- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
850

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandslukningsredskaber (hertil 2 Tavler)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Da den fast monterede Stige kræver Plads til
hele Stigevognen og ikke tillader saa let en
Manøvrering, som den fraprodsede, er den som
Regel indrettet som »Drejestige«. Den rejste,
men endnu ikke udskudte Stige er anbragt
drejelig om en lodret Akse og kan derfor
udskydes i en hvilken som helst lodret Plan,
saaledes, at ethvert Vindue e. l. inden for Stigens
Raaderum kan naas.

Saadanne Stiger har i Kbhvn, saa længe
den nuv. Organisation har eksisteret, været
alm. indførte, og intet Slukningstog har
manglet en Stige; andre Steder er det efterhaanden
gaaet op for Lederne af Brandvæsenet, hvilken
Værdi de har, og de danner nu i mere ell.
mindre fuldkommen Skikkelse en væsentlig Del
af deres Materielpark.

Foruden de foranstaaende omtalte Hovedtyper
for B. har den stedfindende Overgang fra
Hestekraft til Motorkraft til Fremføring af
Brandvæsenets Redskaber medført visse Nydannelser
inden for disse, som nærmere skal omtales. De
første Pionerer for Brandautomobiler kunde
man se paa Udstillingen i Paris 1900, idet Paris’
Brandvæsen udstillede nogle saadanne. Som
Motorer benyttedes Elektromotorer, fødede fra
et Akkumulatorbatteri, den eneste da
anvendelige Kraft til dette Formaal; et Par Aar efter
indførte Byen Hannover paa en af dens
Brandvagter, hvor de lokale Forhold vanskeliggjorde
Indretning af en Hestestald, et automobilt
Slukningstog, bestaaende af to elektromobile
Køretøjer og en Dampsprøjte i Form af et
Dampautomobil. I Løbet af de flg. Aar begyndte
Bevægelsen at tage Fart i Tyskland, men —
maaske paavirket af det første Forsøg —
vedligeholdtes der en vis Skyhed mod at benytte
Benzinmotoren til Brandautomobiler, selv efter at
dens Driftssikkerhed var hævet over enhver
Tvivl, og derfor ser man endnu i dette Land 3
forsk. Systemer kæmpe om den foretrukne
Stilling: det rent elektriske (med
Akkumulatorbatteri), det rene Benzinsystem og det blandede,
hvor der vel benyttes en Benzinmotor, men kun
for ved Hjælp af en Dynamo at fremstille den
til Hjulmotorerne nødvendige Elektricitet. Paa
Tavle I, Fig. 4. er saaledes fremstillet Berlins
elektromobile Dampsprøjte, der i øvrigt ganske
svarer til Kbhvn’s Dampsprøjtetype, men hvis
Pumpeværk og Kedel er omgivne med
Sidevægge for at give Køretøjet et bedre Udseende. Til
Kedelfyringen benyttes Petroleum, hvorhos
Petroleumsbrænderen ved Alarmen forvarmes med
Blaugas. Køretøjets Vægt incl. Mandskab og
Udrustning overstiger ikke 4500 kg; det
fremdrives ved Forhjulsmotorer med en
Maksimalhastighed af 36 km pr Time. Batteriet, der er
anbragt forude, bestaar af 78 Celler fra
Hagen’s Akkumulatorfabrik, med en Kapacitet af
146 Amperetimer og en Vægt af 880 kg. Andre
Steder hævder Benzinmotoren derimod uantastet
sit Hegemoni. For at en Sprøjte med
Benzinmotor skal naa sin fulde Udvikling, maa denne
kombineres med en Pumpe, hvis
Omdrejningstal staar i passende Forhold til Motorens,
saaledes at Omsætningen mellem de to Hastigheder
kan formes med tilbørlig Lethed. En saadan
Pumpe findes i Højtrykscentrifugalpumpen,

illustration placeholder
Fig. 5. Motorsprøjte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0916.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free