- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
849

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandslukningsredskaber (hertil 2 Tavler)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsk. Stiger, der medføres paa det udrykkende
Slukningstog, de mindre, som de ital. Stiger og
Krybestiger, paa Sprøjten, og de større: den
mekaniske Stige, som et særligt Led af
Slukningstoget.

Den ital. Stige (Fig. 4) er en kort Stige,
fremstillet af sejgt, knastfrit Træ og med saadant
Beslag foroven og forneden paa Vangerne, at
fl. Stykker kan stikkes sammen og derved
danne en samlet Stige, tre til fire Stykker, hvormed
et Hus udvendigt kan bestiges, i alt Fald til
anden Sal. Manøvreringen af en saadan Stige
sker saaledes, at den første Stige rejses, støttet
foroven mod Muren, og derpaa løftes saa højt,
at den næste Stige kan anbringes under den
og skydes ind i Beslaget paa den; dernæst
skydes de to samlede Stykker op ad Muren og
den tredie føres ind under den og ind i
Beslaget o. s. v. Samlingen kræver derfor kun ringe
Plads, og Stigen danner derved et særdeles
godt Bestigningsmiddel i snævre Gaarde, hvor
større Stiger ikke kan indbringes.

Krybestigen (Fig. 4) er en let Stige,
forsynet med en paa Undersiden fortandet
Smedejernshage foroven, saa let, at een Mand kan løfte
den og staaende inden for et Vindue hage
Hagen ind gennem Vinduet i Etagen oven over
sig; Hagen ender med en Vinkelhage, og ved
Hjælp af denne og Fortandingen bider den sig
saaledes fast i Vindueskarmen, at den ikke kan
glide ud, men tillade en Betjeningsmand at
stige op til det Vindue, hvor den er haget
fast. Et Hus kan saaledes, uanset dets Højde,
bestiges udvendigt, og Brandmanden er
yderligere udrustet med en særlig konstrueret
Nedfiringsline, der tillader ham Nedfiring af
Personer fra en hvilken som helst Etage, der er
afskaarne fra at kunne komme ned ad en af
Husets Trapper; bagefter kan han fire sig selv
ned ved Hjælp af samme Line. Har
Slukningstoget fl. Krybestiger, kan der ved Hjælp af lige
saa mange Mand, som der findes Stiger,
etableres en fast Stigerække til vedvarende Brug
ander en Brand. Den første tager sin Stige til
1. Sal, stiger derop og faar rakt Stige Nr 2 af
den anden Mand, hager den fast til 2. Sal,
hvorefter begge Mænd stiger en Etage op; Rækken
tilvejebringes saaledes efterhaanden.

Den mekaniske Stige er en
kombineret Manøvre- og Redningsstige, hvorved et
Brandmandskab paa et solidere Grundlag end
Krybestigen kan bestige en Bygning til en saa stor
Højde, som Stigens Længde tillader — for
Tiden bygges disse Stiger i indtil 25 m’s Længde.
Stigen bestaar efter sin Længde af fra 2—4
Stigestykker, der under Transporten ligger
vandret, det ene oven paa det andet, og
monteret paa en Vogn enten saaledes, at
Forvognen kan prodses fra, ell. saaledes, at
Stigen er fast monteret paa en Undervogn.
Den første Form, Tavle II, Fig. 1—2, har
sin Betydning i gl. Byer med fl. Gaarde bag
hinanden, hvor det kommer an paa, at Stigen
tager saa ringe Plads op som muligt og let kan
manøvreres gennem snævre Porte. Manøvreringen
af den fraprodsede Stige sker saaledes, at den
først, naar den er naaet til Brandstedet, rejses
ved Drejning om en vandret Aksel, indtil den
naar en Hældning, som danner en Vinkel med
Horisontalen af højst 78°, og derpaa skydes
Stigen til den ønskede Højde; begge Manøvrer
kan foregaa ved Haandsving ell., hvis Stigen
er forsynet med en lille Kulsyremaskine og en
Flaske med flydende Kulsyre, ved Hjælp af
denne Indretning. Af væsentlig Betydning er et
System af Paler, hvorved Stigerne, naar de er
skudte ud, hviler paa hinanden, idet der fires
af paa Ophalingstovet (Staaltraadstov), indtil
Palerne griber fat; Stigen danner da et stift
Hele. Naar dertil kommer, at der fra Stigens
Overkant hænger to Barduner ned, der betjenes
af to Mand, vil disse yderligere bidrage til at
holde Stigen fast, selv om Vejret maatte være
blæsende.

illustration placeholder
Fig. 4. A. Italiensk Stige. B. Krybestige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0915.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free