Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borås, By i Sydsverige, Vestergotland, Elfsborg Len - Borabora, se Selskabsøerne. - Boracit, et Mineral af Sammensætning 7Cl2B16O30 - Bora Dagh, se Makedonien. - Boraginaceæ, se Rubladfamilien. - Borago L. (Hjulkrone), Slægt af Rubladfamilien, en- ell. fleraarige, oprette Urter - Borak (arab. »den straalende«) det vidunderlige Dyr, paa hvilket Muhammed foretog en natlig Rejse gennem de 7 Himle - Boraks, et Mineral, Na2B4O710H2O - Boraksglas, en glasagtig, gennemsigtig Masse, som man faar ved Glødning af Boraks - Boraks og Storaks, en Slags Røgelse, der indeholder Storaks, Benzoe o. a. - Borakssyre, se Borsyre. - Borakssøer, Boraxsøer, en ret sjælden Art af Saltsøer - Boraksvinsten (Tartarus boraxatus) er en Forbindelse af Boraks og Vinsten - Borani, se Bworana. - Borassus L., Slægt af Palmerne (Borassus-Gruppen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og ved Jernbanen Göteborg—B., Varberg—B.
og B.—Alfvesta, har (1913) 22696 Indb. B., der
har været hjemsøgt af fl. voldsomme
Ildebrande (sidst 1822 og 1827), er vel opbygget og i den
sidste Tid i stærk Opkomst (1870: 3200 Indb.).
Den har Kornhandel, men mest Bet. ved sin
Bomulds- og Uldindustri, og som Midtpunkt for
en Egn, hvor der er stor Husflid i
Bomuldsvævning. 1904 fandtes i B. 90 Fabrikker, der
sysselsatte 4038 Arbejdere og tilvirkede Varer
til en aarlig Værdi af 17 1/2 Mill. Kr; heraf
falder 6 3/4 Mill. Kr paa Bomuldsvarerne og 5 1/4
Mill. Kr paa Uldvarerne. B. har en Realskole,
en Pigeskole, en tekn. Skole, et Hospital og 3
Banker (deriblandt en Filial af Göteborg
Handelsbank). B. udgør en Rigsdagskreds. — B.
Kirkeforsamling omfatter Staden B. og
Kommunen Torpa og har (1913) 25483 Indb.
G. Ht.
Borabora, se Selskabsøerne.
Boracit, et Mineral af Sammensætning
Mg7Cl2B16O30. Krystalliserer tilsyneladende
regulært tetraëdrisk i ofte meget regelmæssige og
smukt udviklede Krystaller. I Virkeligheden er
det rombisk ved alm. Temp. og bliver først
regulært ved 265° (udmærket Eksempel paa
Dimorfi). Haardheden er 7, Vægtfylden 3; for
det meste farveløst. Forekommer i Gips,
Anhydrit og Stensalt ved Lüneburg, Segeberg og
Stassfurt i Preussen.
O. B. B.
Bora Dagh [-dag], se Makedonien.
Boraginaceæ, se Rubladfamilien.
Borago L. (Hjulkrone), Slægt af
Rubladfamilien, en- ell. fleraarige, oprette Urter med
spredte Blade og fjerntblomstrede,
bladbærende Svikler. Blomsterne, der er temmelig
langstilkede, har et 5-delt Bæger med liniedannede
Flige, en hjul- ell. bredt klokkeformet Krone
med kort Rør og 5 Svælgskæl, der er korte og
ofte behaarede; fra Støvtraadene udgaar paa
Ydersiden et opret Vedhæng. Delfrugterne er
hule paa Undersiden. 3 Arter. B. officinalis L.
(Blaa H.) med elliptiske Blade og store, blaa
Blomster findes af og til forvildet fra Haver
baade i Danmark og Norge; dens Hjemsted er
Sydeuropa og Lilleasien. Tidligere var baade
Blade og Blomster officinelle.
A. M.
B. officinalis er enaarig; dens smukke
himmelblaa Blomster er — navnlig tidligere —
blevne en Del anvendte til Borddekoration og
til Pyntning af Salater o. l. Frøet saas i Apr.
paa Blivestedet; er den een Gang anskaffet,
formerer den sig ved Selvsaaning.
L. H.
Borak (arab. »den straalende«) er Navnet
paa det vidunderlige Dyr, paa hvilket
Muhammed foretog en natlig Rejse gennem de 7
Himle. Det skildres i Traditionerne som bevinget,
med Kvindeansigt, Hestekrop og Paafuglehale.
Medens de omajjadiske Kalifers Tilhængere
ansaa denne Legende som støttet paa en blot
Vision, opfattede Shiiterne den som fuld
Virkelighed; det tilføjes, at Rejsen var gaaet for sig
saa hurtig, at Profeten, der havde væltet en
Vandkrukke, da han fløj bort, kom tilbage
tidsnok til at gribe den, saa at ikke en Draabe
spildtes. Legenden er antydet i Koranens 17.
Kap., betitlet »den natlige Himmelfart«.
J. Ø.
Boraks, et Mineral, Na2B4O7,10H2O. Danner
monokline, ofte meget veludviklede, farveløse
Krystaller; stærk Spaltelighed i forsk.
Retninger. Haardheden er 2—2 1/2, Vægtfylden 1,7. B.
er let opløseligt i Vand. B. er i tidligere Tid
for største Delen kommet fra Tibet; den raa
B. herfra (saakaldet Tinkal) renses i
Europa ved Omkrystallisation. I nyere Tid faas
langt større Mængder i Kalifornien, hvor den
aarlige Produktion nu er c. 50000 t. B. findes
i smaa Søer, dels opløst i Vandet og dels
udkrystalliseret. Ang. B.’s Anvendelse og kem.
Forhold, se Natriumborat.
O. B. B.
Boraksglas, en glasagtig, gennemsigtig Masse,
som man faar ved Glødning af Boraks.
Den alm. Boraks blærer sig ved Ophedning
meget stærkt op, idet den mister sit
Krystalvand, og danner derpaa en hvid, porøs, meget
løs Masse, som man kalder brændt ell.
kalcineret Boraks; ophedes denne Masse til
Rødglødhede, smelter den, og man faar
efter Afkølingen B.
(O. C.). R. K.
Boraks og Storaks, en Slags Røgelse, der
indeholder Storaks, Benzoe o. a., men som
intet som helst har med Boraks at gøre.
K. M.
Borakssyre, se Borsyre.
Borakssøer, Boraxsøer, en ret sjælden
Art af Saltsøer, hvis Vande foruden Kogsalt
indeholder en betydelig Mængde af opløst
Boraks. Saadanne B. findes i Centralasien, Persien,
California og Nevada. Fra de asiatiske B. faas
Boraks i uren Tilstand, den raa Boraks ell.
Tinkai. Den bekendteste amer. B. er Borax
Lake, der ligger i den vestlige Del af
California Ø. f. Clear Lake; paa Søens Bund
udskilles et Lag af krystalliseret Boraks, der
nogle Aar efter 1863 var Genstand for
Indvinding.
H. P. S.
Boraksvinsten (Tartarus boraxatus) er en
Forbindelse af Boraks og Vinsten. B. er et
hvidt amorft Pulver, der let trækker Fugtighed
til sig fra Luften. Det er let opløseligt i Vand;
ved Ophedning giver det Lugt som Karamel.
B. fremstilles efter den danske Farmakopé ved
at opløse 4 Dele Boraks og 8 Dele surt vinsurt
Kali (Vinsten) i 20 Dele Vand, inddampe
Opløsningen og tørre den sejge Rest, der bliver
tilbage, i et tyndt Lag ved svag Varme. B.
anvendes i Medicinen som et mildt afførende
og urindrivende Middel. — Det maa ikke
forveksles med det fr. B., som er fremstillet af
Borsyre og Vinsten, og som ikke bliver fugtigt
i Luften.
E. K.
Borani, se Bworana.
Borassus L., Slægt af Palmerne
(Borassus-Gruppen) med en enkelt Art B. flabelliformis
L. (se Fig.), der forekommer i fl. Afarter og
har en meget vid Udbredelse; fra Senegambien
vokser den gennem det tropiske Afrika — den
kaldes her Deleb-Palme — til Ceylon,
Ostindien og Sunda-Øerne, hvor den overalt
benævnes Palmyra-Palme. Dens store Bet.
for Beboerne af disse Egne har tillige udvidet
Grænserne for dens Kultur. Den opnaar en
Højde af 30 m, Stammen er glat, og Veddet
bliver med Alderen meget haardt og ganske
sort. Den mægtige Krone dannes af de
vifteformede Blade, som har tornede Stilke og kan
blive indtil 3 m lange. Tvebo; Blomstringen
begynder i 12.—15. Aar; Hanblomsternes smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
