Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borodin, Alexander Porphyrievitsch, russ. Komponist (1834-87) - Borodino, Landsby i Guv. Moskva ved Kaluga, en lille Biflod til Moskva - Borokalcit, d. s. s. Bechilit. - Boromagnesit, et Mineral, 2Mg5B4O11,3H2O; hvide, klumpede Masser i graa Kalksten - Boromini, Francesco, ital. Arkitekt og Billedhugger, (1599-1667) - Boronatrokalcit (Ulexit), et Mineral, NaCaB5O9,8H2O - Bororo, sydamerikansk Indianerstamme, lever i de brasilianske Stater Matto Grosso og Goyaz - Borough , beslægtet med det nordiske »Borg«, bet. opr. en befæstet Plads - Borovitschi, By i Storerusland, Guv. Novgorod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
herfra havde vakt B.’s Nationalfølelse, og da
han snart efter traadte i Forbindelse med
Mænd som Balakiref og Cui, sluttede han sig
til dem, og hans Musik fik sit eget og nationale
Særpræg. 1877 rejste B. til Tyskland, særlig
for at besøge Fr. Liszt i Weimar; i denne
Mester saa han, som de andre »Ungrussere«, et
mus. Forbillede. — B.’s Værker, der i de senere
Aar er blevne kendte og værdsatte ogsaa uden
for hans Hjemland, er 2 Symfonier, en
symfonisk Digtning (»Steppeskitse fra Mellemasien«),
en Del Kammermusik- og Klaverværker samt
en Opera »Fyrst Igor«. Hans Kompositioner
vidner om en fin og fornem Aand, der vrager
det hverdagslige, men dog ikke forceret søger
det sære, de har et ejendommeligt nationalt
Præg og interesserer i harmonisk Henseende
ved B.’s store Opfindsomhed og udsøgte Smag.
(En Biografi af B. af W. Stassoff er overs.
af Habets (Paris 1893).
W. B.
Borodino [bårådi↱nå], Landsby i Guv. Moskva
ved Kaluga, en lille Biflod til Moskva. Byen er
berømt p. Gr. a. det blodige Slag mellem
Franskmændene og Russerne 7. Septbr 1812.
Slaget benævnes undertiden Slaget ved Moskva.
Styrken var omtr. den samme paa begge Sider,
c. 130000 Mand, og Hærene havde allerede
fra 5. Septbr staaet lige over for hinanden.
Kutusov, der førte Russerne, havde forstærket
sin Stilling ved betydelige Befæstningsanlæg, og
navnlig støttedes den russ. venstre Fløj ved
3 stærke Skanser, de saakaldte
Bagrationsskanser. Kampen, der begyndte Kl. 6 om Morgenen
og førtes med den største Energi fra begge
Sider, drejede sig navnlig om disse
Skanseanlæg, der snart var i Franskmændenes, snart
i Russernes Hænder. Først efter store
Anstrengelser lykkedes det Ney, der her særlig
udmærkede sig og derfor fik Titlen »Fyrste af
Moskva«, at hævde disse Skansers Besiddelse
Kl. 3 om Eftermiddagen. Paa dette Tidspunkt
indtraadte der p. Gr. a. en alm. Udmattelse en
Stilstand i Kampen. Napoleon vovede ikke at
sætte sin sidste Reserve, Garden, ind for at søge
en fuldstændig Sejr, men Russerne maatte
tiltræde Tilbagetoget, der skete i god Orden.
Resultatet af Sejren var Indtagelsen af Moskva,
der var købt med et Tab af c. 30000 Mand.
Russernes Tab udgjorde c. 45000 Mand. Til
Minde om Slaget har Russerne paa Valpladsen
rejst et Kapel og et Mindesmærke, under hvilket
Bagration, der her fandt Døden, hviler.
B. P. B.
Borokalcit, d. s. s. Bechilit.
Boromagnesit, et Mineral, 2 Mg5B4O11, 3H2O;
hvide, klumpede Masser i graa Kalksten fra
Ungarn.
O. B. B.
Boromini, Francesco, ital. Arkitekt og
Billedhugger, f. i Bisone ved Como 1599, d. i
Rom 1667, var Elev af Maderna og arbejdede
som ung ved Peterskirken. Hans
Hovedarbejder er — i Rom — Kirkerne San Carlo alle
quattro fontane (1638—40), San Ivo alle
Sapienza og St Agnese, Oratoriet ved San Filippo
Neri, Ombygningen af Laterankirken, Palazzo
Falconieri og Villa Falconieri ved Frascati.
Hans perspektiviske Søjlegaard i Palazzo Spada
virker nærmest som en arkitektonisk Vittighed,
men er i øvrigt karakteristisk for hans Tendens.
I ham fandt den senere rom. Barokstil med
alle sine Bisarrerier, sine svungne bølgende
Mure og sine spiralformede Taarnkroninger, sine
Brud paa mange gængse arkitektoniske Love
og sin forcerede Jagen efter malerisk Effekt, sit
mest vidtdrevne Udtryk. Men inden for sin
Retning var han ubestridt en stor Dygtighed; han
og den roligere, mere maadeholdne Bernini
beherskede Perioden og kappedes om Forrangen;
de mange Fortællinger om deres store
Skinsyge finder sin Forklaring i deres rent
kunstneriske Antagonisme, og det er ubevist, at B.’s
Selvmord skyldes hans Misundelse og Had til
Bernini.
C. A. J.
Boronatrokalcit (Ulexit), et Mineral,
NaCaB5O9,8H2O; farveløse, afrundede Masser
med traadet Struktur, der forekommer forsk.
Steder i Saltlejer, navnlig i
Columbus-Distriktet i Nevada og i Chile.
O. B. B.
Bororo, sydamerikansk Indianerstamme, lever
i de brasilianske Stater Matto Grosso og Goyaz
mellem øvre Paraguay og Parana samt mellem
21° og 25° s. Br. Paa dette udstrakte Omraade
lever de som ægte lavere Jægere, der er
ukendte saavel med Plantedyrkning som med
Flodsejlads. Kulturelt set minder de altsaa om
de lavere Gês-Stammer i det østlige Brasilien,
selv om de i Forfærdigelsen af Fjerprydelser
og Vaaben mere nærmer sig de højerestaaende
brasilianske Stammer, der driver et lavere
Agerbrug. B.-Sproget er velklingende og
vokalrigt, men linguistisk set ganske isoleret; i hvert
Fald har man endnu ikke kunnet henføre det
til nogen Gruppe. I antropologisk Henseende
skildrer P. Ehrenreich B. som særdeles høje
(indtil 190 cm) og udpræget brachykefale. For
den fremtrængende Civilisation har
B.-Indianerne stedse været en besværlig Hindring.
H. P. S.
Borough [↱bărou ell. ↱bărə], beslægtet med
det nordiske »Borg«, bet. opr. en befæstet Plads,
derefter ogsaa en By med Købstadrettighed og
endelig en Stad med Ret til at vælge
Parlamentsmedlemmer. Til denne sidste Bet. slutter
sig Benævnelsen rotten boroughs, ordret
oversat »raadne Købstæder«, om en Del Smaabyer
og Flækker, hver med mindre end 2000 Indb.,
som desuagtet havde bevaret Ret til at sende
eet ell. fl. Medlemmer i Parlamentet, og i
hvilke i den Anledning Bestikkelse og Valgtryk førte
et frodigt Liv. Ved den første store
Parlaments-Reformlov af 1832 mistede 56 slige Valgflækker,
der indtil da tilsammen havde kunnet besætte
111 Parlamentssæder, deres Valgret, medens
30 Valgflækker med under 4000 Indb., som
hidtil havde valgt 2, fremtidig indskrænkedes til
kun at maatte vælge 1 Deputeret hver. Ved den
anden store Reformlov af 1867 blev i alt 45
Pladser inddragne fra Valgkredse, hvor
Indbyggerantallet var blevet uforholdsmæssigt
indskrænket, ell. hvor store Valgmisbrug havde
fundet Sted, og fordelte paa passende Maade
over den øvrige Del af Riget.
(C. V. N.). K. B.
Borovitschi [båråvi↱t∫i ell. -↱vit∫i?], By i
Storerusland, Guv. Novgorod, ved Ilmens Tilløb
Msta, der her danner nogle berømte Vandfald,
og ved en Sidebane til Jernbanen
Petrograd—Moskva, har 9 Kirker og Kapeller, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
