indtægter og Udgifter balancerede
1910 med over 34,5 Mill. Rm., og Byens Gæld var
samtidig 97 Mill. Rm.
Historie.
B. (lat. Vratislavia, polsk Vraclav) nævnes
som en slavisk By allerede i Slutn. af 10. Aarh.
Snart efter Aar 1000 blev den Bispesæde og
blomstrede op i 11. og 12. Aarh. under Kirkens
Beskyttelse; 1163 blev den tillige Residens for
de polske Hertuger af B. Den laa dengang
hovedsagelig paa Oders højre Bred; men efter at
B. var blevet afbrændt af Mongolerne 1241, blev
den atter opbygget paa venstre Bred med Ring
som Midtpunkt, og den voksede hurtig, idet
mange tyske Kolonister indkaldtes. Den sidste
Hertug af B., Henrik VI, solgte 1327 B. til
Johan af Böhmen. De böhmiske Konger gav B.
mange Privilegier, og den udviklede sig til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
