Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bourget, le, Landsby i det fr. Dept Seine - Bourg-la-Reine under Revolutionen kaldt B.-d'Égalité, i Dept Seine - Bourg-les-Valence, Forstad til Valence (s. d.) i det fr. Dept Drome - Bourgneuf-en-Retz, By i det vestlige Frankrig, Dept. Loire-Inférieure - Bourgogne (Burgund), tidligere Prov. i det østlige Frankrig - Bourgogne, Canal de, bygget 1775-1832 - Bourgognevine (Burgundervine) faas fra Dept. Gote d'Or, Saone-et-Loire, Yonne og Rhône og er af ret forsk. Kvalitet - Bourgoin, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Isére - Bourgoin, Therese Etinette, fr. Skuespillerinde (1781-1833) - Bourgoing, - 1) Jean Francois, Baron, fr. Diplomat (1748-1811)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsøg fra tysk Side paa at tage B. tilbage
samme Aften mislykkedes. 29. Oktbr beskødes
Byen med et stærkt Artilleri, og næste Morgen
stormedes den af 9 Gardebatailloner, der efter
en forbitret Kamp fordrev Franskmændene og
gjorde en Del Fanger. 21 Decbr, da
Franskmændene under General Ducrot foretog et stort
Udfald, angrebes B. igen pludselig af stærke
franske Afdelinger. Uagtet Franskmændene
trængte ind i Byen, forsvarede den tyske
Besætning, der bestod af 5 Gardekompagnier, sig
dog, indtil tililende Reserver efter en heftig
Kamp — navnlig om Kirkegaarden — igen
trængte Franskmændene tilbage. Gardens Tab
paa de to Kampdage beløb sig til c. 2000 Mand.
Sidste Gang angrebes B. 16. Jan. 1871, men
Angrebet tilbagevistes. (Litt.: Kunz, »Die
Kämpfe d. preuss. Garde um Le B.« [Berlin
1891]).
B. P. B.
Bourg-la-Reine [bur-la-↱ræ.n] under
Revolutionen kaldt B.-d’Égalité, i Dept Seine, c.
7 km S. f. Paris ved Seines Biflod Bièvre og
ved Orléansbanen, med c. 4000 Indb., er en
Villa- og Haveby og har Fajancefabrikker. Ved
Beg. af Paris’ Belejring 1870 kæmpedes her 19.
Septbr heftigt mellem de Franske og Tyske.
G. Ht.
Bourg-les-Valence [bur-le-va↱lã.s], Forstad
til Valence (s. d.) i det fr. Dept Drôme, har
(1906) 3687 Indb., Glasfabrikation og livlig
Handel.
G. Ht.
Bourgneuf-en-Retz [bur(g)nöf-ã-↱ræ eller
-↱ræs], By i det vestlige Frankrig, Dept.
Loire-Infèrieure, Arrondissement Paimbœuf, ved
Jernbanen Nantes—Pornic og ved en ved Flodtid
sejlbar Kanal, 2 km fra dens Udløb i
Bourgneuf-Bugten, med store Saltsumpe og c.
800 Indb., Fiske- og Østersfangst. I Nærheden
af B. findes en keltisk Stensætning (Cromlech).
G. Ht.
Bourgogne [bur↱gånj] (Burgund), tidligere
Prov. i det østlige Frankrig, begrænset mod N.
af Champagne, mod V. af Nivernais og
Bourbonnais, mod S. af Lyonnais og Dauphiné og
mod Ø. af Savoie, Schweiz og Franche-Comté,
udgjorde 25714 km2 og omfattede Landskaberne
Auxerrois, La Montagne, Auxois, Dijonnais,
Autunois, Châlonnais, Charolais, Maconnais,
Dombes, Bresse, Bugey, Gex og Val Romey; nu
udgør det Dept. Côte d’Or, Saône-et-Loire og
Ain, største Delen af Yonne og lidt af Aube og
Haute-Marne. Hovedstad er Dijon. Se for
øvrigt de enkelte Dept. Tidligere betegnede
Navnet B. (Burgund) et langt større Land end nu;
se Burgund.
G. Ht.
Bourgogne, Canal de [ka↱nal-de-bur↱gånj],
bygget 1775—1832, 242 km lang, sætter Rhône
og Seine i Forbindelse, idet den udgaar fra
Saône ved St-Jean-de-Losne, fører mod NV. til
Dijon, følger Floden Ouche opefter, overskrider
Côte d’Or og følger derefter Floden Armançon
indtil La Roche, hvor den udmunder i Yonne,
Seines Biflod.
G. Ht.
Bourgognevine [bur↱gånjə-]
(Burgundervine) faas fra Dept. Côte d’Or, Saône-et-Loire,
Yonne og Rhône og er af ret forsk. Kvalitet;
men de gode Sorter fra Côte d’Or hører
ubetinget til de bedste eksisterende Vine. De har
en smuk, brunrød Farve, er fyldige,
velsmagende med en ganske særlig fin Buket; de
virker i høj Grad stimulerende og benyttes derfor
som et fortrinligt styrkende Middel for
Rekonvalescenter, men de er ogsaa temmelig stærke.
Man skelner efter Voksestedet mellem
Øvre-B. fra Côte d’Or, Nedre-B. og Maconvine.
De røde B. inddeles sædvanlig saaledes: 1. Kl.
extra (Tête de cuvée Nr. 1): Romanée-Conti,
Clos de Vougeot, Chambertin, Clos de Bèze,
Clos de Tart, Corton (delvis), Musigny,
Richebourg, Tâche, Romanée-St-Vivant (delvis),
St-Georges; — 2. Kl. extra: Beaux-Monts, Cailles,
Cras, Murgets, Porrets, Pruliers, Thorey,
Vaucrains, Caillerets, Champans, Clavoillon,
Clos-Morgeot, Clos-St-Jacques, Mazy, Varoilles,
Clos-St-Jean, Clos-Pitois, Clos-Tavannes, Noyer-Bart,
Corton (delvis), Corvées, Didiers, Forêts,
Echezaux, Fèves, Greves, Perrières,
Romanée-St-Vivant (delvis), Santenot; — 1. Kl. (Première
cuvée): Aloxe, Beaune, Chambolle, Flagey,
Gevrey, Morey, Nuits, Pommard, Premeaux,
Volnay, Vosne. For de hvide B. er Klassificeringen:
1. Kl. extra (Hors ligne): Montrachet; — 1. Kl.:
Bâtard-Montrachet, Perrières, Corton blanc.
Derefter følger de andre, omtr. saaledes:
Charmes, Combettes, Genevrières, Goutte d’or,
Charlemagne o. s. v. De bedste røde B. maa som
Regel i det højeste blive 8—10 Aar gl., hvorefter
de taber i Smag og Kvalitet, dog med
Undtagelser. De mindre ædle B. er bedst udviklede
i det 3.—4. Aar. De hvide B. benyttes meget
til Fabrikation af Champagne. Det ved
Benævnelsen af B. hyppig benyttede Ord Clos betyder
en af Mure indhegnet Vinhave. De til Eksport
bestemte B. forskæres som Regel stærkt inden
Afsendelsen fra Frankrig og faar oftest en
Tilsætning af Alkohol.
K. M.
Bourgoin [bur↱gwǣ], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Isère, Arrondissement La
Tour-du-Pin, ligger paa en frugtbar Slette ved Rhônes
Biflod Bourbre og ved Middelhavsbanen og har
(1911) 5623 Indb., Industri, især i Silke, Bomuld
og Papir, og Handel med Lærred, Uldvarer og
Mel. Forstaden Jallieu (c. 4000 Indb.) har
Papir- og Maskinfabrikker. En vigtig Industri
er ogsaa Tørvevindingen fra Omegnen. Langs
Bourbre fra B. til Rhône ligger den 65 km2
store, nu til Dels opdyrkede Mosestrækning
Marais de B.
G. Ht.
Bourgoin [bur↱gwǣ], Thérèse Etinette,
fr. Skuespillerinde (1781—1833), debuterede paa
Théâtre de la gaîté, kom allerede 1799 til
Théâtre-français, hvortil hun ved Minister-Protektion
snart efter knyttedes, og hvor hun i henved en
Menneskealder indehavde næsten alle første
Elskerinderoller — som hendes bedste Rolle
nævnes Rosine i »Barberen i Sevilla«. 1829
trak hun sig tilbage fra Scenen. B.’s fine
Skønhed og aandrige Spillemaade vandt hende især
Adelens Yndest, ligesom ogsaa Napoleon I
kaldte hende til Forestillingerne for
Fyrstekongressen i Erfurt (1808); senere optraadte hun under
Bifald i London og Petrograd.
A. A.
Bourgoing [bur↱gwǣ], 1) Jean François,
Baron, fr. Diplomat (1748—1811), var først
Officer, men traadte tidlig i diplomatisk Tjeneste
og var 1777—85 Legationssekretær i Madrid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
