Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boring i Jord og Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skakt- ell. Tunnel-B., hvilken Benævnelse
ogsaa — under Hensyn til Bygværkets Rørform
— kan overføres til andre Skakt- og
Tunnelarbejder, selv om egl. B. slet ikke anvendes.
Ved B. i nogenlunde blød og
sammenklæbende Jord kan man indrette Boret til
Optagning af den løsnede Jord; fast Jord og Sten
maa løsnes ell. knuses ved Hjælp af Boret,
medens Optagningen af Boremelet sker ved et
særligt Redskab, som anvendes vekselvis med
Boret, ell. ved en Skyllestrøm, der kan virke
samtidig med B. Ved smaa Sprænghuller i
tør Klippe kan man blæse Boremelet ud med
en Luftstrøm uden at optage Boret.
Til Jordbundsundersøgelser i ganske ringe
Dybde kan man anvende et 1 à 1,25 m langt
Haandbor, som med sit fastnittede
Tværhaandtag ligner et stort Vridbor. Borestangen er af
Staal, 1 à 1,5 cm i Tværmaal, ofte lidt sværere
paa de nederste 10 à 20 cm, og der forsynet
med en halvrund Længderille omtr. som et
Skebor. Man trykker ell. slaar Boret ned
Rillens Længde ad Gangen og drejer det rundt,
hvorved en Jordprøve trykkes fast i Rillen og
følger med, naar Boret trækkes op. Det er kun
en Brøkdel af Borehullets Rumfang, som tages
op med Boret, idet Hullet væsentligst
tilvejebringes ved Sammentrykning af Jorden ligesom
ved Ramning af en Pæl. Som et Led i
Danmarks geol. Undersøgelse bliver Undergrunden
for Muldlaget i hele Landet bestemt ved Hjælp
af 1 m lange Haandbor. Til Jordundersøgelse
i 3—4 m’s Dybde kan man bruge et lgn. Bor
med en 4 m lang Borestang af 2,5 cm firkantet
Jern med Haandtaget anbragt paa en Bøsning,
der kan glide op og ned ad Stangen og
fastspændes i vilkaarlig Stilling med en Trykskrue.
Forneden er til Stangen fastsvejset et 15—30
cm langt Borelegeme med c. 5 cm Diameter,
enten et Skebor med krum skærende Æg
forneden, ell. et Snekkebor (Spiralbor) med
dobbeltløbende skrueformede Riller, hvis
Mellemvægge forneden ender som radialt stillede Ægge,
der løsner Jorden i Bunden af Borehullet, naar
Boret drejes rundt. Kernen i den dobbeltløbende
Skrueflade, som kan dannes ved Snoning af en
flad Staalstang, forlænges som en stejlt
skrueskaaren Spids ud over Æggene, saa Boret
lettere holdes centreret. Endelig kan Borestangen
udsmedes til en Mejsel med lige Æg, hvormed
man i haard Bund ophakker Borehullets Bund,
saa Skeboret ell. Snekkeboret kan tage fat. Tre
saadanne Bor danner et Sæt og bruges
vekselvis efter Jordens Haardhed. De betjenes af to
Mand.
Til Fremstilling af Huller for Hegnsstolper
ell. Telegrafstænger bruges meget et
Tallerkenbor (Telegrafbor), hvis Stang og Haandtag er
som de lange Haandbors, medens der lige over
den stejlt skrueskaarne Spids er fæstet en
cirkulær Plade (Tallerken), hvis Diameter, 15—30
cm, bestemmer Borehullets Vidde. Denne
Plade er opskaaret enten efter en enkelt Radius
og derefter bøjet som en hel Omgang af en
Vindelflade med svag Stigning ell. efter to Radier
i Forlængelse af hinanden, og hver Halvdel bøjet
som en halv Omgang af en Vindelflade med den
dobbelte Stigning, saa der fremkommer henh.
en ell. to skærende Ægge, der løsner Jorden,
naar Boret drejes rundt. Gennem Slidsen over
Æggen trykkes den løsnede Jord op over Pladen,
og naar der er samlet en passende Mængde, løfter
man Boret op og hælder Jorden til Side.
Borespidsen under Tallerkenen gøres undertiden
temmelig svær, af Kegle- ell. Konoideform med
stejle Skrueblade til Løsning af Jorden, og hver
Tallerkenhalvdel fæstes til Borespidsen ved et
Hængsel, saa Pladen kan staa vandret ud fra
Borestangen (under Boringen) ell. hænge lodret
ned langs Spidsen, naar Boret skal tømmes.
Pladerne styres ved Hængselled, som forbinder
Randen af hver Plade med en Bøsning, der
glider paa Borestangen, saa de altid staar
symmetrisk og kan fastholdes i den vandrette
Stilling ved en Klemskrue ell. Fjederhage.
Fordelen ligger i, at man kan tømme Boret ved at
slaa Pladerne ned uden at bringe Borestangen
ud af den lodrette Stilling.
Til B. dybere end 3—4 m har man bygget
Haandbor, hvis Stang bestaar af Rør, som
glider inden i hinanden og kan trækkes ud som
Kikkertled og fastspændes med Klemskruer, saa
den samlede Længde kan blive 6—8 m. Da
Rørene maa have tynde Vægge og det inderste
lille Diameter, for at den samlede Vægt ikke
skal være for stor til at løfte med Hænderne,
bliver Boret saa spinkelt, at det kun egner sig
til ganske løs Bund. Til Brug i al Slags Bund
maa Borestangen samles af massive Stænger,
sædvanlig 4-kantet Jern med 2,5—4 cm Sidelinie
og i Længder fra 1—4 m. Man har ogsaa
anvendt Borestænger af Tømmer med Jernbeslag
paa Enderne, indrettet til nem Forbindelse og
Adskillelse. Stanglængderne er da ret store,
hvilket er en Fordel for den Del af
Borestangen, som er under Jorden. Den Del, som naar
op over Jordoverfladen under B., maa helst
sammensættes af korte Længder under Hensyn
til den gradvise Forlængelse, men da Boret skal
tages op, hver Gang det skal tømmes, ell. naar
Hullet skal renses for Boremel, volder de korte
Stængers Udveksling med lange ingen Ulempe.
Samme Borestang maa indrettes til Brug med
Bor af alle nødvendige Former, og da den
samlede Vægt bliver stor, maa man til Hjælp ved
Borets Haandtering have et Stillads, en
trebenet Buk ell. et Boretaarn, der er saa højt,
at Samling og Nedfiring, Ophejsning og
Adskillelse af Borestangen kan foregaa bekvemt,
samt eventuelt Maskinkraft til Hjælp ved
Borearbejdet.
Boreredskabet maa altsaa sammensættes af
det egl. Bor, der er Arbejdsorganet og skiftes
efter Jordens Beskaffenhed, af Borestangen og
eventuelt af et særligt Topstykke til
Forbindelse mellem Borestangen og
Bevægemekanismen. Boret, som enten kan være et Drejebor
ell. et Stødbor, ender opad i et kort Skaft til
Forbindelse med Borestangen. Samlingen kan
være en Skruesamling ell. en Gaffelsamling. Ved
Skruesamling ender Boreskaftet (og øverste
Ende af hver Stanglænge) med en skrueskaaret
Tap, som springer frem fra et Bryst, medens
nederste Ende af hver Stanglængde ender i en
Skruemuffe, hvori Tappen kan skrues op, til
Enden af Muffen stemmer mod Tappens Bryst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
