Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bor betegner et Værktøj, hvormed man frembringer et Hul - Bor, Pieter Christiaansz, holl. Historiegransker, (1559-1635) - Bora (Borra, Borino, Barhus): er ligesom Mistral en meget stærk og kold Vind - Bora, Katharina von, Luther's Hustru, (1499-1552) - Borås, By i Sydsverige, Vestergotland, Elfsborg Len
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rørformede B., hvis Kant er besat med Diamanter,
ell. man fremstiller hele Rørformen af slibende
Materiale som Smergel.
Stød-B. anvendes til almindelige Arbejder i
haarde ell. sprøde Materialer, som Klipper og
Sten. Stød-B. har som Regel en lige
mejseldannet Æg, af og til, og særlig naar man har
Maskinkraft til Raadighed, dog 2 ell. fl. hinanden
krydsende Ægge og benyttes saaledes, at de
med Slag føres ind imod Klippen, hvor de
tilvejebringer Knusning ell. slaas med Hammer i
B.’s fri Ende. Slagene udføres under stadig
Omdrejning: »Sætning« af B., hvorved man
efterhaanden knuser Materialet i Borehullernes
Bund.
Stød-B. danner en Overgang til knusende B.,
hvor et Staal-B. med to kraftige Ægge med
stor Kraft føres imod Materialet, der ligesom
ved Stød-B. maa være tilstrækkelig skørt,
medens B. uafbrudt drejer sig. B. af denne Art
benyttes til Tunnelboring; under ganske smaa
Forhold til at tilvejebringe Huller i Glas ell.
Porcelæn.
E. Th.
I Skovbruget finder B. forsk. Anvendelse.
1) Plante-B. har oftest Form som en Del af
Overfladen paa en omvendt Keglestub; foroven,
hvor det er c. 14 cm vidt, spænder det over c.
2/3 af Omkredsen, medens det forneden er c. 7
cm vidt og kun indtager c. 1/3 af denne; Skaftet
støder til midt paa Overkanten og har
undertiden en Bøjning ud over B., saaledes at
Haandtaget kommer lige oven over dette. B. er af
Pladestaal, Skaftet af Rundjern og Haandtaget
af Træ. Dette B. bruges baade til at optage
Planterne og til at fremstille Plantehullerne
med. 2) Jord-B. bruges ofte ved
Undersøgelser af Skovjorden, især hvor
Rødder, Sten eller Vand gør Gravning vanskelig. 3)
Tilvækst-B., opfundet af den sachsiske
Forstmand M. R. Pressler, er et meget
svagt kegledannet Staalrør med skarp Æg og,
paa et Stykke, udvendig forsynet med
fremspringende, skarpe Skruegænger. Til B. hører
en tynd, halvrund Naal med Modhager paa den
flade Side samt et Haandtag, der paa Midten
har et Hul, hvori B.’s øverste, firkantede Ende
kan stikkes; for øvrigt er Haandtaget hult, saa
Rør og Naal kan ligge deri. Ved Brugen bores
Røret ind i Stammen, vinkelret paa dennes
Overflade, mere ell. mindre dybt, efter som
man vil have fl. ell. færre Aarlag med i den
Prop, som kommer til at ligge inden i Røret.
For at faa denne Prop ud, fører man Naalen
ind ved Siden af den, medens Røret endnu
sidder i Træet; naar Naalen klemmer Proppen
fast, drejer man Haandtaget 1/2 Omgang
tilbage; Proppen knækkes da af lige ved B.’s
Æg og kan nu trækkes ud med Naalen, hvis
Hoved er saa stort, at det ikke kan gaa
igennem Hullet i Haandtaget. Efter at Proppen er
renskaaret med en skarp Kniv og, om
fornødent, farvet med Anilin, maaler man paa den
Aarlagenes og Barkens Tykkelse og bestemmer
saa Træets Tilvækst i det Antal Aar, Proppen
omfatter.
C. V. P.
Bor [bår], Pieter Christiaansz, holl.
Historiegransker, f. 1559 i Haag, d. i Haarlem
19. Marts 1635. B. paabegyndte 1601 efter lange
Studier Offentliggørelsen af et stort Værk:
»Oorsprong, begin ende vervolg der
nederlandschen oorlogen«. Dette vandt saa stort Bifald,
at man rundt om i Nederlandene aabnede ham
Arkiver og Privatsamlinger, ligesom han blev
udnævnt til Hollands Historiograf, og saaledes
kunde han føre sit med 1559 begyndende
Historieværk frem til 1602 (bedste Udg.
Amsterdam 1679, 4 Bd), et paalideligt og ved sin
Rigdom paa Aktstykker uundværligt Skrift, der
dog er skrevet i en tør og ensformig Stil.
Kr. E.
Bora (Borra, Borino, Barnus): er
ligesom Mistral en meget stærk og kold Vind,
der opstaar, naar Luften over Højsletter om
Vinteren er blevet meget kold og p. Gr. a. en
Vind over Bjergene bliver ført ud over en
Bjergkant, saa den kolde vægtfyldige Luft kan
styrte ned langs Bjergskraaningerne. B. bliver
særlig heftig, naar Luften, der staar over
Lavlandet, er forholdsvis varm og derfor af ringe
Vægtfylde. Derfor optræder B. med stor Styrke
i Egne som den istriske Kyst ved Adriaterhavet,
ved Norovisch ved det Sorte Hav, under
Kaukasus og over den provençalske Kyst, under
Søalperne og Cevennerne. B. optræder særlig
hyppigt, naar der hersker højt Lufttryk
(Afkølingen af Højsletten kan da blive særlig stor);
Hyppigheden har i øvrigt Maksimum om
Formiddagen og Minimum ved Midnat. B. blæser
heftigt og stødvis; den kan vælte
Jernbanevogne, hvortil kræves et Tryk paa 250 kg pr m2,
og i Triest bliver der under B. spændt Tove
langs Havnen for at forhindre, at Mennesker
blæser ud i Vandet. De heftige Vindstød pisker
Havet, saa der dannes en tæt Taage (ved Triest
Fumario ell. Spalmeggio), der gør Storm endnu
farligere, og denne Fare forøges yderligere
derved, at Temp. under B. ofte og særlig i
det Sorte Hav bliver saa lav, at Skibene bliver
synkefærdige p. Gr. a. Overisning paa Skrog
og i Takkelage. B. strækker sig ikke langt ud
over Havet.
D. la C.
Bora, Katharina von, Luther’s Hustru,
f. 29. Jan. 1499, d. 20. Decbr 1552 i Torgau. B.
var af en gl adelig Slægt i Meissen. Tidlig kom
hun i Klostret Nimptsch ved Grimma; men
efter at have læst Luther’s Skr flygtede hun
derfra 4. Apr. 1523 sammen med 8 andre
Nonner og kom i Huset hos Byskriver Reichenbach
i Wittenberg. Hun ægtede Luther 13. Juni 1525.
Da Wittenberg efter Luther’s Død blev indtaget
af Kejser Karl, maatte hun forlade Byen, og
hun var paa Vej til Kbhvn, men 1548 kunde
hun vende tilbage. Hun blev understøttet fra
forsk. Sider, bl. a. fra den danske Kong
Christian III, men til Trods for sin
Husholderiskhed maatte hun kæmpe med Næringssorger.
Luther kaldte hende »en from, trofast Kone,
paa hvem Mandens Hjerte kan forlade sig« og
agtede hende højere end »Kongeriget Frankrig
og Herredømmet over Venedig«; undertiden
kaldte han hende »Hr. Käthe«, fordi hun gerne
vilde sætte sin Villie igennem. (Litt.: A.
Thoma, »K. v. B. Geschichtliches
Lebensbild« [Berlin 1900]; E. Krocker, »K. v. B.«
[Leipzig 1906]).
L. M.
Borås, By i Sydsverige, Vestergötland,
Elfsborg Len, ligger meget smukt ved Viska-Aaen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
