Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brefeld, Oscar, tysk Botaniker, (1839- ) - Bregaglia, se Bergell. - Brege, en af Donau's Kildefloder. - Bregendahl, Laurids Nørgaard, dansk Politiker og Jurist, (1811-1872) - Bregentved, Hovedgaard i Grevskabet B., Ringsted Herred, NØ. f. Næstved - Bregenz, By i Østerrig, Hovedstad i Landskabet Vorarlberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
historiske Fakta er fremkomne. Resultaterne af
sine talrige Dyrkningsforsøg har han nedlagt i
en yderst værdifuld Række Skr, der tilsammen
danner en komparativ
Morfologi af store
Afdelinger af Svampene,
betitlet »Botanische
Untersuchungen über
Schimmelpilze« (1872—84),
fortsat som
»Untersuchungen aus dem
Gesammtgebiete der Mycologie«.
Tekstens videnskabelige
Klarhed og de talrige
Figurers fortrinlige
Udførelse gør dette
Arbejde til et af Nutidens
Mønsterarbejder, der kun
skæmmes af den ubillige
Polemik, som rettes mod
B.’s tidligere Lærer de
Bary. (Et Uddrag af
denne Kæmpeundersøgelse
er af F. v. Tavel udg.
som en kortfattet
Haandbog i Svampenes
sammenlignende Morfologi [1892]).
Fortrinlige Studier over Flueskimlen (Empusa
og Entomophthoraceerne i det hele taget)
skyldes ligeledes B. (»Botan. Zeitg.«, 1877), efter
hvem Rostafinski har opkaldt en
Slimsvampeslægt, Brefeldia.
V. A. P.
Bregaglia [-galja], se Bergell.
Brege [bre.gə], en af Donau’s Kildefloder.
Bregendahl, Laurids Nørgaard, dansk
Politiker og Jurist, f i Skjørping ved Aalborg
29. Aug. 1811, d. 25. Juni 1872. B. dimitteredes
1829 og tog jur. Embedseksamen 1834. Han
beklædte forsk. jur. Embedsstillinger, og i de sidste
30 Aar af sit Liv var han Assessor i Viborg
Overret. Han valgtes ind i den grundlovgivende
Rigsforsamling som Repræsentant for
Viborgkredsen, og denne vedblev han at repræsentere
saavel i Rigsdagens Folketing til sin Død som
i Rigsraadet indtil 1866. B. var en dygtig og
samvittighedsfuld Rigsdagsmand, som, uden at
spille nogen Førerrolle, fik en ikke ringe
Indflydelse paa Afgørelsen af forsk. saglige
Lovgivningsspørgsmaal. Han indbragte det Forslag,
hvorved det paa visse Betingelser tillodes at
stifte Kreditforeninger i Danmark, og som med
nogle Ændringer vedtoges som Lov af 20. Juni
1850. Derefter udstedte han, tillige med 3
andre Mænd, Indbydelse til at danne den første
Kreditforening for jyske Landejendomsbesiddere,
som fik Sæde i Viborg, og han valgtes
efter Foreningens Stiftelse til Formand for dens
Bestyrelse. B. tilhørte Centrums venstre Fløj
og indtog en Art Mellemstilling mellem
Nationalliberale og Bondevenner, om end med stærkest
Tilslutning til de første. Bondevennerne satte,
efter at Folketingets fleraarige Formand,
Rotwitt. Decbr 1859 var blevet Konseilspræsident,
igennem, at B. blev hans Efterfølger, og han
udfyldte denne Plads med Dygtighed og
Upartiskhed. Der var en vis uforstyrrelig Ligevægt
og Sikkerhed over ham, som her kom ham i
høj Grad til gode. Ved »det forenede
Venstre«’s Dannelse afløstes han Oktober 1870 af
Krabbe.
N. N.
Bregentved, Hovedgaard i Grevskabet B.,
Ringsted Herred, NØ. f. Næstved, nævnes omkr.
1250. Omtr. 100 Aar senere var Oluf Grubbe
Ejer af B. Som Ejere nævnes senere Slægterne
Bydelsback, Gyldenstjerne, Krognos, Brahe og
Juel. Ove Juel solgte 1682 B. til sin Svigersøn,
Vicestatholder Fr. Gabel, hvis Søn 1718
afhændede den til Frederik IV, af hvem den blev
gjort til Ryttergods. Efter Frederik IV’s
Død solgte Christian VI B. til den
bekendte Povl Vendelbo Løvenørn for 25000
Rdl. Samme Konge købte Gaarden tilbage
af hans Søn for 65000 Rdl. og overlod den som
Opholdssted til sin Hustrus Søster,
Enkefyrstinden af Ostfriesland, der imidlertid foretrak at
bo paa Sorgenfri. Kort efter sin Tronbestigelse
skænkede Frederik V B. til sin Yndling Adam
Gottlob Moltke og oprettede 31. Marts 1750 for
ham — af Godserne B., Sofiendal, Juellinge
og Thurebyholm (senere kom hertil Alslevgaard
og Tryggevælde) — Grevskabet B. —
Hovedbygningen, der vistnok ligger paa den
oprindelige Plads, er opført 1887—91 af Arkitekt Axel
Berg i Rococostil. Mansardtaget er dækket dels
med blaaglaserede Teglsten, dels med Kobber.
Af dens tre sammenbyggede, to Stokværk høje
Fløje er den nordre, Kirkefløjen, bevaret fra
den gl. Bygning af Hensyn til det prægtige
Kapel (indrettet af Poul Løvenørn i Barokstil) i
2. Stokværk. Indkørsel og Vestibule findes i
Sydfløjen, der er smykket med et Porttaarn
med kobberdækket Spir (47 m). Haven er
meget stor, med Parkanlæg, prægtige Alleer og
udmærkede Drivhuse. Bl. dens Prydelser
findes en Obelisk til Minde om Frederik V og en
Bronzestatue, rejst af taknemmelige Bønder for
Gehejmekonferentsraad, Grev A. W. Moltke
(1859).
B. L.
 |
| Bregentved. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
