Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bregenz, By i Østerrig, Hovedstad i Landskabet Vorarlberg - Bregenzerwald, Bjergland i det nordlige Vorarlberg - Bregenzerwaldkvæg, se Kvægracer. - Bregnehaar, d. s. s. Barometz. - Bregner (Filicinæ), Klasse af Karkryptogamer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
m), har (1910) med Garnison 8539 Indb.,
Industri i Silke og Bomuld, livlig Handel med
Korn, Kvæg og Tømmer og er stærkt besøgt af
Turister. B., der deles i den gl., højtliggende
By og den ny, lavere liggende By, og paa hvis
Grund der er fundet mange rom.
Oldtidslevninger, er i stærk Opkomst p. Gr. a.
Arlberg-Banen og Dampskibstrafikken paa Boden-Søen.
Ved Foden af Pfänder ligger N. f. Byen
Bregenzer Klause, et tidligere befæstet
Bjergpas, der indtil 1831 tjente som Forbindelse
mellem Schwaben og Tyrol; nu gaar den ved en
Stendæmning beskyttede Vej langs med Søens
Bred. — B., Oldtidens Brigantium ell.
Brigantia Castrum, var i Middelalderen Residens for
Greverne af B., de mægtigste Herrer i
Schwaben, og senere for Greverne af Montfort; 1451
og 1523 kom Grevskabet og Byen ind under
Huset Habsburg. Under 30-Aars Krigen indtog
de Svenske under General Wrangel 1646 B. og
ødelagde Byen og Slottet Montfort Aaret efter
ved deres Bortmarch.
G. Ht.
Bregenzerwald [↱bre.gæntsərvalt], Bjergland
i det nordlige Vorarlberg, danner den
nordvestlige Udløber af Algauer-Alperne og
gennemstrømmes af Bregenzerach. Den nordlige
Del (ydre ell. forreste B.) er et
bølgeformigt, paa Frugthaver, Enge og Skove rigt
Alpeland, hvor Toppene højst naar 1500 m, medens
den sydlige Del (bageste B.) har vildere,
stærkt afvekslende Former og i Hohen Ifer
naar til 2232 m. B. hører til Kridt- og
Molasseformationen og bestaar mest af Kalksten og
Skifer.
G. Ht.
Bregenzerwaldkvæg [↱bre.gæntsərvalt-], se
Kvægracer.
Bregnehaar, d. s. s. Barometz.
Bregner (Filicinæ), Klasse af
Karkryptogamer, Planter med lidet ell. slet ikke
forgrenet Stamme, men med rigt udviklede Blade af
højst forsk. Form. Sporehusene sidder ofte i
Grupper paa Undersiden ell. Randen af
Bladene; de sporebærende begrænser aldrig
Skuddets Vækst. B. deles i to Underklasser:
Egentlige B. og Vandbregner; de første er
isospore, de sidste heterospore (se ndf.).
I. Egentlige Bregner (Filices) er i
deres ydre Form saa forsk., at nogle ligner
Mosser, medens andre er høje Træer; de fleste
kan i al Alm. kaldes fleraarige Urter. —
Bortset fra de træagtige B. er Stænglen lidet
fremtrædende; Bladenes Størrelse og
formskønne Udvikling giver B. deres ejendommelige
Fysiognomi. Oftest er Stænglen skjult i Jorden
ell. kun delvis overjordisk; den kan da enten
være en krybende ell. lodret Rodstok. Den
krybende har forholdsvis lange Stængelstykker
og er dorsiventral; Bladene udgaar fra dens
Overside i to Rækker, medens Rødderne kun
udvikles fra Undersiden (Fig. 1). Den oprette
ell. skraat opstigende Rodstok (se Fig. 5) har
meget korte Stængelstykker og er enssidet;
Bladene udgaar i en Spiral fra alle Stænglens
Sider, og Rødderne fremkommer ved
Bladstilkenes Grund. Fra denne Voksemaade afledes de
træagtige B., idet Stænglen her er en
overjordisk, søjleformet Stamme, der foroven
bærer en mægtig Krone af tætsiddende Blade og i
hele sin Strækning er besat med Bladar (se
Fig. 2, 3 og 4) ell. undertiden med Luftrødder.
Kun hos en enkelt Familie (Marattiaceæ) er
Stænglen knoldformet. — Medens nogle B.,
saaledes de mosagtige, kun har een central
Ledningsstreng, naar de fleste en Udvikling af
Stænglens indre Bygning, der staar paa Højde
med den hos Blomsterplanter. Paa Tværsnittet
af en Stængel (Fig. 3) finder man en Kreds af
Ledningsstrenge, der omslutter et stort
Grundvæv (Marven) og
adskilles ved mindre Partier
deraf, som sætter Marven i
Forbindelse med Barken. Ledningsstrengene
er koncentriske, Sidelen omslutter
Kardelen; Sidelen er atter
omgivet af et haardt og
mørktfarvet mekanisk Væv.
Ledningsstrengenes Tværsnit er snart
kredsformet, snart baandformet og kan
da være bøjet som et V. ell.
W (se Fig. 3). Rødder
optræder i rigeligt Antal;
dog mangler de ganske hos
de mest moslignende B.;
(Hymenophyllaceæ).
De bliver sjældent synderlig tykke; af
Oprindelse er de endogene, og de har een
central Ledningsstreng.
Bladenes Form og Størrelse er
overordentlig vekslende inden for B. Hos nogle er
de smaa (knap 1 cm lange) og ganske udelte,
hos andre ikke særlig store, men stærkt delte
 |
| Fig. 1. Alm. Engelsød. Rodstok med talrige Bladar og en Bladstilk; kun ved Grunden af denne er Avnerne tegnede. |
|
| Fig. 2. Alsophila armata. Stammens øverste Del; Bladene er afskaarne paa nær den nederste Del af Stilkene. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
