- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
838

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandhane - Brandhlælpspenge, ældre Udtryk for Brandforsikringspræmie. - Brandhul kaldes det Hul i Sprængprojektiler, hvori Brandrøret er skruet - Brandinspektør, en kommunal Embedsmand i Købstæderne - Brandis, Christian August, tysk Filosof, (1790-1867) - Brandis, Joachim Dietrich, dansk Læge (1762-1845)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ende har Gevind, paa hvilket der sidder en
Omløber med 2 Knaster, som, naar Standrøret
anbringes paa Sædet i Brandhanen og drejes,
griber ind i de ovenfor omtalte Kroge.
Drejningen fortsættes, til Standrøret sidder
fastspændt paa Sædet. I den øverste Ende har
Standrøret Udløb til Anbringelse af en ell. to
Slanger. Er Brandhaneventilen en Skyderventil,
er B. og Ventilspindel anbragte i en Kasse, der
i Gadehøjde afsluttes med et Dæksel i en
Jernkarm. Har B. derimod Tallerkenventil, gaar
Spindelen op gennem B.’s opadgaaende
Rørstamme, og den staar da i Jorden uden Kasse
og er »selvaftappende«, d. v. s. det Vand, der
staar i Hanen, naar man er færdig med at
benytte den, løber ud igennem et lille Hul, for
hvilket der aabnes, naar Ventilen lukkes helt i.

De overjordiske B. adskiller sig kun fra den
sidst omtalte Slags underjordiske B. derved, at
Rørstammen er forlænget op i en passende
Højde over Jorden, og paa denne Stamme er der
saa anbragt et ell. fl. Udløb til Anbringelse af
Slanger. Ventilspindelen gaar altid
centralt op gennem Stammen og ud gennem
dennes Top. Er B. ikke selvaftappende,
maa den af Hensyn til Frost tømmes ved
Udpumpning. De overjordiske
Brandhanekonstruktioner fortrænger mere og
mere de underjordiske, hovedsagelig
fordi de altid er synlige og vanskelig kan
tildækkes, og dernæst, fordi de er lettere
at betjene ved ikke at kræve Anvendelse
af et Standrør.
Brandinspektør Wissing.

illustration placeholder
Brandhaner. A. Overjordisk Brandhane.

B. Underjordisk Brandhane. C. Standrør til denne.


Brandhjælpspenge, ældre Udtryk for
Brandforsikringspræmie.

Brandhul kaldes det Hul i
Sprængprojektiler, hvori Brandrøret, ved Hjælp
af hvilket Sprængladningen antændes, er
skruet. Sædvanlig er B. anbragt i
Spidsen af Projektilet, men det kan ogsaa
være anbragt i Bunden. Ved de ældre
Brandprojektiler fandtes fl. Huller, der
ligeledes benævnedes B.; disse var
indfyrede med en Sats, der tændtes ved
Skuddets Affyring, og igennem dem slog
Ilden fra den i Brandprojektilet fyldte
Brandsats ud.
H. H.

Brandinspektør, en kommunal
Embedsmand i Købstæderne, der leder
Brandvisitationerne og fører
Kommandoen ved Ildebrand, se Brandvæsen.
P. J. J.

Brandis, Christian August,
tysk Filosof, f. 11. Febr 1790 i
Hildesheim, d. 24. Juli 1867 i Bonn. B. tog
1813 den filos. Doktorgrad i Kbhvn, hvor
han blev Lektor i Filosofi til 1815.
Derpaa holdt han en Tid Forelæsninger i
Berlin og blev 1818 Prof. i Filosofi i
Bonn. B. har skrevet Fremstillinger af
Oldtidens Filosofi, »Handbuch der Gesch.
d. griech-röm. Philos.« (1835—66), Gesch.
d. Entwickel. d. griech. Philosophie«
(1862—64).
A. T-n.

Brandis, Joachim Dietrich,
dansk Læge (1762—1845), var f. i
Hildesheim og studerede i Göttingen, hvor han
tog Doktorgraden 1786. Han praktiserede
forsk. Steder og udgav fl. Skr, der
gjorde ham ret kendt, deriblandt »Ueber die
Lebenskraft« (1795). Fra 1803 var han
med. Prof. i Kiel, hvor han bl. a. virkede
for Oprettelsen af det slesvig-holstenske
Sundhedskollegium, indtil han 1810 flyttede til Kbhvn
som Livlæge hos Dronningen. Han opnaaede
her hurtig en stor Anseelse og fik en meget stor
Praksis. Desuden fortsatte han sin litterære
Virksomhed, sluttende sig til den tyske
Naturfilosofi, og hans Arbejder, der røber ikke ringe
Skarpsindighed, skaffede ham saa stor Anseelse
ogsaa i Udlandet, at han ved sit 50-Aars
Doktorjubilæum ikke alene fik et Jubeldiplom fra
Göttingen, men ogsaa Æresdiplomer fra Kbhvns
og Kiels Univ.
G. N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free