Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonitering (lat. bonus, »god«) er en Bedømmelse og Vurdering af Jordbunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udelukkende beregnedes. Trods de Forsøg, der
navnlig i Tyskland har været gjort paa
at opstille bestemte Regler, hvorefter en
saadan B. af Jorden let og med Sikkerhed lod
sig udføre, er dette dog ikke lykkedes. Den
kem. Analyse, ved Hjælp af hvilken man
kunde komme til sikker Kundskab om Jordens
Indhold af de forsk. plantenærende Stoffer og det
Blandingsforhold, hvori de er til Stede, kan kun
meget sjælden komme til Anvendelse, dels p.
Gr. a. det meget store Arbejde, der vilde være
forbundet med at udføre saadanne Analyser,
og dels p. Gr. a. Vanskeligheden ved til Brug
for en saadan Analyse at udtage en
Middelprøve af den paagældende Jord. Den mek.
Analyse ell. Slemningsanalysen, ved hvilken man
kan bestemme Jordens Indhold af Sten, Grus,
Sand, Ler, kulsur Kalk og Humus, har større
Bet., men kræver dog ogsaa for stort et
Arbejde til at være praktisk anvendelig. Nogen
Vejledning kan man ved en B. faa af de
vildtvoksende Planter, idet der er nogle, som særlig
vokser paa stærkt lerede Jorder, andre, der er
karakteristiske for magre, sandede Jorder, og
man har endogsaa forsøgt at opstille et System
herefter; men heller ikke dette har faaet nogen
praktisk Bet. Man er derfor som oftest henvist
til at udføre B. alene efter et Skøn over
Jordens mek. Sammensætning og fys. Egenskaber,
samt efter de ydre Forhold, hvorunder det
paagældende Jordstykke henligger.
Ved en saadan Bedømmelse af Agerjordens
Godhed er der særlig 3 Faktorer at tage
Hensyn til, nemlig Overgrundens Beskaffenhed,
Overgrundens Dybde og Undergrundens
Beskaffenhed. Graver man et Hul ned i Jorden, vil
man se, at det øverste Jordlag i større ell.
mindre Dybde er af en løsere Beskaffenhed og
mørkere Farve end de dybere liggende Jordlag.
Dette hidrører dels fra den Bearbejdning,
dette Jordlag har været Genstand for, dels fra den
større ell. mindre Mængde Humus, dette Lag
indeholder. Overgrundens Frugtbarhed
afhænger dels af dens naturlige Sammensætning, dels
af dens større ell. mindre Evne til at
tilbageholde de Plantenæringsstoffer, der i Form af
Gødning tilføres Jorden (Absorptionsevnen),
hvilken Evne er større ved Lerjorden end ved
Sandjorden. Jo større Mængde Plantenæring
Overgrunden indeholder, desto sikrere og bedre
Afgrøder kan den yde. Overgrundens Dybde,
det vil sige Dybden af det Jordlag, som særlig
er Genstand for Bearbejdning, og hvorfra
Planterne væsentlig tager deres Næring, er meget
forsk., og ikke altid let at bestemme. Lettest
paa de lerholdige Jorder, hvor Overgangen fra
Overgrund til Undergrund som oftest er
tydelig betegnet, vanskeligere paa de lette Jorder,
hvor Vandet, som trænger ned gennem
Overgrunden, fører de i denne indeholdte Ler- og
Kalkpartikler samt Gødningsstoffer stadig
dybere ned, saaledes at den lette Undergrund
ogsaa efterhaanden antager en mørk Farve. Til
en vis Grad kan det siges, at jo større Dybde
Overgrunden har, desto bedre egner Jorden sig
som Voksested for Planterne. Undergrunden er
det fastere Jordlag, som ligger under
Overgrunden, og hvor Jorden for en stor Del har
bevaret sin opr. Sammensætning og sine opr.
Egenskaber, men hvor Plantenæringsstofferne,
som ikke har været udsatte for
Vejrsmuldringen, ogsaa er til Stede i en saadan Form, at
de er mindre let optagelige for Planterne.
Undergrunden skal helst have en saadan
Beskaffenhed, at den ikke tillader Vandet at
trænge alt for let igennem, hvorved Overgrunden
vilde blive for tør og udvasket; men paa den
anden Side maa den heller ikke være saa
bindende, at den tilbageholder Vandet i alt for
høj Grad, saaledes at Overgrunden bliver vaad
og kold.
Ved de B., der udføres ved
Hartkornsansættelser, Ejendomsfordelinger o. l., skal Jordens
Bonitet udtrykkes ved et Tal. Efter de Regler,
der blev opstillede ved de B., der i Beg. af
19. Aarh. blev udførte i Danmark i Anledning
af Udarbejdelsen af en ny Matrikel for
Landejendomme, bruger man som oftest at betegne
den bedste Jord med Takst 24 og i Forhold
hertil de mindre gode Jorder med lavere
Takster indtil 0. Ved B. skal altsaa Overgrundens
Beskaffenhed, Overgrundens Dybde og
Undergrundens Beskaffenhed bedømmes og under eet
betegnes med et Tal. Da disse 3 Faktorer kan
antages at have lige stor Bet., kan man gøre
Arbejdet lettere og sikrere ved at sætte en Takst
for hver af dem for sig og derefter
udfinde den endelige Takst ved at lægge de 3 Tal
sammen og dividere med 3.
Som ydre Kendetegn paa en god frugtbar
Overgrund kan nævnes, at den i fugtig Tilstand
er af en sortbrun Farve, men i tør Tilstand
graa; den lader sig i nogenlunde fugtig Tilstand
let trykke sammen til en Klump, men denne
vil dog ved et stærkere Tryk atter let gaa itu.
Den er ikke stærkt sammenholdende, naar den
graves op, kan ikke uden at stampes sammen
rummes i det Hul, hvoraf den er opgravet, men
kan, naar den stampes, ikke helt fylde Hullet
igen. For at tillægge Overgrundens Dybde en
bestemt Takst kan man sætte en Dybde af f.
Eks. 45 cm som Norm og altsaa betegne denne
Dybde med Takst 24; i Forhold dertil sættes
da lavere Takster for mindre Dybder, altsaa
Takst 8 for 15 cm’s Dybde og saa fremdeles.
Hvad endelig Undergrunden angaar, da maa
en lidt sand- og kalkblandet Lerjord anses som
den bedste og altsaa faa Takst 24. Er
Undergrunden for stift Ler ell. mere sandblandet,
ell. indeholder den aldeles intet Ler, maa
Taksten sættes lavere. Som den daarligste
Undergrund maa anses groft Sand og Grus,
særlig naar det er jernholdigt. Foruden til selve
Jordblandingen maa man ved B. tillige tage
Hensyn til visse ydre Forhold, saasom om det
paagældende Jordstykke har en passende
Hældning navnlig mod S. og er saaledes
beliggende, at Vandafledningen let kan finde Sted; for
Jordstykker, der ligger paa meget stejle
Skraaninger ell. under saadanne Forhold, at Jorden
er udsat for at blive sur, maa man nedsætte
den Takst noget, som Jorden ellers i og for sig
kunde sættes til.
Ved større B., f. Eks. ved de B., der udføres
som Grundlag for Landejendommenes
Hartkornsansættelse, hvor det i særlig Grad gælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
