Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremen, fri Hansestad og Forbundsstat i det tyske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den er Sæde for Storhandelen, der især
koncentrerer sig om de tre Torve Domshof,
Domsheide og Markt, hvorfra de vigtige Gader
Langenstrasse og Obernstrasse udgaar. Neustadt,
anlagt 1623—27 paa venstre Weser-Bred, har
et moderne Udseende med brede og lige
Gader; her findes især Pakhuse og Fabrikker.
Uden for Altstadts Stadgrav ligger Forstæderne
i en Halvkreds mod Ø., N. og V., opstaaede i
Løbet af de sidste 80 Aar; de indeholder mest
Privatboliger, hvert Hus beboet af een Familie,
store Lejekaserner findes ikke. Den vestlige
Forstad er dog Sæde for Storindustrien, og
her ligger den 1888 aabnede Frihavn (2000 m
lang, 120 m bred, 6,8 m dyb), hvortil slutter
sig den ny Industri- og Handelsnavn (480000
km2 med en samlet Kaj-Længde af 10 km, for
Skibe paa indtil 8000 t). I den nordlige Forstad
ligger Centralbanegaarden og den store,
smukke Bürger-Park. Voldene omkr. Altstadt er
sløjfede og omdannede til Parkanlæg og
Promenader. De interessanteste Bygninger ligger i
Altstadt; særlig fremhæves Domkirken St Petri,
hvis ældste Dele er opførte i 11. Aarh.,
Ansgarkirken (13. Aarh.) med et 97 m højt Taarn,
det prægtige got. Raadhus, der stammer fra
Beg. af 15. Aarh., men i 17. Aarh. prydedes
med 3 prægtige Gavle i Renaissancestil (under
Raadhuset findes den ved Wilh. Hauff’s
»Phantasien« berømte Vinkælder), Vejerboden, et gl.
Gavlhus fra Slutn. af 16. Aarh., endvidere det
gl. Gewerbehaus og af nyere Bygninger den i
got. Stil 1861—64 byggede Børs. Af
Monumenter nævnes den 9,6 m høje Rolandsstøtte
af Sten, et Symbol paa Stadens Uafhængighed,
rejst 1404 paa Markt, den 1865 foran
Ansgarkirken rejste Ansgars Statue, Gustaf Adolf’s
Bronzestatue paa Domsheide (af Fogelberg),
Monumentet for Digteren Theodor Körner og
Rytterstatuen af Kejser Vilhelm I, V. f.
Raadhuset. B. har gode Folkeskoler, 10 Gymnasier
og Realskoler, et Lærerseminarium, en
Navigationsskole, fl. industrielle Fagskoler og
Handelsskoler, et Stadbibliotek, et Museum for
Zoologi, Etnografi og Handelsvidenskab, et kemisk
Statslaboratorium, et meteorol. Observatorium,
et Kunstindustrimuseum og et Teater. Der
findes mange Hospitaler og Velgørenhedsanstalter,
deriblandt »Seefahrt« med Boliger for
Sømandsenker; over »Seefahrt«’s Portal staar: Navigare
necesse est, vivere non necesse est. — B.’s
Industri, der er i stærk Udvikling, har fra gl
Tid særlig omfattet Virksomheder, der staar i
Forbindelse med Skibsfarten, nemlig
Skibsværfter, Jernstøberier, Maskinfabrikker og
Tovfabrikation; desuden er der store Rismøller
(Risafskalning og Risstivelse),
Petroleumsraffinaderier, Sølvvarefabrikker, Jutefabrikker og
Ølbryggerier; Cigarfabrikationen er derimod
forlagt til de omliggende smaa Byer, saaledes den
preuss. By Hemelingen. Hvad der giver B.
dens store Bet., er Handelen og
Skibsfarten, idet den er Tysklands vigtigste
Søhandelsstad næst Hamburg. P. Gr. a. Afstanden
fra Havet og Wesers ringe Dybde stod B. længe
i Stampe; men 1827—30 anlagdes Udhavnen
Bremerhaven ved Flodens Munding paa et
Areal, der var erhvervet fra Hannover.
1887—99 foretoges en Uddybning og Regulering af
Wesers nedre Løb, hvorefter Oceandampere
paa indtil 5 m Dybtgaaende kan naa ind til
Byen. 1913 ankom til B.’s Havn 6323 Skibe paa
i alt 5251267 t, deraf var 4834 Skibe tyske,
614 eng. B.’s egen Handelsflaade, der 1852
bestod af 240 Skibe paa i alt 78852 t, udgjorde
1913: 714 Skibe paa i alt 937619 t. Det vigtigste
Dampskibsselskab er »Norddeutscher Lloyd«. B.
staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med
de vigtigste Havne i alle Verdensdele.
Udenrigshandelen er meget betydelig, især med de
Forenede Stater, men ogsaa med Australien,
Rusland, England, Argentina, Britisk Indien og
Brasilien. Nedenstaaende Tabel giver
Gennemsnitsværdien af Ind- og Udførsel i Mill. Rm. i
Femaarene:
1847-51 | 1887-91 | 1907-11 | 1913 | |
Indførsel | 105 | 657 | 1862 | 2491 |
Udførsel | 92 | 619 | 1796 | 2394 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>