Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braunschweig, et Hertugdømme, der hører til det tyske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedstad er Braunschweig, som har
(1910) 143552 Indb.; 4 andre Byer har (1910)
over 10000 Indb. Landets Farver er lyseblaat
og gult, Vaabnet en springende hvid Hest i
rødt Felt. Den vigtigste Orden er Henrik Løve
Ordenen.
Historie.
B. tilhørte i den tidlige Middelalder Slægten
Bruno (heraf Navnet B.), som var Grever af
Nordheim og af Supplinburg. Ved Arv gik B. i
12. Aarh. over til Slægten Welf, og da Henrik
Løve blev styrtet 1181, beholdt han en stor Del
af B. samt Lüneburg; hans Sønnesøn Otto blev
1235 af Kejser Frederik II gjort til Hertug af
B. og Lüneburg. Otto’s Sønner, Albrecht og
Johan, delte 1267 Hertugdømmet imellem sig,
hvorved Albrecht blev Grundlægger af den
ældre braunschweigske og Johan af den
ældre lüneburgske Linie. Den første
delte sig atter efter Albrecht’s Død i 3 Linier,
Grubenhagen (uddød 1596), Göttingen (uddød
1463) og Wolfenbüttel. Hertug Magnus II af den
sidstnævnte Linie arvede Lüneburg, da den
ældre lüneburgske Linie uddøde 1369; dog maatte
han og hans Sønner først hævde Besiddelsen i
en langvarig Kamp (Lüneburg-Arvefølgekrigen,
endt 1388) med Huset Sachsen-Lauenburg. To
af Magnus’ Sønner delte atter (1409 og 1428)
Landene imellem sig, saaledes at der igen
opstod to Linier, den mellemste Linie B.
og den mellemste Linie B.-Lüneburg.
Den første deltes atter i Linien Kalenberg, der
arvede de Göttingske Lande 1463 og uddøde
1584, og Linien Wolfenbüttel, der fik de
kalenborg-göttingske Lande 1584 og Linien
Grubenhagens Besiddelser 1596 og uddøde med
Frederik Ulrik 1634. Den anden, den mellemste
Linie B.-Lüneburg, delte sig 1520 i 3 Linier,
hvoraf de to dog uddøde 1549 og 1642, medens
der af den 3. ved Delingen mellem Brødrene
Vilhelm og Henrik 1569 atter opstod 2 Linier;
den yngre Broder, Vilhelm, stiftede den ny
Linie B.-Lüneburg, som senere antog
Navnet Hannover (s. d.), og hvorfra de
hannoveranske Kurfyrster og Konger (indtil
1866) og det eng. Kongehus nedstammer, den
ældre Broder, Henrik, stiftede Linien
B.-Lüneborg-Dannenberg, der senere, efter 1635 at have
arvet Wolfenbüttel, kaldte sig den ny Linie
B.-Wolfenbüttel, som regerede i lige
Linie indtil 1735, da den fulgtes af Sidelinien
B.-Bevern. I 18. Aarh. blev Forholdet til Preussen
den vigtigste Faktor i B.’s Politik; under
Syvaarskrigen støttede B. Frederik den Store og
blev hærget af Franskmændene. Hertug Karl af
B. (1735—80), der 1753 gjorde Byen B. til
Residensstad, bragte ved sin Ødselhed Landet i
dyb Gæld og søgte at bøde herpaa ved at leje
sine Tropper ud til England i den nordamer.
Frihedskrig. Sønnen, Karl Vilhelm Ferdinand
(1780—1806), der gjorde meget for at bringe
Rigets Finanser paa Fode, overtog 1806
Ledelsen af den preuss. Hær og døde som Følge af
sine Saar i Slaget ved Auerstädt, og under hans
Søn, Frederik Vilhelm, inddrog Napoleon B. og
indlemmede det i det ved Freden i Tilsit 1807
dannede Kongerige Westfalen. Efter Slaget ved
Leipzig kom dog Frederik Vilhelm atter i
Besiddelse af sit Rige (Novbr 1813), og efter sin
Død i Slaget ved Quatrebas (16. Juni 1815)
fulgtes han af sin umyndige Søn Karl. Under
Formynderskabet, der førtes i Prinsregenten
af Englands (Georg IV’s) Navn, fik B. 1820 en ny
Stænderforfatning; efter at have overtaget
Regeringen (1823) styrede Karl dog Landet paa
en vilkaarlig Maade, krænkede Forfatningen og
gjorde sig meget upopulær; en Revolution
udbrød 7. Septbr 1830, Residensslottet blev
stukket i Brand, og Karl maatte flygte. Kort efter
overtog Karl’s yngre Broder Vilhelm
Regeringen, og man enedes om en ny, mere frisindet
Forfatning af 12. Oktbr 1832. Landet blev styret
godt i finansiel Henseende, Næringsvejene blev
ophjulpne, og der foretgges vigtige Reformer i
Retsplejen, Kommunalforvaltningen m. m. 1838
aabnedes Jernbanen B.—Wolfenbüttel, den
første Statsbane i Tyskland; 1844 tiltraadte B. den
tyske Toldforening. Under Krigen 1866 var B.
først neutralt, men sluttede sig 6. Juli aabent
til Preussen og traadte ind i det nordtyske
Forbund. I Krigen 1870—71 mod Frankrig deltog
B.’s Tropper i Kampene ved Metz, Orléans og
Le Mans, medens dog samtidig Hertugen
bestemt modsatte sig at afslutte en
Militærkonvention med Preussen og lade sine Tropper
indlemme i den preuss. Hær. I de flg. Aar
traadte Arvefølgespørgsmaalet mere og mere
i Forgrunden i B. Da Hertug Vilhelm var ugift,
skulde Riget efter hans Død gaa over til den
yngre welfiske Linie i Hannover. Efter at
Preussen 1866 havde annekteret Kongeriget
Hannover, mødte Huset Hannovers Arveret til B.
Modstand ikke alene hos Preussen, men ogsaa
Befolkningen i B. var imod den, medens Hertug
Vilhelm stod paa Hannovers Side og ønskede
Kong Georg og efter dennes Død (1878) Sønnen
Ernst August, Hertug af Cumberland, til
Efterfølger; endelig enedes Regering og Landdag om
en Grundlovsændring (16. Febr 1879), som
fastslog et eventuelt Regentskabsraad af tre
Medlemmer af Statsministeriet og Landdagens og
Overlandrettens Præsidenter. Dette
Regentskabsraad traadte i Kraft, da Hertug Vilhelm
døde (18. Oktbr 1884), hvorimod Hertugen af
Cumberland kun fik Hertug Vilhelm’s
Privatformue, da han fastholdt sine Fordringer paa
Hannover, og Forbundsraadet derfor erklærede,
at hans Regering var en Umulighed p. Gr. a.
hans Forhold til Preussen. B.’s Landdag valgte
paa Regentskabsraadets Forslag enstemmig
Prins Albrecht af Preussen til Regent (21. Oktbr
1885). N. A. afsluttede B. Militærkonventionen
med Preussen. 9. Marts 1899 vedtoges den
nugældende Landdags Valglov. Efter Prins
Albrecht’s Død 13. Septbr 1906 tilbød Hertugen
af Cumberland at give Afkald paa sin egen
og sin ældste Søns Arveret til B. til Fordel for
sin anden Søn, Ernst August. Det tyske
Forbundsraad nægtede dog at give Tilladelse til, at
et Medlem af Huset Cumberland besteg B.’s
Trone, saa længe noget Medlem af dette Hus
fastholdt Kravet paa Hannover. Til Regent i
B. valgtes herefter (28. Maj 1907) Hertug Johan
Albrecht af Mecklenburg. 1913 kom der
imidlertid et Forlig i Stand som Følge af, at Prins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
