Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bovist (Bovista Dill.), Svampeslægt af Fam. Lycoperdaceæ - Bovlamhed kaldes en Halthed, som beror paa en for stærk Stramning ell. Udspænding af Skuldernerverne - Bovled, se Bov. - Bovport (Søv.), en firkantet Aabning ell. en Kanonport i Boven paa et Skib, tæt ved Stævnen. - Bovspids kaldes den længst fortil ragende øverste Ende af Overarmbenet - Bovspryd (Søv.), et Rundholt, der udgaar næsten horisontalt fra Skibets forreste Ende - Bovstopper (Søv.), en paa Dækket forude i Skibet anbragt Kædestopper - bovte (Søv.), at vende Skib saaledes, at det fra at ligge bidevind over den ene Bov kommer bidevind over den anden. - Bovtræ, se Kumtesele. - Bovvand, den Sø, der rejser sig for Boven af et Skib under dettes Fremdrivning gennem Vandet - Bowditsch, Nathaniel, amer. Astronom, (1773-1838)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modningen uregelmæssig i fl. Stykker, som løsner
sig og falder af, medens Inderlaget uddannes
til et sejgt Hylster, der ved Sporemodningen
aabner sig i Spidsen ved en mere ell. mindre
regelmæssig Aabning, hvorigennem Sporerne
føres ud. B. plumbea Pers. er hyppig om
Efteraaret paa Fælleder, Overdrev o. l. St. Den er
i Alm. 3—6 cm i Tværmaal, i Beg. hvid baade
indvendig og udvendig og er paa dette
Tidspunkt spiselig; mod Sporemodningen bliver den
først gulgraa, derpaa brunsort; Svampens Indre
er da opfyldt dels af det mørkebrune Haarvæv,
dels af en uendelig Mængde mørkebrune,
kugleformede Sporer, der efterhaanden ved
Vindens Hjælp føres ud gennem den Aabning, som
dannes i Spidsen af Frugtlegemet. Haarvævet
har tidligere været alm. anvendt som
blodstillende Middel og bruges i øvrigt hist og her
endnu paa samme Maade.
F. K. R.
Bovlamhed (tysk Abbladen, eng. shoulder
slip) kaldes en, oftest ved en overdreven stærk,
ufrivillig Bevægelse bagtil af Skulderen
opstaaet Halthed, som beror paa en for stærk
Stramning ell. Udspænding af Skuldernerverne
og deraf følgende Lamhed (Paralyse) og
Svinding (Atrofi) af Skulderens Muskler. Lidelsen
ses navnlig hos Hesten. For øvrigt har
Udtrykket B. tidligere været benyttet paa samme
Maade som Bovhalthed.
G. S.
Bovled, se Bov.
Bovport (Søv.), en firkantet Aabning ell. en
Kanonport i Boven paa et Skib, tæt ved Stævnen.
H. E.
Bovspids kaldes den længst fortil ragende
øverste Ende af Overarmbenet. Det faste
Grundlag for B. er Overarmbenets øverste
forreste Udvækster, der rager foran og oven for
Overarmbenets Ledhoved.
H. G.
Bovspryd (Søv.), et Rundholt, der udgaar
næsten horisontalt fra Skibets forreste Ende.
B. er af Træ ell. Jern og omtr. saa tykt som
en Mast. Det hviler paa Forstævnen og
forstøttes nedefter: ved en Surring indenbords,
Vuling, og ved 3 Kæder udenbords,
Vaterstag (g), til Siden: ved 2 Kæder ell.
Staaltraadsstropper, Barduner (o). Saavel B. (a)
som den herfra udgaaende Klyverbom (b)
og Jagerbommen (c) uden for denne
tjener til Forstøtning af Fokkemasten og dens
Stænger, idet de danner Fastepunkt for
Forstagene (h). Paa den yderste Ende af B.
findes en Klods, B.-Æselhoved (d), med
et firkantet Hul, der sættes over en tilsvarende
Tap i Enden af B., og lodret over dette et rundt
Hul, hvorigennem Klyverbommen vises. Denne
har et lgn. Æselhoved (d) til Jagerbommen.
Klyverbommen (b) er surret til B. og forstøttes
ved en Stræber fra Rodenden ind mod Stævnen.
Desuden har den Barduner og Stag, der vises
over Bardunstræberne (f) og Pyntenettene (e),
der for Sprednings Skyld anbringes paa B.’s
Sider og Underkant. Over disse vises endvidere
Jagerbommens Barduner og Stag. Imellem
Spryd- og Forrejsningen anbringes de lange og
smalle trekantede Forestagsejl, som bidrager til
at afbalancere Vindens Tryk paa Agtersejlene,
men som er vanskelige at føre op imod Søen,
da de foraarsager Stampning (heftige
Bevægelser af Skibet op og ned). Forsejlene benævnes
indefra og udefter Stagfok (i),
Fore-Stænge-Stagsejl (k), Klyver (f) og
Jager (m).
H. E.
Bovspryd. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>