Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornholm, dansk Ø i Østersøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes store, af Staten med Gran og Lærketræer
beplantede Arealer; ogsaa den alm. danske Bøg
er blevet indført og trives godt mange Steder;
Kirsebærtræet vokser vildt; af Buskene vokser
særlig frodig Hvidtjørnen, der ofte optræder
som Træ, Hasselen og Hylden; en for B.
særegen Plante er en Anemoneart, Anemone
Apennina, der ellers kun forekommer i Schweiz og
paa Apenninerne; meget alm. er vildtvoksende
Hindbær og Jordbær, paa de nøgne Klipper
træffes ofte Mispelen. Dyreverdenen er
omtr. som i det øvrige Danmark. Harer og
Ræve findes i Mængde; derimod er de tidligere
talrige Hjorte helt udryddede, ligesom der
heller ikke mere, som i gl. Dage, findes vilde
Heste (»Lyngøg«). Muldvarpe, Maare og
Ildere findes ikke, lige saa lidt som Storken
fæster Bo der. Derimod er der Rigdom paa
Nattergale (Fjeldstaunen) og især Raager
(Kornkrager); ogsaa Vandrefalken, Nøddekrigen og
Tejsten forekommer; Edderfuglen (»Aaboer«)
træffes ved Klipperne paa Nordøstkysten og paa
Smaaholmene ved Christiansø.
Befolkning og Næringsveje.
B. har 1. Febr 1911 42900 Indb. (1801: 19500,
1880: 35400, 1901: 40900), ɔ: c. 73 paa 1 km2,
saaledes at Befolkningstætheden er noget
større end Gennemsnittet for hele det egl.
Danmark (henved 71 paa 1 km2); deraf havde
Landdistrikterne 24200 og Købstæderne 18700,
saaledes at de sidste har en uforholdsmæssig stor
Folkemængde, langt betydeligere end i det
øvrige Danmark, og det er ogsaa dem, der er
tiltaget mest i 19. Aarh. (1801 havde
Købstæderne 5900 Indb.). Ligesom B. i fysisk Henseende
mere slutter sig til den skandinaviske Halvø,
gælder det samme m. H. t. Befolkningen, idet
den rimeligvis er indvandret fra Sydsverige;
navnlig tyder mange Udtryk i Sproget paa et
saadant Slægtskab, Tonefaldet har ogsaa en
Del tilfælles med det Skaanske, og i det hele
taget har Øens afsides Beliggenhed bevirket,
at Beboerne længe har bevaret noget
ejendommeligt i Skikke og Klædedragt, som først
er begyndt at forsvinde ved de senere Tiders
lettere Samfærdselsvilkaar. Øens vigtigste
Næringsvej er Landbruget, som efter længe
at have staaet tilbage for det øvrige Lands,
baade hvad Redskaber og hensigtsmæssig Drift
angaar, i de senere Aar er i betydelig Opkomst;
Landbruget beskæftiger henimod Halvdelen af
Befolkningen (1911: 18650). For øvrigt maa det
fremhæves, at B. frembyder en særlig
Ejendommelighed ved sin uensartede Jordbund; thi
skønt Landejendommene ikke er store (kun 80
Gaarde har over 12 og 1384 mellem 1 og 12
Tdr Hartkorn), i Alm. 30—50 ha, træffer
man dog inden for disse snævre Grænser en
saa stor Forskellighed i Jordblandingen, at kun
faa ha er ens. De frugtbareste Strækninger
med frodige Kornmarker og vel vedligeholdte
Gaarde findes i et mere ell. mindre bredt
Bælte langs Kysterne, de daarligste findes i
Nærheden af Højlyngen, skønt ogsaa her de
uopdyrkede Arealer stadig formindskes. Øens
samlede Hartkorn er 1905 8780 Tdr (deraf
Købstædernes 461) bornholmsk Hartkorn,
svarende til 6048 Tønder almindelig Hartkorn,
idet B. har beholdt den tidligere
Hartkornsansættelse af 1664, saa at en
bornholmsk Td. Hartkorn kun er omtr. 2/3 af en
Td. Hartkorn i det øvrige Land. Af hele
Arealet var 1912 c. 22900 ha besaaede, mest med
Havre, Byg, Rug, Hvede, Blandsæd og
Kartofler, c. 9500 ha var dækkede med Skov og
Plantager, 19600 ha var Brak, Græsgange, Eng,
Fælleder o. s. v., medens over 4050 ha var
Flyvesand, Stenmarker og udyrkede
Strækninger. Der dyrkes Korn i en saadan Mængde,
at der i sædvanlige Aar er nok til Øens
Forbrug og endog kan udføres noget; der avledes
1911 af Havre 192200. af Byg 103300, af Rug
140000 og af Hvede 22000 hl; hele Udbyttet af
Høsten var s. A. 11684000 Kr. (1913 avledes af
Havre 175300, Byg 117800, Rug 97000 og Hvede
47100 hl). Kreaturholdet er omtr. som i det
øvrige Danmark, Hornkvæget og Hestene er i
Alm. af mindre Størrelse; af Svin holdes der
særlig mange, især i Fiskerlejerne, ligesom der
ogsaa er mange Fjerkreaturer, som Høns,
Ænder, Gæs og Kalkuner; 1915 var der af
Hornkvæg c. 42700, Heste 8700, Faar 4000 og Svin
38800. Paa Brændselsmateriale skorter det
meget, hvorfor der indføres betydeligt af Brænde
fra Preussen og fra Sverige; ogsaa paa Tørv er
der Mangel. Af andre Næringsveje maa
fremhæves Skibsfarten og Fiskeriet. B.
afgiver forholdsvis mange Søfolk, der, ligesom
i gl. Dage, har Ry for deres Dygtighed; 1910
hørte hjemme paa B. 129 Skibe med en
Drægtighed af 5540 t (deraf 7 Dampskibe med 1316 t),
og desuden 737 Baade paa 4 t og derunder.
Fiskeriet er ligesom i gl. Dage af stor Bet.;
særlig vigtig er Fangsten af Sild, der er
Hovedindtægtskilden for de mange smaa
Fiskerlejer (Gudhjem, Aarsdale o. s. v.), der dels
røger og dels salter dem, samt af Torsk og
Laks; den sidste udføres baade i røget, saltet
og fersk Tilstand. Hvad
Bjergværksdriften angaar, er Kulgruberne, der tidligere, fra
18. Aarh.’s første Halvdel, udnyttedes fl.
Steder (Hasle Kulværk og Sorthat Kulværk
mellem Hasle og Rønne), nu opgivne p. Gr. a.
Kullenes ringe Brændselsværdi; ligeledes har man
i de sidste Aar opgivet Bearbejdelsen af
Feldspat-Kvarts-Gangene p. Gr. a. den stærke
Konkurrence fra Norge, hvor Feldspaten findes i
store Mængder; derimod brydes i stadig større
Maalestok Granit, som især udføres til Kbhvn
og Østersøkysterne; siden 1850 er Produktionen
mere end fordoblet; ligeledes udbyttes nu, især
siden 1870’erne, i større Mængder den kvartsholdige
Kaolin (Porcelænsjord), som findes langs
Vestranden af Granitten i Nærheden af Rønne, og
der er nu fl. Kaolinslemmerier, hvor Kvartsen
skilles fra Kaolinen. I det hele taget giver
Øens Rigdom paa fine Lerarter og forsk.
Mineralier Anledning til en forholdsvis betydelig
industriel Virksomhed (1911 var 11850
Personer beskæftigede med Haandværk og
Industri), ved Stenhuggeri, Kaolinslemmerier,
Tilberedning af Cement, Teglsten, Fajance,
Lervarer og de bekendte Terrakottasager, der
ogsaa er efterspurgte i Udlandet; den tidligere ret
betydelige Urfabrikation (»bornholmske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
