- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
782

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bovist (Bovista Dill.), Svampeslægt af Fam. Lycoperdaceæ - Bovlamhed kaldes en Halthed, som beror paa en for stærk Stramning ell. Udspænding af Skuldernerverne - Bovled, se Bov. - Bovport (Søv.), en firkantet Aabning ell. en Kanonport i Boven paa et Skib, tæt ved Stævnen. - Bovspids kaldes den længst fortil ragende øverste Ende af Overarmbenet - Bovspryd (Søv.), et Rundholt, der udgaar næsten horisontalt fra Skibets forreste Ende - Bovstopper (Søv.), en paa Dækket forude i Skibet anbragt Kædestopper - bovte (Søv.), at vende Skib saaledes, at det fra at ligge bidevind over den ene Bov kommer bidevind over den anden. - Bovtræ, se Kumtesele. - Bovvand, den Sø, der rejser sig for Boven af et Skib under dettes Fremdrivning gennem Vandet - Bowditsch, Nathaniel, amer. Astronom, (1773-1838)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modningen uregelmæssig i fl. Stykker, som løsner
sig og falder af, medens Inderlaget uddannes
til et sejgt Hylster, der ved Sporemodningen
aabner sig i Spidsen ved en mere ell. mindre
regelmæssig Aabning, hvorigennem Sporerne
føres ud. B. plumbea Pers. er hyppig om
Efteraaret paa Fælleder, Overdrev o. l. St. Den er
i Alm. 3—6 cm i Tværmaal, i Beg. hvid baade
indvendig og udvendig og er paa dette
Tidspunkt spiselig; mod Sporemodningen bliver den
først gulgraa, derpaa brunsort; Svampens Indre
er da opfyldt dels af det mørkebrune Haarvæv,
dels af en uendelig Mængde mørkebrune,
kugleformede Sporer, der efterhaanden ved
Vindens Hjælp føres ud gennem den Aabning, som
dannes i Spidsen af Frugtlegemet. Haarvævet
har tidligere været alm. anvendt som
blodstillende Middel og bruges i øvrigt hist og her
endnu paa samme Maade.
F. K. R.

Bovlamhed (tysk Abbladen, eng. shoulder
slip
) kaldes en, oftest ved en overdreven stærk,
ufrivillig Bevægelse bagtil af Skulderen
opstaaet Halthed, som beror paa en for stærk
Stramning ell. Udspænding af Skuldernerverne
og deraf følgende Lamhed (Paralyse) og
Svinding (Atrofi) af Skulderens Muskler. Lidelsen
ses navnlig hos Hesten. For øvrigt har
Udtrykket B. tidligere været benyttet paa samme
Maade som Bovhalthed.
G. S.

Bovled, se Bov.

Bovport (Søv.), en firkantet Aabning ell. en
Kanonport i Boven paa et Skib, tæt ved Stævnen.
H. E.

Bovspids kaldes den længst fortil ragende
øverste Ende af Overarmbenet. Det faste
Grundlag for B. er Overarmbenets øverste
forreste Udvækster, der rager foran og oven for
Overarmbenets Ledhoved.
H. G.

Bovspryd (Søv.), et Rundholt, der udgaar
næsten horisontalt fra Skibets forreste Ende.
B. er af Træ ell. Jern og omtr. saa tykt som
en Mast. Det hviler paa Forstævnen og
forstøttes nedefter: ved en Surring indenbords,
Vuling, og ved 3 Kæder udenbords,
Vaterstag (g), til Siden: ved 2 Kæder ell.
Staaltraadsstropper, Barduner (o). Saavel B. (a)
som den herfra udgaaende Klyverbom (b)
og Jagerbommen (c) uden for denne
tjener til Forstøtning af Fokkemasten og dens
Stænger, idet de danner Fastepunkt for
Forstagene (h). Paa den yderste Ende af B.
findes en Klods, B.-Æselhoved (d), med
et firkantet Hul, der sættes over en tilsvarende
Tap i Enden af B., og lodret over dette et rundt
Hul, hvorigennem Klyverbommen vises. Denne
har et lgn. Æselhoved (d) til Jagerbommen.
Klyverbommen (b) er surret til B. og forstøttes
ved en Stræber fra Rodenden ind mod Stævnen.
Desuden har den Barduner og Stag, der vises
over Bardunstræberne (f) og Pyntenettene (e),
der for Sprednings Skyld anbringes paa B.’s
Sider og Underkant. Over disse vises endvidere
Jagerbommens Barduner og Stag. Imellem
Spryd- og Forrejsningen anbringes de lange og
smalle trekantede Forestagsejl, som bidrager til
at afbalancere Vindens Tryk paa Agtersejlene,
men som er vanskelige at føre op imod Søen,
da de foraarsager Stampning (heftige
Bevægelser af Skibet op og ned). Forsejlene benævnes
indefra og udefter Stagfok (i),
Fore-Stænge-Stagsejl (k), Klyver (f) og
Jager (m).
H. E.

illustration placeholder
Bovspryd.


Bovstopper (Søv.), en paa Dækket forude
i Skibet anbragt Kædestopper (se Anker, Fig.
4 c), der benyttes til at fastbremse Ankerkæden
i Tilfælde af, at der indtræffer Havari paa
Ankerspillet ell. paa den Del af Kæden, der
ligger agten for B. Den medvirker desuden til
at holde Kæden i den rigtige Retning under
Udløbet, idet den griber omkring Kædens
enkelte Led under dennes Vandring.
H. P. C.

bovte (Søv.), at vende med et Skib saaledes,
at det fra at ligge bidevind over den ene Bov
kommer til at ligge bidevind over den anden.
H. E.

Bovtræ, se Kumtesele.

Bovvand, den Sø, der rejser sig for Boven
af et Skib under dettes Fremdrivning gennem
Vandet. B.’s Størrelse afhænger dels af
Bevægelsens Hastighed, dels af Forskibets Form.
Betragtes paa Afstand et Skib under Gang, kan
man af dets B. bedømme Skibets Fart. I den
eng. Flaade blev der ved Verdenskrigens Beg.
1914 malet B. paa alle Krydseres og Jageres
Bove for at vildlede Modstanderne under
Artilleri- og Torpedoangreb, hvor det er
nødvendigt at bedømme Fjendens Fart nogenlunde
rigtigt for at kunne ramme.
H. E.

Bowditsch [↱ba^udit∫], Nathaniel, amer.
Astronom, f. 26. Marts 1773 i Salem (Mass.),
d. 16. Marts 1838 i Boston, var 1795—1803
Sømand, blev 1823 Direktør for Massachusetts
hospital life insurance company of Boston
. Han
har oversat Laplace’s Mécanique Céleste,
forsynet med en Kommentar (Bd 1—4, 1829—39);
men størst Ry har B. vundet ved sit The new
American Practical Navigator
(1802), der nu
er blevet den amer. Stats Ejendom og udgives
af Bureau of Navigation (sidste Udg. 1907).
J. Fr. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0844.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free