Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgerstanden staar i Modsætning til Adelstand, Gejstlighed og Bondestand - Borgervæbning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overalt undtagen i England sejrede det enevældige
Kongedømme.
B. fandt sig uden synderlig Sorg i
Stænderforsamlingernes Ophør, fordi den paa disse dog
ikke havde formaaet at opveje de privilegerede
Stænders Indflydelse, og havde den under
Enevælden end mistet sin politiske Stemme, saa
voksede dens sociale Bet. stedse, samtidig med,
at de privilegerede Klasser mere og mere kun
holdtes kunstig oppe ved de enevældige Kongers
Støtte. Videnskaben gik fra Kirken over til B.,
borgerlige kom i Staternes Styrelse til at spille
en stadig større Rolle; de fredelige Erhverv
blev i stigende Maal Staternes Hovedinteresse,
Handel og Industri gjorde de største
Fremskridt.
Saaledes modnedes B. til at blive den, som
efter Sieyes’ navnkundige Ord »burde være alt«,
og medens den i 17. Aarh. i det hele havde
bøjet sig villig for Absolutismen, blev den i
18. Aarh. Sæde for en stedse skarpere Kritik
af denne. Forgæves søgte »den oplyste
Absolutisme« at redde den enevældige Styrelse ved
store Reformplaner; de strandede oftest paa
den Modstand, som de mødte i de højere
Stænder. Dette danner da Baggrunden for den
store franske Revolution, der med sine
Fortsættelser rundt om i Europa overalt har lagt
Tyngdepunktet for politisk Indflydelse i B.,
men som tillige har sprængt Begrebet B. ved
at lade det omfatte alle de tidligere
uprivilegerede; »Borger« betyder nu i første Linie
Statsborger, ikke Bymand.
I Norden fik i Middelalderen B. aldrig den
Bet. som i de andre europ. Lande. B. blev
under sin Fremvækst trykket af Kappestriden
med Udlændingene og kunde ikke staa sig mod
dem; Handelen gennem Øresund og
Omsætningen paa de skaanske Markeder kom i
Hænderne paa Hanseaterne, i Bergen satte disse
sig fast for Aarhundreder, Visby, ja selv Sthlm
regnedes med til Hansestæderne. Da Nytiden
ændrede Vejene for Handelen, mistede
Hanse-forbundet vel sin Enemagt over Handelen i
Norden, men andre Udlændinge afløste dem,
først Nederlænderne, siden ogsaa Englænderne,
og den indenlandske Købmandsstand i Norden
havde stadig svært ved at arbejde sig frem.
Derved bliver det forstaaeligt, at B. i Norden
sent fik synderlig politisk Indflydelse. Paa
Middelalderens Danehoffer og Herredage havde B.
ingen Plads, saa lidt som paa de tilsvarende
Forsamlinger i Udlandet (at Kong Abel 1250
indkaldte B. til Danehof, beror paa en
Misforstaaelse); men de Stænderforsamlinger, der
andensteds begyndte i 13. Aarh., kom først
meget senere frem i Norden, og som
selvstændige Kommuner forsøgte de største danske
Købstæder kun at optræde under Grevens Fejde og
da uden Held. Fra 15. Aarh. indkaldtes
Udsendinge fra B. dog undertiden til politiske
Raadslagninger i vanskelige Øjeblikke, men kun
i Sverige kom Stænderforsamlingerne til at
blomstre, og selv her var det kun
undtagelsesvis, at B. fik stor Indflydelse. I Danmark
begyndte der først at vaagne mere politisk
Interesse hos Borgerne umiddelbart før 1660, og
det viste sig da, at B. ikke havde Kraft til at
tage Arven op efter Adelen; den fandt sig uden
Modstand i Enevældens Indførelse. Først i 19.
Aarh. kom for Norden Tiden for B.’s store
politiske Rolle, men her mere end nogensteds fik
den kun den afgørende Stemme ved selve
Gennembrudet; i Norge lagdes straks
Tyngdepunktet i Bondestanden, og ogsaa i de to andre Riger
har under de fri Forfatninger Landboerne
politisk taget Kampen op mod den tidligere B.
Kr. E.
Borgervæbning. I Middelalderen var det
en Pligt for Købstædernes vaabenføre
Mandskab, naar fornødent gjordes, at forsvare deres
By — en Mængde Købstæder var den Gang
befæstede — samt at deltage i det regelmæssige
Vagthold om Natten. Denne Ordning holdt sig
ind i den nyere Tid og blev aldrig formelig
ophævet, men ligesom den regelmæssige
Vagttjeneste efterhaanden bortfaldt ved
Antagelsen af lønnede Vægtere, saaledes mistede ogsaa
den anden Side af den borgerlig-militære
Tjenestepligt i senere Tid sin Bet. bl. a. som Følge
af Indførelsen af faste Garnisoner. Da der saa
tilmed efter 1720 fulgte en lang, uafbrudt
Fredsperiode, forfaldt de gl. B. næsten overalt og
var vistnok ved Aar 1800 mange Steder helt
forsvundne. Som et Led i Frederik VI’s
Bestræbelser for at skabe et nationalt Forsvar
udgik der imidlertid 1801 Befaling om, at der
i enhver Købstad skulde oprettes et Korps af
borgerlig Militære — det fik hurtig Navn af B.
— som skulde bestaa af to Afdelinger, den ene
omfattende alle vaabenføre Borgere, den anden
de vaabendygtige Beboere af Købstaden, der
ikke havde Borgerskab og derfor ikke regnedes
til Borgerne i egl. Forstand. Første Afdeling,
hvis nærmeste Pligt det var at vedligeholde god
Skik og Orden i Købstaden, altsaa at fungere
som Politikorps, skulde til Stadighed holdes
i Øvelse, hvorimod anden Afdeling, der var
bestemt til i paakommende Tilfælde at afværge
fjendtlig Vold og Magt, først skulde indøves,
naar Krig var at befrygte. B. skulde staa under
Overøvrighedens Befaling, men den
umiddelbare Kommando skulde føres af særlige
Borgerofficerer (Stadshauptmænd, Kaptajner og
Løjtnanter). Til at paakende Forseelser i
Tjenesten indførtes der borgerlige Krigsretter, til at
forestaa Udskrivningen paa sine Steder
borgerlige Indrulleringskommissioner. Ogsaa disse
nyere B. er nu overalt forsvundne. I enkelte
mindre Byer blev de vistnok aldrig førte ud i
Livet, og i øvrigt varede det ikke længe, før
man hist og her begyndte at ophæve dem. 1822
ophævedes saaledes 2. Afdeling i alle
Købstæder med Undtagelse af 11, hvor der af denne
Afdeling i Tidens Løb var organiseret
Artilleri- ell. Jægerkorps, og senere har samme Skæbne
ramt saavel de nævnte Korps som B.’s 1.
Afdeling, der efterhaanden blev hævet ved en
Række specielle Resolutioner, den sidste fra
1870. Ved Ophævelsen erstattedes B. dog mange
Steder af Politi- og Brandkorps ell. forenedes
med tidligere bestaaende Brandkorps, og dem,
der var pligtige til at tjene i 2. Afdeling, kan
der fremdeles afkræves Tjeneste i Politikorpset,
hvor der i Henhold til Købstadens Politivedtægt
bestaar et saadant med pligtmæssig Indtræden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
