Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breiðifjörður (Bredebugt), den nordligste af de to store Bugter, der skærer sig ind i Islands Vestkyst - Breims, Herred, Sønd- og Nordfjords Fogderi, N. Bergenhus Amt - Breinholt, Niels Buch, dansk Landmand og Politiker, (1832- ) - Breinig, Landsby i preuss. Prov. Rheinland - Breininggaard, Hovedgaard i Bølling Herred, Ø. f. Ringkjøbing - Breisach, - 1) Alt-Breisach, By i Storhertugdømmet Baden, Kreds Freiburg - 2) Neu-Breisach, By og Fæstning i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - Breisgau (Breisachgau), et Landskab i den sydvestlige Del af Storhertugdømmet Baden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øer og Holme (Suðureyjar), og mellem disse
Øer foraarsager Tidevandet stærke og ofte for
Baadene farlige Strømninger. Inden for Øerne
er Hvammsfjörður temmelig dyb, medens
Gilsfjörður derimod er meget lavvandet, saa at kun
nogen Del af den kan besejles af større Skibe.
Den store Øgruppe NV. f. Gilsfjörður kaldes
Vestureyjar. Indbyggerne paa Bredebugtens
mange Øer ernærer sig især af Fuglefangst og
Edderfugle, der her hygges og plejes som
Husdyr; de er ogsaa bekendte som meget dygtige
Søfolk. Fiskeri drives kun paa nogle af de
yderste Øer.
Th. Th.
Breims [bræ^íms], Herred, Sønd- og
Nordfjords Fogderi, N. Bergenhus Amt, (1910) 1975
Indb., er Anneks til Gloppen Præstegæld.
Herredet ligger omkr. den midterste Del af
Nordfjorden; det er opdelt i 3 trange Dalfører mellem
høje, snedækkede Fjelde. En Gren af
Jostedalsbræen, Indviksbræen, ligger i Herredet, dennes
højeste Top er Snenipa, 1848 m. Bebyggelsen er
væsentlig indskrænket til Bredderne af Breims
Vand og den nedre Del af Vaatedalen.
Hovedforbindelsen mellem Søndfjord og Nordfjord
gaar gennem B. — B. har en ganske frugtbar
Jord, hvorfor Jordbrug er den vigtigste
Næringsvej, Kornavlen aftager og Kvægavlen
tiltager; der er ogsaa adskillig Skov. Antagen
Indtægt for 1910: 286400 Kr og Formue 1352000
Kr. Herredets Areal er 359 km2, hvoraf 65 km2
Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Breinholt, Niels Buch, dansk Landmand
og Politiker, f. 18. Maj 1832, blev 1854 Ejer af
Vandborg Vestergaard og Møllegaard i
Vandfuld Herred, Ringkjøbing Amt, tilsammen 265
Tdr Land ypperlige og veldrevne Jorder, den
største Ejendom i Herredet. Han viste sig snart
som en udmærket Landmand, drev opr. udstrakt
Kreaturhandel, men var den første paa Egnen,
som gik over til Mejeribrug, og som indførte
alm. Dræning af Jorderne. Da han 1904 solgte
Gaardene, var Salgsprisen mere end 3 Gange
saa stor som Købesummen 1854. Han var
1859—65 Medlem af Amtsraadet, 1858—76
Næstformand i Landboforeningen for Skodborg
Vandfuld Herreder og 1861—68 Sandflugtskommissær,
samt derefter indtil 1877 Overklitfoged i
Ringkjøbing Amt. 1870 valgtes han til Landstinget
og genvalgtes 4 Gange, saa at han i alt havde
Sæde paa Rigsdagen i 40 Aar. Han vandt snart
Indflydelse og brugtes tit i Udvalg om alskens
praktiske Spørgsmaal; var opr. Højremand,
men indtog altid en selvstændig Holdning; var
saare virksom for det politiske Forlig 1894 og
sluttede sig 1899 til den ny frikonservative
Gruppe. Han skrev jævnlig i Dagbladene om
Kystsikring, Havneanlæg og Skibsfart (forfattede
1881 Smaaskriftet »Jyske Havnespørgsmaal«),
og han gjaldt for en Autoritet i
Havnespørgsmaal og Vandafledningsforhold. Han var derfor
ogsaa 1874—83 Medlem af
Kystsikrings-Kommissionen, ligesom han 1894 valgtes til
Landbokommissionen og 1898 til Kommissionen om
Statsbanernes Drift.
E. E.
Breinig [↱bra^inik], Landsby i preuss. Prov.
Rheinland, Regeringsdistrikt Aachen, med c.
1800 Indb., har Jerngruber, Kalkovne og Stenbrud
og er blevet bekendt som Findested for rom.
Oldtidssager fra Cæsar’s til Kejser Honorius’
Tid.
G. Ht.
Breininggaard, Hovedgaard i Bølling
Herred, Ø. f. Ringkjøbing, tilhørte Ribe Bispestol,
kom ved Reformationen under Kronen og
pantsattes 1537 af Christian III til Johan Stage.
Borgegaarden — opr. 4 grundmurede Fløje med
Taarn — opførtes omtr. 1580 af Hans Lange.
En senere Ejer, Justitsraad Eenholm, nedbrød
de to Fløje og Taarnet. I umiddelbar Nærhed
af B. findes stærke Kildevæld, der til Dels
benyttes som Drivkraft.
B. L.
Breisach [↱bra^izaк], 1) Alt-Breisach,
By i Storhertugdømmet Baden, Kreds Freiburg,
246 m o. H. paa en Basaltklippe ved højre Bred
af Rhinen, hvorover der fører en Jernbanebro,
Knudepunkt paa Jernbanen Freiburg—Kolmar,
var indtil Midten af 18. Aarh. en af Tysklands
vigtigste Fæstninger; men af de stærke
Befæstninger (Fortet Eckardsberg ell. Eggersberg mod
S., Üsenberg mod N. o. s. v.) er der nu næppe
Spor tilbage. B., der har en gl vel vedligeholdt
Kirke (St Stephan) med mange Gravmæler, en
interessant Port (Rheinthor) og en fra
Romertiden stammende 42 m dyb Brønd, som
forsyner den øvre By med Vand, har (1910) 4707
Indb., Vinavl, Handel og nogen Industri (Øl,
Mineralvande, Tapeter). Paa Cæsar’s Tid var
B., Mons Brisiacus, et af Sequanernes faste
Punkter; under Kejser Valentinian I blev det
befæstet (369) for at forsvare Rhin-Grænsen
mod Germanerne. I Middelalderen skiftede B.
ofte Herrer. 1275 gjorde Rudolf af Habsburg B.
til en kejserlig Rigsstad, og i Beg. af 14. Aarh.
kom B. definitivt under Østerrig; Biskopperne
af Basel, hvem Byen tidligere havde tilhørt,
beholdt kun nogle faa Privilegier. Under 30 Aars
Krigen blev den 1638 efter en lang Belejring
taget af Bernhard af Sachsen-Weimar og hørte
fra den westfalske Fred 1648 til Frankrig,
indtil dette Land atter afstod B. til Østerrig ved
Rijswijk-Freden 1697. Vel tog de Franske den
atter i den sp. Arvefølgekrig, men ved Freden
fik Østerrig den tilbage. Atter i den østerrigske
Arvefølgekrig tog Franskmændene B. 1744 og
ødelagde Fæstningsværkerne, som Maria
Theresia 1741 delvis havde ladet demolere. 1793
hærgede Franskmændene B. og Omegnen. Ved Freden
i Pressburg 1805 kom B. under Baden. — 2)
Neu-Breisach, By og Fæstning i det tyske
Rigsland Elsass-Lothringen, ligger lige over for
Alt-B. ved Rhin-Rhône-Kanalen og
Neubreisacher-Kanalen, har (1910) 2809 Indb. Da Ludvig XIV
1697 maatte afstaa Alt-B. til Østerrig, anlagde
han to Aar efter Neu-B. og lod den befæste af
Vauban. En vigtig Del af Fæstningsværkerne er
det ved en Rhinarm liggende Fort Mortier,
hvorfra Alt-B. blev beskudt i Beg. af den
fr.-tyske Krig 1870; men 10. Novbr 1870 maatte
Neu-B. efter et heftigt Bombardement fra Alt-B.
overgive sig til Tyskerne.
G. Ht.
Breisgau [↱bra^isga^u] (Breisachgau), et
Landskab i den sydvestlige Del af
Storhertugdømmet Baden mellem Schwarzwald, Rhinen
(der begrænser det mod S. og V.) og dens
Biflod Elz, der danner Grænsen mod N. Det er
c. 1650 km2. Paa Romertiden hørte det til
Alamannernes Land, i Middelalderen stod det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
