Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borg, Ossian Edmund, svensk Blinde-og Døvstummelærer, (1812-1892) - Borg, Per Aron, sv. Blinde- og Døvstummelærer, (1776-1839) - Borgå (finsk Porvoo), By i Storfyrstendømmet Finland, Len Nyland - Borgaard, Albert, dansk Generalløjtnant i eng. Tjeneste, (1659-1751)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
delt i to Afdelinger, hver med sin Bygning, men
ganske vist med fælles Lærerkræfter. Det var
under B.’s Ledelse, at det nuv. prægtige
Døvstummeinstitut paa Manilla opførtes 1864,
ligesom han har Æren af Indrettelsen af et
Døvstummelærerseminarium smst. Endvidere har
B. med stor Iver virket for fl. velgørende
Institutioner, saaledes »Döfstumföreningen«, til
hvis Stiftere han hører, »Arbetshemmet för
blinda«, »Föreningen for blindas väl« o. fl. samt
med sjælden Energi lige til sin høje Alderdom
arbejdet for Svømmekunstens Udvikling i
Sverige.
F. B.
Borg [bårj], Per Aron, sv. Blinde- og
Døvstummelærer, f. i Dalarne 1776, d. i Sthlm
1839. Efter at være blevet Student kom B. ind
paa den civile Embedsbane og befordredes 1809
til Protokolsekretær. Allerede før den Tid
havde hans Interesse imidlertid taget en anden
Retning; Bouilly’s Skuespil Abbé de l’Épée
havde bragt ham paa den Tanke, at han muligvis
i Sverige kunde blive Skaber af en lgn.
Virksomhed for de Blinde og Døvstumme, som l’Épée
havde udfoldet for de fr. Døvstumme. Hans
dygtige Arbejde med den blinde Charlotta
Seijerling og den døvstumme Klas Ekmansson
skaffede ham efter et Par Aars Forløb en lille,
aarlig Understøttelse af Staten til Realisation af
hans kæreste Tanke: Indrettelsen af et Institut
for Døvstumme og Blinde. Dette, der aabnedes
1809 i B.’s eget Hjem, talte straks 14 Elever, og
en offentlig Eksamen s. A., i Overværelse af
»Hoffet og Rigets Stænder«, fremkaldte en
overordentlig Interesse for den ny Anstalt, der 1812
flyttedes til det af B. købte Öfre Manilla paa
Djurgården. Desværre medførte den ny
Indretning af Anstalten som offentligt Institut, med
forhøjet Statstilskud, men ogsaa forøget
Statstilsyn, stærke Rivninger mellem B. og
Direktionen, og 1816—19 havde B. endog skilt sig
fuldstændig fra det kgl. Institut og indrettet sig
en privat Anstalt paa det nærliggende
Manhem. 1819 maatte endelig Direktionen for det
kgl. Institut bøje sig for B.’s ubestridelige
Dygtighed, og de to Institutter smeltedes sammen
paa Manhem under hans Ledelse. Under alt
dette var B.’s Ry naaet vidt omkr., og 1823
modtog han Opfordring fra Portugal om at
grundlægge et lgn. Institut som sit eget i
Lissabon. Han modtog Tilbudet og vendte først
tilbage til sit Fædreland 1828. Efter sin
Hjemkomst begyndte B. tillige at interessere sig for
Sindssvage, for hvilke han fik indrettet en
særlig Afdeling paa Manilla. Under det andet
nordiske Abnormskolemøde, paa 100 Aarsdagen
(4. Juli 1876) for B.’s Fødsel, afsløredes hans
Brystbillede (modeleret af I. F. Kjellberg) i
Haven ved Døvstummeinstituttet paa Manilla.
F. B.
Borgå [↱bårgå] (finsk Porvoo), By i
Storfyrstendømmet Finland, Len Nyland, 50 km Ø.
f. Helsingfors ved Borgå nær ved dens Udløb
og ved Privatbanen B.—Kervo, er Bispesæde
(siden 1721), gammeldags bygget med snævre,
krumme Gader og mange Huse af Træ og har
(1903) 5236 Indb., Industri (Savværker,
Cellulosefabrik, Brændevinsbrænderi,
Straahattefabrik) og livlig Skibsfart og Handel;
hjemmehørende i B. var 1902 18 Sejlskibe paa 1397 t
og 5 Dampere paa 347 t. B. har et sv.
Statsgymnasium, et finsk Privatgymnasium, en sv.
privat Borgerskole og et Døvstummeinstitut. I
B. samledes 1809 den Landdag, paa hvilken
Finlands Stænder 27. Marts fik Kejser Alexander
I’s Bekræftelse paa Landets Religion og
Grundlov, og hvor de to Dage senere hyldede ham som
Finlands Storfyrste. — Til Bispedømmet B.
Stift hører hele Nyland og Tavastehus Len
samt Dele af Vasa Len.
G. Ht.
Borgaard, Albert, dansk Generalløjtnant
i eng. Tjeneste, f. i Holbæk i Jylland 10. Novbr
1659, d. 7. Febr 1751 i England. 15 Aar gl
begyndte han sin milit. Løbebane som Kadet ved
Dronningens Livregiment, den nuv. 17.
Bataillon. Med dette deltog han i Wismars Belejring
i den skaanske Krigs første Aar. Den flg.
Sommer blev han beordret til Tjeneste ved
Soldatesken paa Flaaden; han kom saaledes til at
deltage i det store Søslag under Øland 1. Juni
og senere i Landgangen i Skaane. I de flg. Aar
deltog han i saa godt som alle de vigtigste
Krigsbegivenheder under den skaanske Krig;
han blev forsat til Artilleriet og gjorde i Slaget
ved Lund Tjeneste som Konstabel. Efter Freden
blev han udnævnt til Fyrværker og sendt
udenlands for sin videre Uddannelse, først til
Berlin, senere til Strassburg. 1682 blev han
Sekondløjtnant, drog til Østerrig og deltog i det
berømte Forsvar af Wien mod Tyrkerne. Senere
deltog han i Belejringen af Buda. I det hele
synes han at have været en urolig Natur; snart
var han ude, snart hjemme, altid i rastløs
Virksomhed. 1688 forlod han pludselig Danmark
for stedse, efter Sigende fordi han troede sig
forbigaaet ved Avancement og derfor havde
udfordret sin Major. Han prøvede sin Lykke i
Polen, Preussen og Frankrig og havnede til
sidst 1692 i eng. Tjeneste, hvor han fik Plads
som Fyrværkermester. Under Krigen mod
Frankrig tjente han sig op til Kaptajn, og efter
Freden 1697 var han en af de meget faa
fremmede Officerer, som ikke blev afskedigede.
Under den sp. Arvefølgekrig tjente han i de eng.
Hære paa den sp. Halvø og førte i næsten 9
Aar Overbefalingen over det eng. Artilleri der.
1706 undertegnede Marlborough hans
Oberstbestalling; 1712 steg han til Overfyrværker, en
meget høj Stilling i den eng. Hær. Efter Freden
drog han igen til England, og da det Stuart’ske
Oprør 1715—16 havde vist, at det engelske
Artilleri var i slet Orden, blev det overdraget ham
at fremkomme med Forslag til dets Forbedring.
Hans Planer blev billigede, skønt de var af en
meget gennemgribende Natur, og han blev
derved den egl. Skaber af et systematisk ordnet
eng. Artilleri. Heller ikke kom han til at savne
Paaskønnelse. Kong Georg I gjorde ham til
Brigadør 1727; dennes Efterfølger udnævnte
ham til Oberst for det kgl. Artilleriregiment,
en Afdeling, B. selv havde oprettet, og som
indbefattede hele det engelske Artilleri. 1735
blev han Generalmajor, 1739 Generalløjtnant.
Han ligger begravet i den danske Kirke i
London. De eng. Artilleriofficerer lod hans Billede
ophænge i Woolwich, tillige med en Tavle med
Navnene paa de 18 Slag og 24 Belejringer, i
hvilke han havde deltaget.
A. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
