Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borovitschi, By i Storerusland, Guv. Novgorod - Borovja Ozera, Gruppe af Saltsøer i Guv. Tomsk i Sibirien - Borovsk, gl. By i Storerusland, Guv. Kaluga - Borra, se Bora. - Borrani, Odoardo, ital. Maler, (1834-1905) - Borre, se Burre. - Borre (gl Form. Burgh, Borrig), en Sogneby i den østlige Del af Møen - Borre, lille Halvø paa Vestsiden af Hjarnø Sund i Mundingen af Horsens Fjord - Borre, Herred, Jarlsberg Fogderi, Jarlsberg og Larvirks Amt - Borreby (forhen Borre, Borrebygaard), Hovedgaard i Vester Flakkebjerg Herred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ældgammelt berømt Kloster, mange Fabrikker, 3
Aarsmarkeder, (1907) 10300 Indb. og Handel med
Korn, Læder og Lervarer samt Skibsfart. P.
Gr. a. sit sunde Klima og sin smukke
Beliggenhed er B. søgt som Sommeropholdssted af
Petrograds Indb.
G. Ht.
Borovja Ozera [bå↱råvja-åzje↱ra ell. å-↱zjåra],
Gruppe af Saltsøer i Guv. Tomsk i Sibirien.
De betydeligste er den 20 km lange Malinov-Sø,
den store og lille Lomov, Kotschkovatoj, Borov
og Vschiv, af hvilke man vinder betydelige
Mængder af Salt.
M. V.
Borovsk [↱båråfsk], gl. By i Storerusland,
Guv. Kaluga, ved Protva og ved den gl.
Postvej fra Moskva til Kaluga, omtr. midt mellem
begge Byer, har (1907) 9200 Indb., Ruiner af
tidligere Fæstningsværker, 12 Kirker,
Havedyrkning, Industri i Silke og Sejldug samt Handel
med Korn, Oliefrø, Hamp, Hampeolie, Honning,
Læder og Talg. Henved 3 km fra B., der 1610
blev indtaget og til Dels ødelagt af den falske
Demetrius efter et tappert Forsvar af
Statholderen, Fyrst Volkonski, ligger det
Pachnutjevske Kloster.
G. Ht.
Borra, se Bora.
Borrani, Odoardo, ital. Maler, f. 1834
i Pisa, d. 1905 i Firenze, uddannet i Firenze
under Bianchi, tiltrak sig 1859 Opmærksomhed
ved sit Guldmedaillearbejde »Lorenzo il
Magnifico flygter ind i Domkirkens Sakristi« og vandt
yderligere Bifald ved hist. Arbejder som »Jac.
Pazzi’s Død«, »Michelangelo leder Befæstningen
af Firenze« og særlig ved det patriotiske, af
Fyrsten af Corignano købte »Den 27. Apr. 1859«.
Senere har han bl. a. malet »Den hellige
Therese’s Henrettelse«, »En syg Nonne«, og »Maria
Stuart«.
A. Hk.
Borre, se Burre.
Borre (gl Form. Burgh, Borrig), en
Sogneby i den østlige Del af Møen, paa Vejen
fra Stege til Liselund. Den var i Middelalderen
en Købstad, der kun kunde bestaa ved Siden af
Øens anden Købstad, Stege, p. Gr. a. den store
Sildefangst i Sundet. Dens tidligere
Beliggenhed er man noget uklar over; den har vistnok
ligget paa en Ø i et Sund, som har gaaet helt
gennem Øen; senere forvandledes dette Sund
til en smal Vig med Indløb fra N. Sit første
alvorlige Knæk led B., da den 1510 blev
plyndret og ødelagt af Lübeckerne, og da saa
Fjorden begyndte at sande til, mistede den helt sin
Bet., og den er snart ophørt at være Købstad,
skønt det rigtignok fortælles, at Frederik III
1648 fornyede dens Privilegier som saadan.
Senere lukkedes Fjorden helt — endnu 1763 kunde
den besejles, dog kun af større Baade — og nu
er den forvandlet til et Mosedrag. Sognebyens
store Kirke, vist fra Beg. af 13. Aarh. og
opført i romansk Stil, minder endnu om dens Tid
som Købstad.
H. W.
Borre, lille Halvø paa Vestsiden af Hjarnø
Sund i Mundingen af Horsens Fjord. Fra B.’s
Nordside strækker sig et Flak, paa hvilket der
ganske tæt ved Sejlløbet ligger en lav,
græsbevokset Holm, der hedder B. Knob.
G. F. H.
Borre, Herred, Jarlsberg Fogderi,
Jarlsberg og Larvirks Amt (1910: 3053 Indb.), bestaar
af B. Hovedsogn og Nykirke Anneks,
inden for hvilke Ladestederne Aasgaardstrand
og Horten med Carl Johansværns
Marineetablissement ligger. Den største Del af Arealet
indtages af jævne, veldyrkede Strækninger;
dog optræder ogsaa lave, skovbevoksede
Bjerge. Uden for Kysten ligger paa Østsiden
den 3 km lange Bastø, hvor der er Skolehjem
for forsømte Drenge. N. f. ligger de smukke,
bjergfulde Smaaøer, Løvø, Mellemø og Ostø, der
danner Hortens Havn. Jordbunden er
temmelig mager og sandig; Agerbrug og Havebrug er
de vigtigste Næringsveje; der er desuden
nogen Fabrikdrift (Jernstøberi, Uldspinderi,
Væveri, Farveri). Skoven er vistnok adskillig
medtaget, dog findes der endnu ganske gode Skove
af Gran og Fyr, navnlig i Annekset.
Bebygningen er jævn og tæt. Af Kommunikationer kan
nævnes Jernbanen fra Drammen til Skien, som
i B. har Stationerne Nykirke, Skopum og
Augedal, fra Skopum fører en Sidebane til
Horten med Station ved B. Kirke. Herredets
Areal er 68 km2, hvoraf 2 km2 Indsøer. Antagen
Indtægt for 1910: 697300 Kr og Formuen 3195000
Kr. (Litt.: Diesen, »Lidt om B. Præstegæld«
[Horten 1892]).
(J. F. W. H.). M. H.
Borreby (forhen Borre, Borrebygaard),
Hovedgaard i Vester Flakkebjerg Herred, S. f.
Skelskør. Den ældste Borg laa i Haven S. f.
Gaarden, hvor der endnu findes et gl. Voldsted,
højt liggende efter Egnens Forhold og
omgivet af Mosedrag, som tidligere udgjorde Vige
af Skjelskør Fjord. Her boede fra Slutn. af 14.
Aarh. til Reformationen Medlemmer af
Slægterne Urne, Karkendorp, Hase, Skinkel, Grif,
Rønnov og Krabbe; i en Aarrække hørte Borgen
under Roskilde Bispestol, hvorfra den kom til
Kronen. Marken ved Voldstedet kaldes endnu
Borren (Borgen); en nærliggende Mark hedder
Gammelbytoft, og paa denne laa vistnok
Landsbyen B. (Borgeby).
Da Christian III havde overdraget Gaard og
Gods til sin Kansler Johan Friis, lod denne
Borgen og Landsbyen afbryde og lagde dennes
Jorder ind under Hovmarken; Vigene, som
omgav det gl. Voldsted, lod han inddæmme, og den
ny Hovedbygning opførte han 1556 c. 333 m
længere mod N. paa dens nuv. Plads. Her
foretoges betydelige Jordarbejder, idet anselige
Grave kom til at omslutte saavel Urtegaard og
Ladegaard som Borggaard, medens en særlig,
stensat Grav beskyttede »det store Hus«. Dette,
der er en af vore mærkeligste Bygninger, staar
endnu i alt væsentligt uforandret. Ind mod
Borggaarden vender Trappetaarnet, og til den
modsatte Side er der tre Taarne: et firkantet paa
Midten og et lgn., fremspringende baade fra
Gavl- og Længdefacade, paa hvert Hjørne.
Taarnene bestaar ligesom Bygningens
Hovedparti af Kælder, Stue og »Højenloft« samt en
øverste fremspringende Etage, der har tjent som
Kamploft. Denne sidste blev rigt forsynet med
Gydehuller og Skydeskaar, hvori var bevægelige
Gafler til Anlæg for Ildvaaben; ligeledes blev
Trappetaarnet spækket med Skydeskaar, og
ikke faa anbragtes i Kælderen. Over Husets eneste
Indgangsdør, der sidder i et Hjørne, som kunde
dækkes af Forsvarernes Kugler, hang et
Faldgitter; tilmed kunde den stænges med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
