Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Branting, Karl Hjalmar, sv. Socialdemokrat, (1860- ) - Branthing, Lars Gabriel, svensk Gymnastiker, (1799-1881) - Brantôme, Pierre de Bourdeilles, Abbed til, fr. Memoireforfatter og Historieskriver (1540-1614) - Bras (Søv.), Ende af Tov ell. Staaltraad, ved Hjælp af hvilke Ræerne drejes i horisontal Retning - Brascassat, Jacques Raymond, fr. Dyrmaler, (1804-1867) - Brasch, Christian Henrik, dansk Historiker, (1811-1894) - brase (Søv.), at dreje en Raa i det horisontale Plan ved Hjælp af Braserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Side er han, navnlig i de senere Aar, oftere
kommet i Strid med de mere yderliggaaende
Elementer inden for sit Parti, der stærkt har
kritiseret hans stedse mere uskrømtede
Tilnærmelse til den liberale Opposition. B. har siden
1908 haft sit eget Organ i det af ham
grundlagte Maanedsskrift for socialistisk Kritik og
Politik »Tiden«. B. redigerede den sv. Udg. af
det store Kompilationsværk
»Socialdemokratiens århundrade« og har skrevet fl. Brochurer,
hvoriblandt »Socialismen, en hist. framställning«
(1892, omarbejdet 1906) har varigere Interesse.
(Litt.: Erik Thyselius, »B. och
Hammarskjöld« i Skriftrækken »Männen för dagen«,
1914).
K. V. H.
Branting, Lars Gabriel, svensk
Gymnastiker, f. 16. Juli 1799, d. 27. Marts 1881. B.
havde i Barneaarene sygelige Anlæg ligesom 3
ældre Søskende, der døde tidlig af
Brystsygdom. Da han var 14 Aar gl, var det saa smaat
med Kræfterne, at man fandt det nødvendigt at
føre ham til P. H. Ling, for at han kunde
komme under sygegymnastisk Behandling. Kuren
havde en grundig Virkning, og B. blev derefter
Ling’s Lærling og kom allerede i 17 Aars
Alderen til at hjælpe denne. I Beg. viede han
sine Kræfter til Gymnastikken i dens Helhed,
saavel teoretisk som praktisk, studerede
derefter nogle Aar Anatomi og Fysiologi ved det
Karolinske Institut og ved Serafimerlasarettet,
blev 1818 Underlærer, 1830 Overlærer ved det
kgl. gymnastiske Centralinstitut og ved Ling’s
Død efter dennes Ønske Forstander for
Centralinstituttet. B.’s egl. Livsgerning var
Sygegymnastikkens nærmere Udvikling. Ling havde
under store Vanskeligheder gjort en god Beg. til
Sygegymnastik; B. byggede videre paa Ling’s
Arbejde. Han udviklede og fastslog som en
Grundregel for hele Gymnastikken, at mange
aktive og passive Bevægelser har fremtrædende
»specifik« Virkning, og at der ved Øvelsernes
Inddeling og Ordning først og fremmest skulde
tages Hensyn til deres Virkning paa »Kar og
Nerver«. B. interesserede sig mest for
Sygegymnastik, som han har været en Mester i, og
som han tjente en Formue paa.
Skolegymnastikken ell. Friskgymnastikken stod under ham
noget i Stampe. Af hans Lærlinge har to
Læger, Tyskeren Neumann og Englænderen Roth,
udførligst gjort Rede for hans Metode. Efter
hans Død er (1882) i Kraft af hans Anordning
udg. et større Værk, »Delar af L. G. B.’s
efterlemnade handskrifter«.
(N. H. R.). K. A. K.
Brantôme [brã↱to.m], Pierre de
Bourdeilles, Abbed til, fr. Memoireforfatter og
Historieskriver (1540—1614). Hans Moder var
Hofdame hos Frants I’s Søster, Marguerite de
Navarre, ved hvis Hof han tilbragte sine
tidligste Aar; 1549 kom han til Paris, hvor han
paabegyndte sine Studier. I en temmelig ung
Alder fik han som Præbende Abbediet i
Brantôme, og de hermed forbundne betydelige
Indtægter satte ham i Stand til at tilfredsstille sin
Rejselyst. 1557 drog han til Italien, og de flg.
Aar førte han et yderst afvekslende og
eventyrligt Liv; han ledsagede Marie Stuart til
Skotland, tjente som sp. Soldat i Afrika og deltog
i øvrigt i mange forsk. Felttog. Et Fald fra
Hesten berøvede ham hans Førlighed, og han
anvendte sin tvungne Frihed til at skrive forsk.
Værker, der alle har stor Bet. for Forstaaelsen
af Kulturforholdene i Frankrig i 16. Aarh. Han
skriver kun om Krig og Kærlighed. I Vies des
Grands Capitaines étrangers et français,
Discours sur les duels, Des Rodomontades
espagnoles behandler han Krig og Krigsforhold.
Kærlighed og Kvinden er derimod Hovedemnet i
hans Recueil des Dames, der falder i to Dele,
Les Dames illustres og Les Dames galantes. I
den første Del giver han yderst interessante
Biografier af Renaissancetidens stolte
Kvindeskikkelser i Frankrig, Anne de Bretagne,
Marguerite de Navarre, Cathérine de Médicis,
Marie Stuart o. s. v. I den anden Del giver han
en Række galante, men kyniske og meget
slibrige Anekdoter, der viser os Datidens frivole
Elskovsliv under de grelleste Former. B. er en
skarp Iagttager, en fængslende Fortæller og en
udmærket Stilist, men er i høj Grad blottet for
moralsk Følelse. B.’s Œuvres complètes er udg.
af Lalanne (11 Bd, Paris 1865—82).
Kr. N.
Bras (Søv.), Ende af Tov ell. Staaltraad,
ved Hjælp af hvilke Ræerne drejes i horisontal
Retning, Staatraads-B. har gerne en Klapløber
af Manilla i Agterhaanden til Dækket. Hver Raa
har 2 B., anbragte paa hver sin Raanok. Til de
sværere Ræer (Under- og Mærseræer) skæres B.
dobbelt, til de lettere enkelt. B. benævnes efter
den Raa, paa hvilken de er anbragte, f. Eks.
Fokke-B., Fore-Mærse-B. o. s. v. B. paa
Rejsningen agten for Skibets Tyngdepunkt kaldes
Agter-B., foran for samme For-B. Kontra-B.
er Hjælpebraser, der opsættes paa Raanokkerne
paa modsat Side af de egl. B. De tjener til
yderligere Forstøtning af Raaen.
H. E.
Brascassat [braska’sa], Jacques
Raymond, fr. Dyrmaler, f. 1804 i Bordeaux, d.
1867 i Paris. Han optraadte først som akademisk
Landskabsmaler og vandt 1825 den anden
Rom-Pris for »Meleagers Jagt« (Mus. i Bordeaux).
I Beg. af 1830’erne vendte B. sig mod
Dyrmaleriet og blev snart berømt for sine livfulde,
omhyggelig udførte landskabelige Dyrbilleder.
Til de bekendteste hører: »Kamp mellem Tyre«
(1837, Mus. i Nantes) og »En Ko anfaldet af
Ulve og forsvaret af en Tyr« (1845). (Litt.:
Charles Marionneau, R. B., sa vie et
ses œuvres [Paris 1872]).
A. Hk.
Brasch, Christian Henrik, dansk
Historiker, f. 4. Aug. 1811 i Aalborg, d. 28. Maj
1894, var Præst paa Vemmetofte 1847—86. Hans
hist. Arbejder drejer sig dels om nogle
Herregaardes Historie, saaledes »Vemmetoftes
Historie« (1859—63, 3 Bd) og »Gamle Ejere af
Bregentved fra 1382 til 1740« (1873), dels om
Emner fra Christian V’s Tid som: »Det polske
Kongevalg 1674, m. H. t. Prins Georg af
Danmark« (1882), »Griffenfeldt’s Kærlighed til
Charlotte Amélie La Trémouille« (1885) o. fl.
Kr. E.
brase (Søv.), at dreje en Raa i det
horisontale Plan ved Hjælp af Braserne; brase
ind er at dreje Ræerne saaledes, at de kommer
til at danne en mindre og mindre Vinkel med
Diametralplanet og til sidst er skærpede.
Under bidevind Sejlads skærpes Underræerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
