Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brekling, Frederik, Mystiker og kirkelig Oppositionsmand (1629-1711) - breloques, se Berlok. - Bremanger, Herred, Sønd- og Nordfjord Fogderi, Nordre Bergenhus Amt - Brémbo, en 74 km lang Flod i Norditalien, Prov. Bergamo - Bremen, fri Hansestad og Forbundsstat i det tyske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embede (1668) og maatte leve af Gaver fra sine
Venner. Fra 1672 ernærede han sig i
Amsterdam som Korrekturlæser, men gik for øvrigt
helt op i »den mystiske Teologi«, traadte i
Forbindelse med Spener og Gottfr. Arnold, ja gav
endog Bidrag til den sidstes »Kirchen- u.
Ketzerhistorie«. Fra 1690 var han bosat i Haag,
hvor han døde. B. var Forløber for Pietismen,
ildfuld og begejstret, dyb i sin Følelse, men
lidenskabelig i sin Iver og lige saa blind paa
nogle Punkter, som han var klarsynet paa
andre. (Litt.: L. Moltesen, »F. B.« [Kbhvn
1893]).
H. O.
breloques [brö↱låk], se Berlok.
Bremanger, Herred, Sønd- og Nordfjord
Fogderi, Nordre Bergenhus Amt, (1910) 2432
Indb., ligger ud for Mundingen af den store
Nordfjord og bestaar af de vestre 2/3 Dele af
Bremanger-Øen, af den SV. f. samme, kun
ved et smalt, af en Mængde smaa Øer opfyldt
Sund, adskilte Frøjen med en Del udenfor
liggende Holme og Skær, samt af en større,
paa østre Side af den 4 km brede Frøsjø
liggende Fastlandsstrækning omkr.
Gulen-Fjorden. Terrainet er baade paa Øerne og
paa Fastlandet overmaade bjergfuldt; dog er
Fjeldene paa det sidste betydelig højere. Det
dyrkbare og bebyggede Areal er væsentlig
indskrænket til Bremangerpollen, Frøjens Østside,
hvor Kirken ligger, samt til enkelte Dele af
Kysten rundt om Gulen. Kallevaag og
Smørhavn er to mindre Havne paa
Sydsiden af B. ved Sundet over til Frøjen.
Antagen Indtægt for 1910: 259000 Kr, Formue
1015000 Kr. Paa Øerne findes gode Græsgange,
men Skov baade af Fyr og Birk kun i Gulen.
Indbyggerne ernærer sig hovedsagelig ved
Fiskeri. Herredets Areal er 347 km2, hvoraf 3
km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Brembo, en 74 km lang Flod i Norditalien,
Prov. Bergamo, udspringer ved Pizzo Diavolo,
gennemløber den smukke Val Brembana
og falder i Adda ved Vaprio.
H. P. S.
Bremen, fri Hansestad og Forbundsstat
i det tyske Rige, ligger i Nordvesttyskland ved
Weser og bestaar af 3 Dele, hvoraf Hoveddelen
med Byen Bremen — under 53° 1′ — 53° 10′
n. Br. og 8° 38′ — 8° 59′ ø. L. f. Grw. — ligger
paa begge Sider af Floden, c. 70 km fra dens
Munding, indesluttet af Storhertugdømmet
Oldenburg og den preuss. Prov. Hannover,
medens de to andre ganske smaa Stykker ligger
længere nede ad Floden paa højre Bred,
begrænsede af Floden og Hannover, det ene med
den lille By Vegesack lige N. f.
Hoveddelen, det andet med Bremerhaven nær
ved Flodmundingen. Arealet er 256,7 km2 med
(1910) 299256 Indb., hvoraf 86,6 % Protestanter,
7,2 % rom. Katolikker og 6,2 % Jøder.
Befolkningen hører til den nedertyske Stamme, og
der tales endnu meget Plattysk. Staden B. har
(1910) 247437 Indb., Bremerhaven 24165 Indb.,
Vegesack 4286 Indb. og Landkommunerne 23368
Indb. Landet er et lavt Sletteland, hvor kun
Klitrækken paa højre Weserbred hæver sig til 10
m, medens den sydlige Del kun ligger nogle m
over Havfladen, og den nordlige Halvdel endog
lidt under denne, beskyttet ved Diger mod
Oversvømmelse fra Weser og dens Bifloder
Wümme og Ochtum; Afvandingen fremmes ved
Kanaler og Pumpeværker. Den sydlige Del
hører til den sandede Geest, den nordlige til
Marskegnene. Af hele Arealet (25669 ha)
omfatter Staden B. c. 1/10; der drives noget Agerbrug
i Landkommunerne, saaledes dyrkedes 1912 Rug
paa 1402 ha, Havre paa 1538 ha, Kartofler paa
1191 ha, og 2591 ha anvendtes som Eng.
Kvægavlen er ganske betydelig. Klimaet er mildt og
regnfuldt, aarlig Middeltemp. 8,7°, Sommerens
Middeltemp. 17,5°, Vinterens 0,1°, aarlig
Nedbør 695 mm. Efter Forfatningen af 8.
Marts 1849, som dog har undergaaet fl.
Forandringer (navnlig 1854, 1875 og 1894), er B.
en Republik. Statsmyndighederne er Senatet,
der har Forvaltningen og den udøvende Magt
og Borgerskabet, som deler den lovgivende
Magt med Senatet og har Bevillingsmyndighed.
Senatet bestaar af 16 Medlemmer, hvoraf 10
skal være Jurister, 3 Købmænd og 3
Ikke-Jurister; de vælges paa Livstid af Borgerskabet
efter Senatets Indstilling. Senatet vælger hvert
andet Aar af sin Midte en Borgemester paa 4
Aar, saa at der altid er 2 Borgemestre, mellem
hvilke Præsidiet i Senatet aarlig veksler.
Borgerskabet bestaar af 150, paa 6 Aar valgte,
Medlemmer, af hvilke Halvdelen udskilles hvert 3.
Aar; af Medlemmerne vælges 14 af de
Universitets-dannede, 40 af Købmændene, 20 af de
Industridrivende, 48 af de øvrige Borgere i Byen
B., 12 af Bremerhaven og Vegesack og 16 af
Landdistrikterne; stemmeberettiget og valgbar
er enhver 25-aarig Borger. Et Udvalg
(»Bürgeramt«) af Borgerskabet vaager over
Forfatningen og sammenkalder
Borgerskabs-Forsamlingen. Deputationer, bestaaende af Medlemmer af
Senatet og Borgerskab, leder de vigtigste Grene
af Forvaltningen. Senatet og Borgerskabet (med
Udelukkelse af Repræsentanterne for
Bremerhaven, Vegesack og Landkommunerne) virker
tillige som Magistrat og Repræsentation for
Byen B. I det tyske Forbundsraad har B. 1
Stemme, til den tyske Rigsdag sender den 1
Deputeret. B.’s Stadsbudget balancerede
1909—10 med c. 38 Mill. Rm. Statsgælden var (1910)
263 Mill. Rm. I militær Henseende har B.
iflg. Konventionen af 27. Juni 1867 opgivet at
stille et selvstændigt Kontingent, men de
Værnepligtige indgaar i Reglen i det hanseatiske
Infanteriregiment Nr 75, der hører til det 9.
preuss. Hærkorps. Retsplejen besørges af
2 Underretter (i B. og Bremerhaven) og en
Overret (i B.), medens øverste Instans dannes
af den for B., Hamburg og Lübeck fælles
hanseatiske Overlandsdomstol i Hamburg. Landets
Farver er hvidt og rødt, Vaabnet er en
skraatliggende Sølvnøgle i rødt Felt.
Staden B., Fristatens Kerne i politisk og
materiel Henseende, ligger under c. 53° 5′ n.
Br. paa begge Sider af Weser paa en flad Slette,
5 m o. H. og har (1910) 247437 Indb. (i 1900:
163297, 1890: 125000, 1870: 81000, 1800: 35000).
Weser deler B. i Altstadt og Neustadt
der forbindes ved 3 Broer. Altstadt, paa
Wesers højre Bred, har snævre, krogede Gader
og endnu mange gl. Huse med prægtige Gavle,
skønt Hovedgaden i nyere Tid er gjort bredere;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
