Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 687 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borg, befæstet Stormandsbolig, Slot eller Herregaard - Borg, Kursted i Götaland i Sverige - Borg, det gl. Navn for Sarpsborg, deraf Borgarsyssel og Borgarting. - Borg (Søv.), en Jernkæde, hvori Underæerne ophænges, naar de er anbragte paa Plads - Borg, Axel, sv. Maler, (1847- ) - Borg, Frederik Theodor, sv. Journalist og Politiker, (1824-1895) - Borg, Ossian Edmund, svensk Blinde-og Døvstummelærer, (1812-1892)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grave. Danske Voldsteder fra Middelalderens
Midte er i Reglen tvedelte, og Æskesystemet kan
studeres paa alle Landets Hoved-B., f. Eks.
Vordingborg og Hammershus, vort Lands
stolteste B.-Ruin, en Blanding af Høj-B. og Vand-B.
Under Danmarks Opløsningsperiode efter
Valdemarstiden indtil Margrete og Erik af
Pommern drejer Kampene sig for en stor Del om
Besiddelsen af de enkelte B., og 13.—14. Aarh.
er overalt B.’s bedste Blomstringstid. De ældste
Skydevaaben formaaede Murværket endnu at
modstaa; det kunde gøres sværere, og det kunde
selv lettere spækkes med smaa Skydeskaar til
Ildvaaben. Men Kanonernes Udvikling gav baade
Feudalvæsenet og dets B. et Grundskud, som
de aldrig forvandt. Det hjalp ikke, at enkelte
Stormænd lod deres B. omdanne til mere
moderne Fæstninger med Bastioner og Grave.
Efter 1500 tabte B. dog deres milit. Bet. Høj-B.
blev forladte og stod øde (derfor de mange
B.-Ruiner i det klipperige Sydtyskland),
Vand-B. forvandlede sig til Renaissancetidens
Herregaarde og Slotte. For de sidstnævntes Vedk. er
Overgangen mere glidende, idet vandfyldte
Grave jo er et væsentligt Led i den nyere Tids
Fortifikation. Dette mærkes stærkt i Danmark,
hvor Adelens faste Huse ell. Herre-B. fra Tiden
lige før og efter Grevefejden med deres
Flankeringstaarne, Vægtergange med nedadrettede
Skydeskaar o. a. Forsvarsindretninger halvvejs
er at betragte som B., hvor et Slot som
Kronborg baade er bygget som Kongebolig og som
Fæstning, og hvor endnu Herregaardene fra
Christian 4’s Tid ofte pynter sig med
Skydeskaar og næsten altid omgives af Vandgrave.
(Litt.: O. Piper, »Burgenkunde« [1905];
Allcroft, Earthwork of England [1908]; Enlart,
Manuel d’archéologie française II [1904]).
C. A. J.

Glimminge (efter Burman, 1680).

Borg [bårj], Kursted i Götaland i Sverige,
ligger smukt ved Motalastrømmen, 2 1/2 km fra
Norrköping, forbundet med denne By ved en
elektrisk Sporvej. Badeanstalten, som har gode
Indretninger til alle Slags Badebehandlinger
(ogsaa Kneippkur), er aaben hele Aaret og søges
aarlig af c. 1000 Badegæster, særlig med
Nervesygdomme, Gigt, Reumatisme, Hjerte- og
Mavesygdomme.
E. F.

Borg, det gl. Navn for Sarpsborg, deraf
Borgarsyssel og Borgarting.
M. H.

Borg (Søv.), en Jernkæde, hvori
Underræerne ophænges, naar de er anbragte paa
Plads. B. er lagt om Midten af Raaen og vises
op over Æselhovedet paa Toppen af
Undermasten.
H. E.

Borg [bårj], Axel, sv. Maler, f. 1847 i
Ystad. Under et treaarigt Ophold i Paris, hvor
han dygtiggjorde sig i moderne Kunstteknik,
malede han bl. a. et flinkt Arbejde »I
Uskyldighedstilstanden«: Adam og Eva i Paradiset Side
om Side med en fredelig Tigerfamilie. 1878
nedsatte B. sig i Örebro, hvis Folkeliv og Omegn
han har skildret redelig og solidt i en Række
Arbejder med Emner særlig fra
Smaakaarsfolks Tilværelse: »Haarde Tider«
(Lensmanden, som inddriver Skatter),
»Landsbyskomageren« (udstillet paa den
nordiske Kunstudstilling 1888) o. s. v.
Dyrene spiller en stor Rolle i B.’s Kunst;
i Paris var det Tigre, Løver ell. Aber, i
Sverige Elsdyr, saaledes i »Motiv fra
Elsdyrjagten; det andet Skud«.
A. Hk.

Borg [bårj], Frederik Theodor,
sv. Journalist og Politiker, f. 18. Septbr
1824 i Landskrona, d. 23. Oktbr 1895, var
allerede 1848 Medudgiver af et Blad,
»Reform«, i Sthlm og grundlagde her 1850
den første sv. Arbejderforening. 1855 blev
han Udgiver af »Öresundsposten« i
Helsingborg og var 1878—83 Medlem af 2. Kammer
og 1884—92 af 1. B. var en ivrig
Frihedsmand af meget fremskreden Retning,
Talsmand for alm. Stemmeret og for Reformer i
Kirke og Skole, Tilhænger af Kvinde- og
Fredssagen og afgjort Skandinav.
E. E.

Borg [bårj], Ossian Edmund, Søn
af nedennævnte P. A. B., svensk
Blinde- og Døvstummelærer, født i Stockholm 1812,
død sammesteds 1892. Meget tidlig
begyndte B.’s Virksomhed for de Blinde og
Døvstumme, idet han i en Alder af 17 Aar, kort
efter sin Indtrædelse i Sthlm’s Latinskole, af
det kgl. Blinde- og Døvstummeinstituts
Beskytterinde, Dronning Desideria, udnævntes til
Lærer ved denne Anstalt. Efter at have taget
Studentereksamen 1832 begyndte B. imidlertid
at studere Medicin, og først ved Faderens Død
1839 vendte han tilbage til Lærergerningen, idet
han s. A. kaldtes til Forstander for det kgl.
Blinde- og Døvstummeinstitut paa Manilla ved
Sthlm. 1875 fik han sin Afsked herfra med fuld
Gage. B.’s Virksomhed strakte sig over en lang
Række af Aar, og denne Tids betydelige
Fremskridt paa Abnormvæsenets Omraade skyldtes i
væsentlig Grad ham. Han foretog en Mængde
Rejser til Udlandet for at studere Blinde- og
Døvstummeundervisning og skrev selv fl.
Lærebøger, ligesom han opfandt mek. Hjælpemidler
(bl. a. et Hørerør) for sine døvstumme Elever.
Den uheldige Sammenførelse af Blinde og
Døvstumme var en Tradition, for hvilken B. ikke
kan tillægges Skylden; tværtimod søgte han at
raade Bod herpaa, idet han 1846 fik Instituttet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>