Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgret kaldtes forhen en i Kbhvn bestaaende speciel Domstol, der var Værneting for alle de Betjente ved Hoffet m. fl. - Borgstrøm, Hjalmar, norsk Musiker, (1864- ) - Borgu, se Borku. - Borgund, Herred, Sogns Fogderi, Nordre Bergenhus Amt - Borgund, Herred, Søndmøre Fogderi, Romsdals Amt - Borgund Stavkirke, se Norge (»Kunst«). - Borinage, se Hainaut. - Boring i Jord og Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgret. Saaledes kaldtes forhen en i Kbhvn
bestaaende speciel Domstol, der var Værneting
for alle de Betjente ved Hoffet og i Kollegierne,
som ikke havde Rang, samt for Rangspersoners
Tjenestefolk og de kgl. Haandværkere, der ikke
drev borgerlig Næring. B. oprettedes sammen
med Hofretten ved en 1682 foretagen Deling
af den tidligere Hofret ell. Gaardsret paa
Kbhvn’s Slot og nedlagdes ved Indførelsen af
Hof- og Stadsretten 1771. Ogsaa Sorø Byting
er i en Periode af 18. og Beg. af 19. Aarh.
blevet kaldt B., nemlig i dets Egenskab af
Værneting for Akademiembedsmændenes og de
Studerendes Tjenestefolk; Akademiet havde i
denne Periode ogsaa en egen Hofret, hvortil der
appelleredes fra B.
P. J. J.
Borgstrøm, Hjalmar, norsk Musiker, f. i
Kria 23. Marts 1864, studerede Teori og
Komposition med Johan Svendsen og Organist L. M.
Lindeman, besøgte 1887 Konservatoriet i Leipzig
og opholdt sig 1890—91 afvekslende i Berlin og
Leipzig med Stipendium af »A. C. Houen’s
Legat for norske Kunstnere og
Videnskabsmænd«. B., en stærkt særpræget og højt
kultiveret Musiker, har skrevet to Operaer, »Thora
paa Rimol« og »Fiskeren«, hvortil han ogsaa
har forfattet Teksterne, de symfoniske
Digtninge »Hamlet« og »Jesus i Gethsemane« —
begge med Bifald opførte i Musikforeningen
i Kria — endvidere symfonisk Indledning til
»John Gabriel Borkman«, to Symfonier,
Klaverkoncert, Violinkoncert, to Strygekvartetter,
Violin-Klaversonater, Sange, Klaverstykker. B.
vendte efter fleraarigt Ophold i Udlandet,
hvorunder ogsaa London og Paris besøgtes, hjem
til Kria, har været Musikanmelder i »Verdens
Gang«, »Tidens Tegn« og er nu knyttet til
»Aftenposten«.
I. H.
Borgu, se Borku.
Borgund [↱bår-], Herred, Sogns Fogderi,
Nordre Bergenhus Amt, (1910) 717 Indb., er
en liden Fjeldbygd, Anneks til Lærdal
Præstegæld inderst i Sogn. Bebyggelsen er indskrænket
til Lærdalselvens Dalføre. Medens Hoveddalen
ved Kirken kun har en Højde af 430 m o. H.,
naar Fjeldene ganske anselige Højder, saaledes
Sultind, 1770 m, og Jökuleggen, 1914
m. Lærdalselven gennemløber Herredet
i hele dets Længde i en stor Bue fra Ø. mod
V. og optager en Mængde mindre Elve og
Bække. Dalen er i den øverste Del rent, til Dels
aabent Højfjeld, indsnævrer sig derpaa under
stærkt Fald, indtil den atter neden for Borlo
aabner sig til en ganske anselig Bredde. Nede
paa Fladen ligger Bygdens interessanteste
Bygning, dens gl. Stavkirke, som skriver sig fra
c. 1150. Den benyttes ikke længere til
Gudstjeneste, da ny Kirke er bygget lige ved, men
ejes og vedligeholdes som den bedst bevarede
og mest typiske af Middelalderens norske
Stavkirker af Foreningen til norske Fortidsminders
Bevaring. Gennem B. fører den ældgamle
Hovedforbindelse med Østlandet; omtr. midt i
Herredet deler den sig, den ene følger Dalen
mod NØ. og gaar over Fjeldet ved Fjeldstuen
Maristuen, grundlagt omkr. 1300, den
anden tager af mod S. ved Borlo Bro og fører
over til Hallingdal. Saavel paa Maristuen,
der ligger i 830 m’s Højde, som paa Hegg
og Kirkevold lige ved Kirken er opført
store Hoteller for den stedse voksende
Turisttrafik. B. ligger saa højt, at det er lidet skikket
for Kornavl; derimod findes her fortrinlige
Græsgange, medens Skoven er sparsom,
væsentlig Løvskov med noget Fyr. Som Minde fra
tidligere Tider kan foruden Kirken og
Maristuen nævnes det mærkelige Vejanlæg
Vindhellen paa den gl. Vej, som her gentagende
er omlagt; nu — siden 1872 — ligger den ny
Chaussé paa den anden Side Elven, som her
styrter sig brusende gennem en trang,
overordentlig vild Kløft. Antagen Indtægt for 1910
92105 Kr, Formue 435130 Kr. Herredets Areal
er 577 km2, hvoraf 17 km2 Indsø.
(J. F. W. H.). M. H.
Borgund [↱bår-l, Herred, Søndmøre Fogderi,
Romsdals Amt, 6734 Indb. (1910), er for den
allerstørste Del et Ødistrikt, kun en smal
Strimmel paa Nordsiden af Grytefjord ligger paa
Fastlandet. Af Øerne mærkes Nørvø og
Hessen, paa hvilke Købstaden Aalesund
ligger som en Enklave i B. H. Af de mange
Fjorde, som skiller Øerne fra hverandre, kan
mærkes Bredsunddybet, der stikker ind fra
Havet S. f. Godø og længere mod Ø. deler sig
i det nordlige Bredsund mellem Godø og
Valderø og den sydlige Sulefjord mellem
Sulø og Hareidlandet. Saavel Fastlandet som
de fleste Øer er bjergfulde, uden at Fjeldene
dog naar op til nogen betydelig Højde. B. H.
er i det hele tæt bebygget. Nær ved Aalesund
findes mange Landsteder. Paa Suløens Nordside
er ved Moldvær anlagt en Fabrik for
Klædetøjer, og ved Stadsnæs Langvaag
Guanofabrik, mek. Væveri og Spinderi. I Aalesund
Omegn findes Bottlenosefangstselskab med
Oliekogeri, Trandamperier- og Brænderier samt
Klædefabrik. B. H. har 2 Kirker: Borgund
Hovedkirke, en ældgammel Stenkirke paa
Oksenøens Vestspids samt Havnsund
Kapel paa den sydvestlige Odde af Herredets
Fastlandsafsnit. Den romsdalske Hovedvej
fører fra Aalesund østover paa Oksenøen langs
Brusdalsvandet. Jordbunden er i det hele
ganske god, Skov findes kun i mindre Partier, lidt
Fyrreskov, mest Løvskov. Hovednæringsvejen
er Fiskeri. Paa den lille Ø, hvorpaa B. Kirke
ligger, har i Oldtiden været en liden Købstad,
som skal have haft 3 Kirker, hvis Grundmure
endnu skal kunne paavises; antagen Indtægt
for 1910: 907000 Kr og Formuen 3930300 Kr.
Herredets Areal er 197 km2, hvoraf 8 km2
Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Borgund Stavkirke [↱bår-] se Norge
(»Kunst«).
Borinage [båri↱na.з], se Hainaut.
Boring i Jord og Sten har som Formaal
Tilvejebringelsen af Borehuller til Undersøgelse
af Jordens ell. Stenarternes Beskaffenhed, til
Oppumpning af Drikkevand fra vandførende
Lag (eventuelt Afledning af Drænvand), af
Mineralolie fra olieførende Lag, til Anbringelse
af Sprængladninger i Stenbrud, i Bjergværker
og ved Skakt- og Tunnelarbejde i Klipper, hvor
B. af Sprænghuller udgør en saa vigtig Del af
hele Arbejdet, at dette med fuld Ret benævnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
