Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brehmer, Hermann, tysk Brystsygelæge, (1826-1889) - Brehon Laws er den eng. Betegnelse for de gl. irske Love ell. Retssamlinger fra Tiden før den eng. Erobring af Landet - Breidablik (den bredt blinkende, vidt skinnende), Guden Balders Bolig - Breidablik, Højdekursted i Norge paa Bagnsaasen - Breidamerkurjökull, en stor Gletscher paa Island - Breide, en gl holstensk Adelsslægt - Breiðfjörð, Sigurdur Eiriksson, bondefødt isl. Digter (1798-1846) - Breiðifjörður (Bredebugt), den nordligste af de to store Bugter, der skærer sig ind i Islands Vestkyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes, at Patientens fysiol. Forhold styrkedes
og bedredes ved, at man bragte ham under de
gunstigst mulige hygiejniske Kaar. Dette satte
han i System ved at lade den Syge ligge ned
under aaben Himmel, hvorved saavel Hjertets
som Lungernes Virksomhed reguleredes og
forbedredes, samtidig med, at der indførtes en
rationel Ernæringskur og en Hærdningskur for
Hudens Vedk. (Afrivninger, Doucher). For at
gennemføre denne Kur metodisk fremsatte han
(1854) Tanken om Anstaltbehandlingen af
Lungetuberkulose, og han fik 1859 Koncession paa
Oprettelsen af Sanatoriet Görbersdorf, der 1862
blev udvidet og længe holdt sig som det
ledende Institut af denne Art. B. ledede det til
sin Død. B. viste ved sin Sanatoriekur, at
Lungetuberkulosen var helbredelig, en
Kendsgerning, han behandlede i mange Skr, af hvilke
de væsentligste er: »Die Gesetze der
Heilbarkeit der Lungenschwindsucht« (1854), »Die
chron. Lungenschwindsucht und Tuberculose
der Lungen, ihre Ursache und ihre Heilung«
(1857, 1869), »Beiträge zur Lehre von der chron.
Lungenschwindsucht« (1876). Hans »Therapie
der chron. Lungenschwindsucht« (1877) udkom
i fl. Udg. og oversattes paa fl. Sprog.
J. S. J.
Brehon Laws [↱bri.hån-↱£å.z] er den eng.
Betegnelse for de gl. irske Love ell.
Retssamlinger fra Tiden før den eng. Erobring af
Landet. Den irske Tradition tillægger disse
Love en meget høj Ælde, idet den til Dels
endog fører dem tilbage til den hedenske Tid,
men dette er sikkert urigtigt. Den første
Optegnelse af dem har først fundet Sted fl. Aarh.
senere, og i den os foreliggende Skikkelse er
de endnu yngre. Den vigtigste Samling er den
saakaldte Senchus Mor, der i hvert Fald har
eksisteret i 11. Aarh. og i sin opr. Form af
nogle antages nedskrevet omkr. Aar 800.
Udtrykket B. L. er dannet af brehon, den eng.
Benævnelse paa de irske Dommere ell.
Lovkyndige, der i mange Henseender svarede til de
galliske Druider (s. d.). B. L. er vor vigtigste
Kilde til Kundskab om den gl. keltiske Ret og
har derfor stor Bet. for den sammenlignende
Retshistorie. De er dog hidtil kun forholdsvis
lidet undersøgte. (Udgave: Ancient laws of
Ireland, I—V [London 1865—1901]). (Litt.: H.
d’Arbois de Jubainville, Études sur le
droit celtique, I—II [Paris 1895]).
P. J. J.
Breidablik [↱bra^i-] (den bredt blinkende,
vidt skinnende), Guden Balders Bolig.
A. O.
Breidablik [↱bræ^i-], Højdekursted i Norge
paa Bagnsaasen, 600 m o. H., 3 km fra
Tonsaasen Station, 7 Timers Rejse fra Kria. B. er
væsentlig et klimatisk Kursted, søges mest af
Turister, Rekonvalescenter og Patienter med
Nervesvækkelse og Blodmangel. Der findes
ogsaa Indretninger til Badebehandling.
E. F.
Breidamerkurjökull [↱bræ^idamærkør↱jökødl],
en stor Gletscher paa Island, der fra
Sydranden af Vatnajökull strækker sig næsten ned til
Havet. B. er som en 24 km bred og 100—150
m tyk Iskage gledet ned paa Sandene, og
Gletscherenden har kun en Højde af c. 20 m o.
H. Ud fra B. flyder den meget vandrige og
rivende Jökulsá á Breidamerkursandi, en af
Islands farligste Jøkelelve. Gletscherens
Omgivelser er udsatte for hyppige Omskiftelser, Bræen
flytter sig, og Elvens Løb veksler idelig. Hvor
B. nu ligger, skal der i gl. Dage have været en
Bygd med mange Gaarde, nu er Gletscherens
Omgivelser helt øde; ved store Jøkelbevægelser
og Vandstyrtninger har B. ogsaa i 19. Aarh.
gjort betydelig Skade paa nærliggende Gaarde.
Th. Th.
Breide [↱bra^idə], en gl holstensk Adelsslægt,
som førte en kronet hvid Løve i rødt Felt.
Den kendes allerede fra Beg. af 13. Aarh. og
udbredte sig ide paafølgende Aarh. til
Sønderjylland, men uddøde omkr. Midten af 17.
Aarh. Henneke B. var 1332 med ved Kong
Christoffer’s Tilfangetagelse i Sakskjøbing,
Joachim B. Raad hos de holstenske Grever og
deltog i Christian I’s Kongevalg; hans Søn
Hartvig B. var Amtmand paa Svavsted, men
blev 1466 afskediget for Sørøveri. Slægtens
sidste Mænd var Brødrene Joachim B., som
1658 blev forlenet med Vesteraasen Len i Norge,
og Bendix B. til Donslund, som 1642 blev
laudsforvist tillige med 11 andre Adelsmænd,
fordi de havde aflagt falsk Vidnesbyrd i Niels
Arenfeldt’s Giftmordsag.
H.-L.
Breiðfjörð [↱bræ^ið-] Sigurður
Eiriksson, bondefødt isl. Digter (1798—1846). B.
havde begyndt at studere; men Studeringerne
afbrødes hurtig, og allerede 1814 kom han til
Kbhvn, hvor han opholdt sig i 4 Aar og lærte
Bødkerhaandværket. Derefter opholdt han sig
snart i Reykjavik, snart i Kbhvn, snart i
Grønland (1831—34; fra hans Ophold her stammer
en lille Bog: »Frá Grænlandi«, 1836), snart
andre Steder. B. er først og fremmest en
udpræget lyrisk Digter; han har dels forfattet, dels
oversat og bearbejdet en Mængde lyriske Digte,
der viser hans sunde og i det hele taget lyse
Blik paa Livet og Naturen, ligesom hans
originale Digte er i bedste Forstand nationale;
alligevel viser han, at han er meget paavirket
af fremmede, danske og norske Digtere. B. var
en udmærket Versifikator, hans Sprog er i
Reglen rent, jævnt og flydende. Derfor er B. blevet
en af de populæreste Digtere paa Island i 19.
Aarh.’s første Halvdel. Til hans Popularitet
bidrog ogsaa, at han digtede en Mængde Rimur
(versificerede Sagaer, hvor hver Sang indledes
med nogle selvstændige Vers; disse
Indledninger er hos B. ofte meget kønne og poetiske).
(Litt.: Jón Borgfirðingur,
»Æviminning Sigurðar Breiðfjarðar« [Reykjavik 1878]
S. Br. Úrvalsrit. Kbhvn 1894).
F. J.
Breiðifjördur [↱bræ^iðifjördør]
(Bredebugt), den nordligste af de to store Bugter,
der skærer sig ind i Islands Vestkyst. B. har ved
Mundingen mellem Bjargtangar og
Snæfellsjökull en Bredde af 74 km og til Bunden af
Gilsfjörður en Længde af 124 km. Ved Mundingen
er Bugten temmelig dyb (60—80 m), og N. f.
Snæfellsjökull gaar paa Havbunden en 200—300
m dyb Rende med bratte Sider (Kolluáll) 70 km
indefter mod NØ., den inderste Del af Bugten
er derimod meget grundere og opfyldt af Øer
og Skær. Inden for Midten deles B. af et
klippefuldt Næs (Klofningur) i to Fjorde,
Hvammsfjörður mod S. og Gilsfjörður mod N. Mundingen
af Hvammsfjörður lukkes af en tæt Sværm af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
