Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - brase (Søv.), at dreje en Raa i det horisontale Plan ved Hjælp af Braserne - Brasen, se Karpefisk. - Brasen, Hans Ole, dansk Maler, (1849- ) - Brasenføde, se Brasenfødefamilien. - Brasenfødefamilien, norsk Brasengrasfamilien (Isoétaceæ), heterospore Ulvefodsvækster - Brasengrasfamilien, se Brasenfødefamilien. - Brasenskalle (Abramis bráma X Leuciscus rutilus) (Abramidopis Buggenhagii) viser en Blanding af Brasenen og Skallen - Brasero (spansk), transportabelt Varmeapparat - Brasidas, Tellis' Søn, spartansk Feltherre i den peloponnesiske Krig - Brasilein, se Brasilin. - brasiliansk Arrowroot, se Kassava. - brasilianske Nødder, se Bertholletia. - brasilianske Strøm, se Atlantiske Ocean. - brasiliansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens Mærsræerne danner en større og
Bramræerne en endnu større Vinkel med
Diametralplanet. Forskellen mellem disse Vinkler kaldes
Opbrasning, og denne er nødvendig, for at
der ikke skal gaa for megen Kraft paa
Rigningen under Sejladsen, At ligge opbrast
vil sige at ligge stoppet med Agterræerne
skærpede og Forræerne braste ind over den anden
Bov. Brase om er at dreje Ræerne til modsat
Bov. At dreje Ræerne og dermed Raasejlene,
til Vinden kommer ind paa disses Agterkant og
giver Skibet Fart, er at brase fuldt, til den
kommer ind paa deres Forkant og standser
Farten, at brase bak, og til den blæser ind
langs Sejlet, saa dette lever, hvorved Farten
mindskes, at brase af. At stille Ræerne tværs
paa Diametralplanet kaldes at brase
firkant.
H. E.
Brasen, se Karpefisk.
Brasen, Hans Ole, dansk Maler, f. i
Hillerød 16. Jan. 1849. Samtidig med, at han blev
udlært som Haandværker, studerede han paa
Kunstakademiet og senere under
Rasmussen-Eilersen, sammen med hvem han 1876 rejste til
Italien. Udstillet havde han allerede fra 1871, og
1874 havde det store »Kongstrupklitterne ved
Refsnæs« vakt Opmærksomhed, ligesom ogsaa
»Gæssene drives hjem«, der 1875 skaffede ham
den Neuhausen’ske Præmie, og det figurrige
»Vaskepladsen i Sørup« (1876) bragte ham
Anerkendelse som en af de dygtigste yngre
Kolorister; det var dog først efter Rejsen, at han
ret slog igennem med Billeder som »Paa Vejen
til Markedet« og »Husarer vander Heste;
Solopgang; Motiv fra Hald«. For det sidstnævnte
Kunstværk fik han 1879 et større
Rejsestipendium, malede en Tid i Tyrol og studerede derpaa
i Bonnat’s Atelier i Paris. Efter atter at have
dvælet en Stund i Tyrol samt opholdt sig ved
Garda-Søen og i München drog B. hjem, men
var igen fl. Gange ude paa Studierejser,
saaledes 1885 i Italien med det Ancker’ske Legat.
I Hjemmet har han malet ypperlige
Landskaber, til Dels med rig Staffage; et af hans
Hovedværker er det 1894 udstillede store
»Solnedgang ved Esrom Sø« med den glimrende
Lysvirkning og de fortræffelige Køer. B. er en rig
og mangesidig udviklet Kunstner, hvis Syn paa
Livet og Naturen er lige saa lyst og sundt som
ejendommeligt; han er en dygtig Tegner og
Kompositør og indtager som Kolorist en
fremskudt Plads i sin Generation.
S. M.
Brasenføde, se Brasenfødefamilien.
Brasenfødefamilien, norsk
Brasengrasfamilien (Isoëtaceæ), heterospore
Ulvefodsvækster med en enkelt Slægt Brasenføde,
norsk Brasengras (Isoëtes L.), fleraarige
Vand- ell. Landplanter med en kort,
knoldformet og ugrenet Stængel og spredte, tæt stillede
og oprette Blade, der forneden er skedeformet
udvidede, foroven gaar ud i en lang, syldannet
Bladplade. Ved Grunden af Bladets Inderside
findes en Grube, hvori Sporehuset dannes, og
paa Grænsen mellem Grube og Bladplade
sidder en Skedehinde. Frugtbare Blade veksler
med golde; Makrosporangierne sidder i det
frugtbare Bladsæts ydre Blade,
Mikrosporangierne i de indre; Sporerne frigøres ved
Sporangiernes Forraadnelse. Ved Makrosporernes
Spiring bliver Forkimen liggende inden for den
bristede ydre Hinde; i den blottede Spids af
Forkimen sidder Arkegonierne. Af
Mikrosporerne udvikles 4 Spermatozoïder med
Svingtraade i begge Ender; deres Bevægelse varer
kun 5 Min. efter Sporevæggens Sprængning. C.
50 Arter. I Danmark findes 2 Arter, begge
Vandplanter. Sortgrøn B. (I. lacustris L.)
har mørkegrønne stive Blade og Makrosporer
med netformet Struktur; kun fundet faa Steder
i Danmark og Norge, i Søer med Sandbund.
Gulgrøn B. (I. echinospora Dur.) har
gulgrønne og slappe Blade og piggede
Makrosporer; kun fundet 2 Steder i Danmark, i Søer
med blødere Bund. Hos begge Arter bliver
Bladene 5—15 cm lange; de fruktificerer i
Juli—Septbr.
A. M.
Brasengrasfamilien, se
Brasenfødefamilien.
Brasenskalle (Abramis brama X Leuciscus
rutilus) (Abramidopis Buggenhagii) er en
Karpefisk, der paa mange Maader viser en Blanding
af Brasenens og Skallens Bygningsforhold og
derfor tydes som en Bastard imellem disse
Arter. B. er fundet fl. Steder i Danmark.
Ad. J.
Brasero [bra↱særå] (spansk), transportabelt
Varmeapparat, bestaaende af et med Hank og
Ben forsynet Metal-Bækken til brændende Kul.
Nutildags er B. kun i Brug i Spanien og Italien.
Brasidas [gr. -↱si-], Tellis’ Søn, spartansk
Feltherre i den peloponnesiske Krig. Efter at
have udmærket sig ved Pylos (425 f. Kr.) og
Aaret efter ved Megara foretog B. en
Ekspedition til Thrakien, hvor han ved sin vindende og
behændige Optræden bevægede mange af Athens
Forbundsstæder til Frafald, deriblandt
Amfipolis; den Fare, som Athen derved saa sig truet
af, foranledigede Afslutningen af en
Vaabenstilstand paa et Aar (423). Da Krigen genoptoges
422, vandt B. Slaget ved Amfipolis, men blev
selv dødelig saaret.
K. H.
Brasilein, se Brasilin.
brasiliansk Arrowroot [-↱äroru.t], se
Kassava.
brasilianske Nødder, se Bertholletia.
brasilianske Strøm, se Atlantiske
Ocean.
brasiliansk Litteratur. Om en saadan kan
vel i strengeste Forstand kun tales, efter at den
store Koloni havde løsrevet sig fra
Moderlandet Portugal, med hvilket den havde Sprog og
Dannelse tilfælles. De opr. Beboere havde Sagn
og Folkesange; men da Erobrerne og de
jesuitiske Missionærer i disses Følge tog Landet i
Besiddelse, traadte Indianerne ogsaa i litterær
Henseende i Baggrunden, og de første
Frembringelser af b. L. har et ganske europæisk
Præg. Der er meget lidt tilbage af de Digte
paa Portugisisk, Prædikener og Krøniker, som
Jesuitterne forfattede, medens de kristnede og
civiliserede Landet. Men i 17. Aarh. træffer vi
to anselige Digtere, nemlig Brødrene Mattos,
Eusebio (1629—92), der udmærkede sig ved
gejstlig Veltalenhed og religiøs Lyrik, og
Gregorio (1633—73), hvis betydelige Talent lagde
sig for Dagen i temmelig frivole Satirer o. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
