Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boussingault, Jean Baptiste Joseph Dieudonné, fr. Kemiker og Agronom, (1802-1887) - Boussingaultia H. B. K., Slægt af Basellaceerne, slyngende Stauder; 10 Arter i det tropiske Sydamerika - Boussingaultit, et Mineral (NH4)2Mg(SO4)2,6H2O - boussole, se Bussole. - Boussolestræde, et mellem Øerne Simusir og Urup i Kurilerne liggende Stræde - Boussu; ogsaa B.-lez Mons, By i den belg. Prov. Hainaut - boutade, underligt, pludseligt Indfald, Grille, Lune; improviseret Ballet, musikalsk Fantasi. - Boutaric, Edgar Paul, fr. Historiker, (1829-1877) - Bouteloua Lagasca, Slægt af Græsfamilien (Chloris-Gruppen) med c. 30 Arter - Boutens, Pieter Cornelis, holl. Lyriker, (1871- ) - Boutet de Monvel, Louis Maurice, fr. Illustrator og Maler, (1851- ) - Boutmy, Emile, fr. Sociolog og Pædagog, Grundlægger af den fri Skole for Statsvidenskaber i Paris (1835-1906)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godsets Drift fik B. en levende Interesse for
Agerdyrkningen, og det er som en af Frankrigs mest
fremragende Forskere paa
Agerdyrkningskemiens Omraade, at hans Navn vil bevares. Ogsaa
rent plantefysiologiske og kem. Arbejder af stor
Værdi skyldes B., der paa sit Gods indrettede
et Forsøgslaboratorium, vel det ældste i sin
Slags. B.’s Arbejder udmærker sig ved Klarhed
og stor Paalidelighed. Han var en Mester i
kem. Analyse. Teoretiske Betragtninger laa ham
fjernere. I den af J. Dumas og B. udgivne
berømte Afh.: Essai de statique chimique des
êtres organisés (1841, 2. Udg. 1842), hvori
Dyrenes og Planternes Stilling i Naturens
Husholdning belyses fra et kem. Standpunkt paa
den mest fængslende Maade, er saaledes
Aanden Dumas’; men det eksperimentelle
Bevismateriale skyldes B.’s Snille, navnlig hans
planmæssig gennemførte Elementaranalyser. Af B.’s
andre Arbejder maa nævnes hans
Undersøgelser over Foderstoffers Næringsværdi og hans
talrige, oftest mønsterværdige Forsøg over
Planternes Ernæring. B. paaviste, at kvælstofholdige
Emner findes overalt i Planten, ligesom hos
Dyrene; at udfinde Kilderne til Plantens
Kvælstof var en af hans vigtigste Bestræbelser. Han
fastslog Salpetersyrens Bet. i saa Henseende og
paaviste, at Bælgplanterne ikke ved egen Hjælp,
lige saa lidt som andre Kulturplanter,
assimilerer Luftens fri Kvælstof. Denne Paavisning har
haft stor Bet. for Plantefysiologiens og
Agerdyrkningslærens Stilling til
Kvælstofspørgsmaalet, men har sikkert forhalet den af senere
Forskere vundne vigtige Erkendelse, at
Bælgplanterne dog — i Modsætning til andre
Kulturplanter — udnytter det fri Kvælstof, nemlig
ved visse Mikroorganismers Hjælp. Ogsaa m.
H. t. Kulsyreassimilationen og Spiringens
Stofskifte har B. leveret betydelige Arbejder,
ligesom han paa talrige andre Omraader har
bidraget til vore Kundskabers Udvikling, f. Eks.
ved Undersøgelser over Luftens og Regnvandets
Sammensætning o. s. v. B. har bl. a. udg. flg.
større Værker: Économie rurale (1844, 2 Bd) og
Agronomie, chimie agricole et physiologie (8 Bd,
1860—91, sidste Bd udkom efter hans Død og
indeholder hans Biografi, af Dehérain). Dette
Værk er en Samling af B.’s vigtigste Afh. I det
politiske Liv deltog B. kun 1848—51, en kort
Tid som Minister.
W. J.
Boussingaultia [buseŋ↱gåltia] H. B. K., Slægt
af Basellaceerne, slyngende Stauder; 10 Arter
i det tropiske Sydamerika.
A. M.
B. baselloides H. B. K. er en Slyngplante, som
kan anvendes til at dække Bagvæggen i
Koldhuset og lgn. Steder; den har kødede Blade og
smaa hvide, vellugtende Blomster i Klase. Det
er en Knoldvækst, der ynder Halvskygge. Den
kan udplantes paa Friland; Stænglerne dør da
helt bort om Vinteren; men fra Knolden, som
maa dækkes godt, skyder der ny Stængler frem
næste Foraar. Den formeres ved Deling af
Knolden.
L. H.
Boussingaultit [buseŋgål↱tit], et Mineral
(NH4)2Mg(SO4)2,6H2O; farveløse, monokline
Krystaller fra Borsyrekilderne i Toskana. Isomorfe
med B. er flg.: Picromerit (Schönit),
K2Mg(SO4)2,6H2O, der bl. a. fremkom ved Vesuvs
Udbrud 1855. Cyanochroit, K2Cu(SO4)2,
6H2O, lyseblaa Skorper paa Lava, dannede ved
det samme Udbrud.
O. B. B.
boussole [bu↱sål], se Bussole.
Boussolestræde [bu↱sål-], et mellem Øerne
Simusir og Urup i Kurilerne liggende Stræde,
benævnt efter Fregatten Boussole, hvormed den
fr. Søfarende Lapérouse 30. Aug. 1787 passerede
dette Farvand.
M. V.
Boussu [bu↱sy]; ogsaa B. -lez Mons [-le-↱mǡ],
By i den belg. Prov. Hainaut, Arrond. Mons,
ved Jernbanen Mons—Quiévrain, har (1913)
11686 Indb., betydelige Jernværker og
Støberier og i Omegnen store Kulgruber. 28. Apr. og
4. Novbr 1792 fandt her Træfninger Sted
mellem Østerrigerne og Franskmændene.
G. Ht.
boutade [da. bu↱ta.ðə, fr. bu↱tad], underligt,
pludseligt Indfald, Grille, Lune; improviseret
Ballet, musikalsk Fantasi.
Boutaric [buta↱rik], Edgar Paul, fr.
Historiker, f. 9. Septbr 1829 i Châteaudun, d. 17.
Decbr 1877 i Paris. Hans bedste Arbejder er:
La France sous Philippe le Bel (Paris 1861) og
Saint-Louis et Alphonse de Poitiers (1870);
desuden har han udg. Les actes du parlement de
Paris 1254—1328 (sammen med Delisle,
1863—67, 2 Bd) og Correspondance secrète de Louis
XV sur la politique étrangère (1866).
Kr. E.
Bouteloua [bute↱lua?] Lagasca, Slægt af
Græsfamilien (Chloris-Gruppen) med c. 30
Arter, som især findes i de sydvestlige forenede
Stater i Nordamerika, og som spiller en
væsentlig Rolle for Præriernes naturlige
Græsdække (Grammagrass, Mezquite).
A. M.
Boutens [↱bå^utəns], Pieter Cornelis,
holl. Lyriker, f. 1871 i Middelburg, studerede
klassisk Filologi og slog sig ned som Privatdocent
i Haag. Han vandt sig et Navn som ypperlig
Oversætter ved en holl. Gengivelse af Aischylos’
»Agamemnon« (1904), men ikke mindre som
selvstændig Lyriker ved sine »Verzen« (1898),
»Præludien« (1902), »Stemmen« (1906), og mest
ved sin »Beatrijs« (1908), der udkom i en Række
Opl. Han er beslægtet med Verlaine og D. G.
Rosetti, af hvis Digte han har oversat et
Udvalg.
A. I.
Boutet de Monvel [bu↱tæ-d-mǡ↱væl], Louis
Maurice, fr. Illustrator og Maler, f. 1851 i
Orléans. B., uddannet under Cabanel og Carolus
Duran, har især vundet Navn ved sine
ypperlige, lidt om Kate Greenaway mindende,
Illustrationer til Børnebøger (Nos enfants,
Chansons de la France, Fables de Lafontaine etc.).
Han har ogsaa malet en Del store aandfulde
Historiebilleder, ofte i en arkaiserende Stil,
knyttet til middelalderlig Miniaturkunst, saaledes
»Jeanne d’Arc«. Andre Værker: »Marta og
Margrete i Kirken« (1874, Mus. i Orléans),
»Sandhedens Toilette«, »Diana«; mange Portrætter,
Akvareller m. v.
A. Hk.
Boutmy [but↱mi (bu’mi?)], Emile, fr.
Sociolog og Pædagog, Grundlægger af den fri Skole
for Statsvidenskaber i Paris (1835—1906), var i
sin Ungdom Journalist, blev saa Lærer ved den
højere Arkitektskole i Paris. Efter Krigen
1870—71 tog B. Initiativet til at fylde et Savn i den
højere Undervisning ved Oprettelsen af École
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
