- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
771

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bourges, By i Mellemfrankrig, tidligere Hovedstad i Landskabet Berry, nu i Dept Cher - Bourges, Elemir, fr. Forf., (1852- ) - Bourget, Paul, fr. Digter, (1852- ) - Bourget, Lac du, smuk Alpesø i det fr. Dept Savoie - Bourget, le, Landsby i det fr. Dept Seine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af de rom. Bymure (4. Aarh.). Katedralen St
Etienne (12.—16. Aarh.) ligger paa Toppen af
Højen; den er en af Frankrigs smukkeste
gotiske Kirker og har 2 ufuldendte Taarne, 5
pragtfulde Portaler og berømte Glasmalerier.
Fra Renaissancetiden har B. adskillige smukke
Bygninger, deriblandt Domhuset, Hôtel de
Jaques Cœur, opkaldt efter Karl VII’s Skatmester,
samt Hôtel Lallemand og Hôtel Cujas, der nu
rummer et Museum. — B. var Biturigernes
Hovedstad Avaricum, som 52 f. Kr. blev ødelagt af
Cæsar, men siden under Augustus atter hævede
sig som Hovedstad i Aquitania Prima. Den var
i Vestgoternes Besiddelse 457—507 og blev 583
hærget af Chilperich af Neustrien. I
Middelalderen var B. som Hovedstad i Berry kendt
ved sit Univ. (grundlagt af Ludvig XI 1463).
1429 og de flg. Aar under Krigen med
Englænderne holdt Karl VII Hof i B. og blev derfor
kaldt »Kongen af B.«. 17 Koncilier er holdte i
B., det vigtigste 1438, da den gallikanske Kirkes
Frihed hævdedes ved den pragmatiske
Sanktion. Ludvig XI og Jaques Cœur er født i B.
G. Ht.

Bourges [burз], Élémir, fr. Forf., f. 1852
i Manosque (Basses-Alpes), har været
Teaterkritiker og Kronikør ved forskellige Blade og
Tidsskrifter og bl. a. udg. Le crépuscule des
aieux
(1884, nyt Oplag 1901), Sous la hache
(1885, nyt Opl. 1895), Les oiseaux s’envolent et
les fleurs tombent
(1893), La nef (1904) og
L’enfant qui revient (1905). Ved
Goncourt-Akademiets Stiftelse blev han et af dets 10 Medlemmer.
S. Ms.

Bourget [bur↱зæ], Paul, fr. Digter, f. i
Amiens 2. Septbr 1852. B. tilendebragte sine
Studeringer i Clermont og Paris og kastede sig
saa over Litteraturen som Banebryder for
samme Retning som Jean
Richepin, Bouchor o. a. Hans
første Digtsamlinger, Au
bord de la mer

(1872) og La
vie inquiète

(1874), indeholder psykologisk dybe og
pessimistiske Vers,
paavirkede af Baudelaire og den
nyere eng. Lyrik. 1878 skrev
han det skønne Digt Edel;
en ny Samling, Les aveux, udkom 1882. B.
gjorde sig tidlig gældende som en udmærket,
inderlig forstaaende Kritiker. Essais de
psychologie contemporaine
(1883), Nouveaux essais
(1885) og Études et portraits (1888, 2 Bd)
indeholder lige udsøgt fine Karakteristikker af
Flaubert og Baudelaire, Shelley og Amiel, Leconte
de Lisle og Concourt, Dumas fils og Turgenjev
o. s. v. 1890 udgav han Physiologie de l’amour
moderne
, opr. trykt i La vie parisienne, 1891
Sensations d’Italie, 1895 Outre-mer. Notes sur
l’Amérique
, 1912 Pages de critique et de
doctrine
(2 Bd). Som Romanforfatter er B. Elev
af Stendhal; den psykologiske Analyse
optrævler Sjælelivets fineste Traade, undertiden
ensformig trættende, men altid med en nervøs
Sensitivitet og en Følelsens Dybde, som gør B. til
noget vidt forskelligt fra en psykologisk
Naturalist. Hans Kunst er Dekadentkunst, bleg og
blodfattig, men samtidig idealistisk, stræbende
mod sjælelig Finhed og aandig Skønhed. Ved
sine Romaners moraliserende Tendenser er B.
blevet berømt langt uden for Frankrig;
Menneskeskildringen er abstrakt og konstrueret, sætter
sjælelige Problemer under Debat og
personificerer Ideer, mere end den genspejler Livet.
Hans vigtigste Romaner er: L’irréparable (1884),
Cruelle énigme (1885), Un crime d’amour (1886,
»Kærlighedsbrøde«, 1904 og 1912), André
Cornélis
(1887; overs. af E. Sødring), Mensonges
(1887, »Løgn«, 1903 og 1913), Le disciple (1889;
overs. af S. Hansen 1893), La terre promise
(1892), Cosmopolis (1892; oversat af Elisabeth
Schøyen 1893), Une idylle tragique (1896), La
duchesse bleue
(1898, »Den blaa Hertuginde«,
overs. af Josephine Aarbye 1911), Le fantôme
(1901), Un cœur de femme (1901, »Et
Kvindehjerte«, overs. af Josephine Aarbye 1910),
L’étape (1902), L’eau profonde (1903), Bonald (1904),
Un divorce (1904; »Skilsmisse«, overs. af Carl
Nærup 1910), Les deux sœurs (1905, »De to
Søstre«, overs. af Regitze Winge 1909), L’émigré
(1906; »Emigranten«, overs. af Johs. Jørgensen
1907); desuden Novellerne Pastels (1889; overs.
af Johs. Jørgensen 1891), Nouveaux pastels (1891),
Un scrupule (1893), Recommencements (1897),
Drames de famille (1899), Un homme d’affaires
(1900), Monique (1902) og Les détours du cœur
(1908). En 12 Bd’s Udgave af hans Værker
begyndte at udkomme 1900. 1894 blev han
Medlem af Akademiet. 1908 dramatiserede han
sammen med André Cury sin Roman Un divorce,
1910 opførtes paa Vaudevilleteatret
Strejkeskuespillet La barricade (»Barrikaden«, overs. af
Einar Christiansen, Folketeatret 1911); 1912
skrev han med André Beaunier Lystspillet La
crise
.
S. Ms.

Bourget, Lac du [lak-dy-bur↱зæ] smuk
Alpesø i det fr. Dept Savoie, 231 m o. H., 50—145 m
dyb, 44,5 km2, 18 km. lang fra N. til S. og 3 km
bred, har sit Afløb til Rhône gennem den 4 km
lange Savières-Kanal fra Søens Nordende. Ved
Søens Bredder ligger de gl. Slotte Le Bourget
(med Landsbyen, hvorefter Søen har faaet
Navn) i Syd og Châtillon i Nord, endvidere det
1125 grundlagte, 1824 restaurerede Abbedi
Hautecombe med de savoyiske Fyrsters
Gravmæler. Ø. f. Søen ligger Aix-les-Bains.
G. Ht.

Bourget, le [lö-bur↱зæ], Landsby i det fr.
Dept Seine, 11 km NØ. f. Paris, ved Nordbanen,
har Glasfabrikker, Faareavl og (1911) 3979 Indb.
B. er blevet bekendt p. Gr. a. de der stedfundne
blodige Kampe, navnlig 30. Oktbr og 21. Decbr
1870. Byen, der kunde holdes under Ild fra
Paris’ Forter, var kun besat af et preuss.
Gardekompagni, da den, 28. Oktbr om Morgenen,
angrebes af Franskmændene, der kastede
Besætningen og satte sig fast i Byens Udkant. Et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0833.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free