Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bourrienne, Louis Antoine Fauvelet de, fr. Diplomat (1769-1834) - Bourrie, André, fr. Teolog, (1852- ) - Boursault, Edme, fr. Forf. (1638-1701) - bourse (fr.), Børs, Pengepung, Friplads, Stipendium - Bourseau, et arkitektonisk Udtryk, en Rundstav af Zink ell. Bly, som danner Overgangen mellem to Tagskraaninger - Bourtanger Moor (Bourtanger Hede), tidligere en næsten utilgængelig Mosestrækning langs Ems venstre Bred - Bou Saâda], se Busada. - Bouscat, le, se Bordeaux. - Bousset, Wilhelm, protestantisk Teolog, (1865- ) - Boussingault, Jean Baptiste Joseph Dieudonné, fr. Kemiker og Agronom, (1802-1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigsskolen i Brienne og traadte her i
fortroligt Forhold til ham. Da B. 1787 udgik af
Skolen, kunde han som uadelig ikke blive Officer,
gjorde 1788 en Tid lang Tjeneste ved
Gesandtskabet i Wien og studerede derefter i Leipzig.
1792 var han, en kort Tid fr. Legationssekretær
i Stuttgart og forblev i Tyskland indtil 1795;
han blev derfor ved sin Hjemkomst fængslet som
Emigrant, men befriet ved Bonaparte’s
Indflydelse. 1797 kaldtes han til dennes
Hovedkvarter, affattede Udkastet til Fredstraktaten i
Campo Formio og fulgte derefter stadig
Bonaparte som Privatsekretær (til Rastatt, Ægypten
og tilbage til Frankrig), indtil han 1802 blev
fjernet efter et Bankierhus’ Fallit, i hvilket han
var Parthaver, og som han havde skaffet store
Leverancer. Napoleon tillagde ham en
umættelig Havesyge. 1804 blev B. Ministerresident i
Hamburg, men viste her større Maadehold end
foreskrevet og modtog store Bestikkelser for
at tillade Smughandel; afskedigedes derfor 1811
og skulde udrede 1 Mill. frc. (Halvdelen af det
vundne Bytte) til den fr. Statskasse. Forbitret
herover sluttede B. sig til Bourbon’ernes Sag,
var Apr. 1814 en kort Tid Generalpostdirektør
i Paris og blev Marts 1815 udnævnt til
Politidirektør, men flygtede til Gent, da Napoleon
undtog ham fra den alm. Amnesti. Efter
Kongedømmets Genoprettelse blev B. Statsraad og
Medlem af det første Deputeretkammer, samt
paa ny 1821—27; hørte her til den yderlige
Reaktions Tilhængere. Ved Børsspil tabte B.
1831 sin Formue og var siden 1832 i et
Sindssygehus. B.’s Mémoires (10 Bd, 1829—31), der
er affattede af Villemarest, indeholder mange
Oplysninger om Napoleon’s Ungdom og
personlige Forhold, men er ingenlunde fuldt
paalidelige; jfr Boulay de la Meurthe’s Skrift,
Bourrienne et ses erreurs, volontaires et
involontaires (2 Bd, 1830).
E. E.
Bourrier [bu↱rie], André, fr. Teolog,
Hovedføreren for de evangeliske Præster og
Lægfolk, som er traadte ud af den kat. Kirke i
Frankrig. B. er født i Marseille 1852 og blev
Præst i den kat. Kirke, men traadte ud af den
1895. Aaret efter grundlagde han Tidsskriftet
Chrétien français, som er blevet Organ for den
evangeliske Bevægelse, og 1897 blev han
evangelisk Præst i Paris. 1903 giftede han sig. B. er
en begavet Mand og en ildfuld Taler, som med
stor Dygtighed arbejder for Evangeliets Sag, og
som har vundet mange Katolikker. Han vil ikke
slutte sig til nogen af de bestaaende
protestantiske Konfessioner, men søger at danne et eget
evangelisk Samfund. Han arbejder ogsaa ivrig
paa at skaffe de udtraadte kat. Præster
Livsstilling ell. Beskæftigelse.
A. Th. J.
Boursault [bur↱so], Edme, fr. Forf.
(1638—1701), debuterede 1661 med Komedien Le
médecin volant og vandt straks mange Venner.
Af hans senere dramatiske Arbejder skal her
blot omtales Tragedierne La Princesse de
Clèves og »Marie Stuart«, og Komedierne Le
Mercure galant, Esope à la ville og Esope à la cour
(1701); dette sidste Stykke er en Satire over
Hofmænd og Hofliv og anses for hans bedste
Arbejde. Hans øvrige meget forskelligartede
Produktion har kun ringe Bet., og hans Navn
vilde næppe være blevet bevaret i den fr. Litt.’s
Historie, hvis han ikke havde haft et
mindeværdigt Sammenstød med Molière. Nogle af
dennes Fjender fik nemlig B. til at tro, at han
var blevet haanet i Critique de l’École des
Femmes, og at han havde været Forbilledet for den
pedantiske Digter Lycidas. For at hævne sig skrev
han da den dramatiske Satire Le Portrait
du Peintre (1663), der opførtes med stor
Succes; den indeholder en Række plumpe og
nærgaaende Angreb paa Molière, men har i øvrigt
ingen litterær Værdi; indirekte har den
derimod stor Bet. ved at have fremkaldt
L’impromptu de Versailles, hvor Molière med
bidende Vid hudfletter sin underlegne
Modstander. (Litt.: V. Fournel, Les Contemporains
de Molière, Bd 1 [Paris 1863]).
Kr. N.
bourse [burs] (fr.), Børs, Pengepung,
Friplads, Stipendium; boursier [bur↱sie],
Skatmester, Børsspekulant, Stipendiat.
Bourseau [bur↱so], et arkitektonisk Udtryk,
en Rundstav af Zink ell. Bly, som danner
Overgangen mellem to Tagskraaninger, undertiden
glat, undertiden dekoreret med Æg, Blade ell.
andre dekorative Prydelser.
(E. S.). C. B-r.
Bourtanger Moor [↱bå^urtɑŋər-mo.r]
(Bourtanger Hede), tidligere en næsten
utilgængelig Mosestrækning langs Ems venstre Bred
mellem den nederlandske Prov. Groningen og
de mod Ø. tilgrænsende Dele af Østfriesland
(Hannover), er nu, efter at Vandet er ledet bort,
for største Delen forvandlet til Græsgange. Paa
en sandet Høj ligger Bourtange, en
Landsby med Fort (Bourtange Skanse).
G. Ht.
Bou Saâda [bu-↱sa.da], se Busada.
Bouscat, le [lö-bu↱ska], se Bordeaux.
Bousset [bu↱sæt], Wilhelm, protestantisk
Teolog, f. 1865 i Lübeck, blev 1889 Privatdocent
i Göttingen og 1896 teol. Prof. smst. Han er opr.
Discipel af Ritschl og hører til den saakaldte
religionshistoriske Skole. Bl. hans Skr er: en
Fortolkning til Johannes’ Aabenbaring (2. Udg.
1906), »Die Religion des Judentums im neutest.
Zeitalter« (2. Udg. 1906), »Das Wesen der
Religion« (1903) og »Jesus« (3. Udg. 1906).
A. Th. J.
Boussingault [busǣ↱go], Jean Baptiste
Joseph Dieudonné, fr. Kemiker og
Agronom, f. i Paris 2. Febr 1802, d. smst. 11. Maj
1887. Efter at være uddannet ved
Ingeniørskolen i St Étienne rejste han, 20 Aar gl, til
Sydamerika med Introduktionsbreve fra Alexander
v. Humboldt bl. a. til General Bolivar, som i de
Aar kæmpede for de sp. Koloniers Befrielse. I
6 Aar fulgte B. som Officer med »Sydamerikas
Befrier« og avancerede endog til Oberst. Dels
under Krigen, dels senere, berejste B. store
Strækninger af det tropiske Amerika og
benyttede Lejligheden til geol., fys. og kem.
Iagttagelser. Ved sin Hjemkomst til Frankrig
udnævntes han til Prof. i Kemi i Lyon og kort
Tid efter til Prof. ved Conservatoire des Arts
et Métiers i Paris. 1839 blev han Medlem af
Akademiet og senere Statens Overtilsynshavende
ved den højere Landbrugsundervisning. 1833
blev han ved Ægteskab Medejer af Godset
Bechelbronn i Elsass. Ved selv at deltage i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
