Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 837 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandforsikring (Brandassurance) - Brandforsikringsfond, se Statsbrandforsikringsfond. - brandfri Stoffer - Brandgaas (Gravand), se Ænder. - Brandgavl, se Brandmur. - Brandgods (Søv.), ældre brugt Tovværk af forsk. Førlighed - Brandgranater, se Brandprojektiler. - Brandhane

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Løsøre-Forsikringsselskaber.
	Forsikringssum	Præmieindtægt
	Kr.	Kr.
Det kgl. oktr. alm. Brand-Assurance-Kompagni	504384000	765000
Nye Danske Brandforsikringsselskab	271668000	530000
Nordisk Brandforsikring	254814000	407000
Det gensidige Forsikringsselskab »Danmark«	943944000	1628000
4 andre større gensidige Selskaber	486566000	739000
43 mindre gensidige Selskaber paa Øerne	1116595000	1473000
38 do. i Jylland	777864000	952000
Tilsammen	9345888000	14306000
Hos 52 udenlandske Brandforsikringsselskaber	1124000000	2315000
	10469888000	16621000

Hvorefter det samlede Beløb af
Forsikringssummer og Præmier af B. i Danmark udgjorde
henh. 10469 Mill og c. 16,6 Mill. Kr.

I den 1906 oprettede
Statsbrandforsikringsfond var der Marts 1914 indtegnet
Statsejendomme til Beløb 385960000 Kr.

I Sverige blev det første
Brandforsikringsselskab oprettet 1745: »Sthlm stads
brandförsäkringskontor« for Bygninger i Hovedstaden.
1782 oprettedes »Allmänna
brandförsäkringsfonden« til Forsikring af Bygninger paa Landet.
Dette Selskab blev senere erstattet af
»Allmänna brandförsäkringsbolag« og »Skånska
brandförsäkringsinrättningen«. 1842 oprettedes to
Løsøreforsikringsselskaber: »Almänna Brand«
og »Skånska städernas brandstodsförening till
försäkring af lösegendom«. Senere kom af
Aktieselskaber 1855 »Skandia«, 1866 »Svea«,
1873 »Sverige« (senere »Fenix«), 1884 »Skåne«,
1890 »Norrland« og 1899 »Victoria«. Der findes
nu i Sverige 14 store gensidige Selskaber, 23
Länsbolag, 366 Härads- og Sockenbolag og 23
udenlandske Selskaber.

Brandforsikringssummen udgjorde 1912:
hos	svenske Aktieselskaber	4962	Mill. Kr.
—	de større, gensidige Selskaber	2805	—
—	Länsbolagene	2440	—
—	de mindre, gensidige Selskaber	1900	—
—	de i Sverige repræsenterede udenlandske Selskaber	823	—
	I alt	12930	Mill. Kr.

I Norge blev der 1767 stiftet en offentlig
Brandkasse for Forsikring af Bygninger i hele
Landet, — den almindelige Brandforsikrings
Anstalt, som nu kaldes »Norge«. 1847 blev det
første norske
Løsøre-Brandforsikrings-Aktieselskab stiftet — Christiania alm.
Brandforsikringsselskab ell. »Storebrand«, som det kaldes. 1857
oprettedes »Norge«, 1863 »Trondhjem
Brandforsikringsselskab«, 1866 »Bergens
Brandforsikringsselskab«, 1867 Brandforsikringsselskabet
»Norden«, 1880 »Vesta« og senere »Norske
Lloyd« og Norske »Alliance«.

Præmieindtægten for Aktieselskaberne var i
1912 80300000 Kr., indbefattet udenlandsk
Forretning. Brandkassens Forsikringssum var c.
1700 Mill. og dens Præmieindtægt c. 3450000 Kr.
252 smaa gensidige Selskaber havde forsikret
for c. 649 Mill. Kr.
J. T.

Brandforsikringsfond, se
Statsbrandforsikringsfond.

brandfri Stoffer kaldes saadanne Stoffer,
hvormed man imprægnerer Tøj, Træ,
Teaterdekorationer o. l. for at gøre disse
uforbrændelige, ell. rettere for at forhindre dem fra at
brænde med Flamme. Saadanne Stoffers
Virkning beror paa, at de i Varmen afsætter en
ensformig uforbrændelig Skorpe paa de enkelte
af det imprægnerede Stofs Smaadele og derved
hindrer Luftens Adgang, hvorved ogsaa
Muligheden for den fuldstændige Forbrænding er
udelukket. Ved Tøjer, navnlig Balkjoler og
Teaterkostumer, er man noget indskrænket i
Valget af b. S., idet disse selvfølgelig ikke maa
forandre Tøjets Udseende. Man benytter en
Opløsning af Ammoniumsulfat ell. -fosfat, ell.,
da dermed imprægnerede Tøjer ikke kan taale
at stryges med et varmt Jern, da Saltene
derved sønderdeles, en Opløsning af 20 %
Natriumvolframat og 3 % Natriumfosfat i Vand,
til hvilken man ved Stivetøj sætter den
fornødne Mængde Klister. For Tøj med meget
sarte Farver benyttes en vandig Opløsning af
15 % Boraks og 12 % Magniumsulfat. Til
meget grove Tøjer og til Teaterdekorationer kan
man bruge en Blanding af Ammoniumsulfat,
Gips og Vand, f. Eks. Forholdet 1 : 2 : 3. Træ
og til Dels Dekorationer kan ogsaa imprægneres
med Opløsninger af Vandglas, Jernvitriol, Alun
ell. Boraks og kan yderligere stryges med en
mættet Opløsning af et af disse Stoffer blandet med Ler
ell. et miner. Farvepulver ell. med en Blanding af
Ler, Aske, Filspaan og Limvand. En saadan
Blanding o. a. l. kaldes Brandkit.
K. M.

Brandgaas (Gravand), se Ænder.

Brandgavl, se Brandmur.

Brandgods (Søv.), ældre brugt Tovværk af
forsk. Førlighed, der anvendes under Arbejder
om Bord, hvor dog den sværeste af denne Slags
Tovværk kaldes Skibmandsgods. Efter
Aftaklingen af Sejlskibe bliver der opsat
Brandjoller til Toppen af Undermasterne,
d. v. s. Tove, hvori en Mand kan hejses op til
Toppen. Ordet »Brand« stammer fra, at det gl.
tjærede Tovværk anvendtes i Branderne.
H. E.

Brandgranater, se Brandprojektiler.

Brandhane kaldes enhver paa et
Vandledningsnet anbragt Hane, hvis Bestemmelse er at
afgive Vand til Brandslukning. B. kan dels
anbringes indvendigt i Bygninger (f. Eks. i
Teatre, Fabrikker o. l.) og bestaar da som oftest
af en mindre Tolde- ell. Ventilhane med
paaskruet Slange og Straalerør, ell. i Gade til
udelukkende Brug for Brandvæsenet, der,
efter som Vandtrykket i Ledningen er større ell.
mindre, anbringer Slanger til Sprøjtning direkte
paa Brandhanen ell. indskyder en Pumpe som
Mellemled. De sidst nævnte B. er enten
underjordiske ell. overjordiske.

En underjordisk B. bestaar som oftest af en
i frostfri Dybde siddende Ventil i et
opadgaaende Rørstykke, der ender i et ringformet
Sæde for Standrøret og 2 Kroge til at fastholde
dette. Standrøret, som Brandvæsenet medfører,
bestaar af et Kobberrør, der i sin nederste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>