- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
781

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bovbjerg, en 46 m høj Lerbanke paa Jyllands Vestkyst, Ringkjøbing Amt, Vandfuld Herred - Bovblad, se Bov. - Bovbølge, den Bølge, der opstaar ved et Skibs Fremdrivning gennem Vandet - Bove, Giacomo, ital. Forskningsrejsende, (1853-1887) - Boven (Søv.) (holl.) (eng.: above), betegner over. Bruges om Bord i mange Forbindelser. - Bovenvægt (Søv.) kaldes en Vægt, som anbringes højt oppe i et Skib - Boveri, Theodor, tysk Zoolog, (1862- ) - Boves, By i Norditalien, Prov. Cuneo - Bovhalthed - et Lægmandsudtryk, som benyttes, hvor Haltheden maa antages at hidrøre fra en Lidelse i Skulderregionen - Bovianum, en af Samnitternes Hovedstæder - Bovino, det rom. Bibinum, By i Syditalien, Prov. Foggia - Bovio, Giovanni, ital. Politiker (1838-1903) - Bovist (Bovista Dill.), Svampeslægt af Fam. Lycoperdaceæ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidste 20 Aar er henved en halv Snes Bygninger
revne ned. Ved Anlæg af Høfder har man søgt
at beskytte Skrænten; men da disse Anlæg er
særlig vanskelige og bekostelige, fordi der
mangler Forstrand, er de nu standsede, medens der
lidt nordligere, hvor Klinten sænker sig, findes
flere. Skønt Banken som nævnt kun bestaar af
Glacialler, har den dog mærkelig kantede og
sønderrevne Former med Huler og
Fordybninger. Kysten udenfor er tidligere benævnt
»jyske Rev«. Paa Banken er 1876—78 opført et
1. Klasses Fyr, Taarnet er 25,7 m. Lige V. f.
Fyret er der 1899 rejst en Granitstøtte til Minde
om Frederik VI’s Besøg 1826 og 1830 (den
tidligere Træstøtte maatte fl. Gange rykkes ind p.
Gr. a. Klintens Bortskæring), og N. f. Fyret er
der 1902 rejst en Mindesten for Folketingsmand
C. Berg.
H. W.

illustration placeholder
Bovbjerg


Bovblad, se Bov.

Bovbølge, den Bølge, der opstaar ved et
Skibs Fremdrivning gennem Vandet p. Gr. a.
dettes Modstand mod Bevægelsen. B. er større
ell. mindre efter Bovens mere ell. mindre
buttede Form.
H. E.

Bove [↱båve], Giacomo, ital.
Forskningsrejsende, f. 23. Oktbr 1853 i Nærheden af Acqui
i Piemont, d. 10. Aug. 1887 i Verona. B.
gennemgik Søkrigsskolen i Genua, deltog 1873—74
i en af den ital. Regering udsendt Ekspedition
til Østasien og var 1878—80 med paa den sv.
Vega-Ekspedition, hvor han gjorde Tjeneste dels
som Navigationsofficer, dels som astronomisk
og hydrografisk Videnskabsmand. 1881 ledede
han en af den argentinske Regering udsendt
Ekspedition til Patagonien og Ildlandet, og
1885—86 foretog han for den ital. Regering en Rejse
til Kongo-Staten, men paadrog sig her en
Febersygdom, der foraarsagede, at han maatte
tage sin Afsked fra Marinen. B. gik saa over i
privat tekn. Virksomhed, men begik kort efter
Selvmord. Hans vigtigste Arbejde er Patagonia,
Terra del Fuoco, mari australi
(1883).
H. P. S.

Boven (Søv.) (holl.) (eng.: above), betegner
over. Bruges om Bord i mange Forbindelser.
B.-bramstangen er Bramstangens
Forlængelse (i ældre Skibe en særlig Stang over
Bramstangen). B.-bramraaen er Raaen
over Bramraaen og bærer B.-bramsejlet.
B.-vægtig kaldes et Skib ell. en Genstand, der
har uforholdsmæssig megen Vægt foroven.
H. E.

Bovenvægt (Søv.) kaldes en Vægt, som
anbringes højt oppe i et Skib. En B. vil
bevirke, at Skibets Tyngdepunkt kommer til at
ligge højere oppe i Skibet, og at Stabiliteten
derved formindskes. Man maa ikke anbringe for
megen B. i et Skib, da der i saa Tilfælde kan
opstaa Fare for, at Skibet under Paavirkning af
Vind og Sø krænger for stærkt over og ikke vil
kunne rejse sig igen, fordi det mangler
Stabilitet.
H. P. C.

Boveri, Theodor, tysk Zoolog, f. 1862 i
Bamberg, studerede fra 1881 Medicin og
Naturvidenskab i München og blev 1893 Prof. i Zoologi
og sammenlignende Anatomi ved Universitetet
i Würzburg. Blandt hans paa Cellelærens og
Befrugtningsspørgsmaalets Omraade særdeles
fremragende Arbejder kan nævnes:
»Zellenstudien« I—V (1887—1905), »Das. Problem der
Befruchtung« (1902), »Die Konstitution der
chromatischen Substanz des Zellkerns« (1904) samt
forskellige, til Dels i Forbindelse med Elever
udførte Undersøgelser over de saakaldte
»kønsbestemmende« Elementer
(Heterochromosomerne) i Cellekernen hos Rundormene; bl. de mere
zool. Arbejder f. Eks.: »Die Entwickelung von
Ascaris megalocephala« (1899) samt »Die
Nierenkanälchen des Amphioxus« (1892).
R. H. S.

Boves [↱båves], By i Norditalien, Prov.
Cuneo, ligger 9 km S. f. Cuneo ved Foden af
Bjerget Besimada. (1911) 8870 Indb., der driver
Kornavl, Indvinding af Marmor og Jern samt
Silke- og Bomuldsindustri.
H. P. S.

Bovhalthed er egl. et Lægmandsudtryk, som
imidlertid til Dels er optaget af Veterinærerne,
og som benyttes i saadanne Tilfælde, hvor
Haltheden — at dømme efter den Maade, paa
hvilken Dyret bevæger det syge Forlem — maa
antages at hidrøre fra en ell. anden ikke
nærmere paaviselig Lidelse i Skulderregionen,
Boven (Forvridning og Betændelse i
Skulderledet, Kontusioner, Muskelreumatisme,
Muskelbristninger, Nervelidelse o. fl. a.).
G. S.

Bovianum, en af Samnitternes Hovedstæder,
var under Forbundsfællekrigen 89 f. Kr., efter
at Corfinium var faldet, en kort Tid Sæde for
Oprørernes Forbundsforsamling og blev derfor
erobret og ødelagt af Sulla. Nu
Pietrabbondante. Senere anlagde Augustus en
Veterankoloni B. noget sydligere; nu Bojano.
H. H. R.

Bovino, det rom. Bibinum, By i Syditalien,
Prov. Foggia, ligger 27 km SV. f. Foggia ved
Cervaro og paa en af Apenninernes Udløbere.
(1911) 7474 Indb., der driver Vin- og Olivenavl.
B. er Bispesæde med en gl Domkirke. Flere
Gange (1456 og 1851) har den lidt under
Jordskælv. I den polske Arvefølgekrig blev
Spanierne 1734 ved B. slaaede af Østerrigerne.
H. P. S.

Bovio [↱båvio], Giovanni, ital. Politiker
(1838—1903), Prof. i Retshistorie i Neapel og
Forf. til fl. retsvidenskabelige Skr (Saggio
critico del diritto penale
[1877]) og til en Bog om
Giordano Bruno (1887). Siden 1879 var B.
Deputeret, hørte til de yderlige radikale og var
særlig en afgjort Fjende af Pavedømmet.
E. E.

Bovist (Bovista Dill.), Svampeslægt af Fam.
Lycoperdaceæ; det kugleformede, glatte, i
Begyndelsen hvide Frugtlegemes Væg bestaar af
to Lag; af disse spaltes det yderste mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free