Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonin, Eduard von, preuss. Infanterigeneral, (1793-1865) - Bonin, Gustav, tysk Politiker (1797 -1878) - Boni-Neger, se Maron. - Boning, se bone. - Bonington, Richard Parkes, eng. Maler (1801-28) - Bonin-Øerne, jap. Ogasavarashima, lille Øgruppe i det Stille Hav - bonis avibus (lat.), »med gode Fugle« *c: under gunstige Varsler. Jfr. auspicium. - Bonit (Orcynopsis pelamis, L. vel Euthynnus pelamis, L.), en med Tunfisken nær beslægtet Makrelfisk - Bonitering (lat. bonus, »god«) er en Bedømmelse og Vurdering af Jordbunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anskuelser om Hærens Reorganisation igennem. Han
blev derefter udnævnt til kommanderende
General for 8. Armékorps i Koblenz, i hvilken
Stilling han døde.
B. P. B.
Bonin, Gustav, tysk Politiker (1797—1878),
indtraadte tidlig i den preussiske Statstjeneste
og rykkede efterhaanden op, indtil han 1845
blev Overpræsident i Prov. Sachsen. I
Efteraaret 1848 var han i nogle Uger Finansminister,
men traadte derefter tilbage i sit tidligere
Embede og understøttede som Medlem af 1. Kammer
1849—51 Ministeriet Brandenburg. 1851
forflyttedes han til Posen og søgte der at udsone de
to modstridende Nationaliteter, men fjernedes
snart, fordi han ikke vilde medvirke til
Genoprettelsen af de gammeldags Provins- og
Kredsdage. 1859 blev han genindsat under den
ny Æra, men tog Afsked 1864, fordi han
misbilligede Regeringens Forholdsregler over for
Polakkerne. Som Medlem af Underhuset siden
1852 hørte B. til det gl-liberale Partis Ledere
og tog særlig Del i Forhandlingerne om Statens
Tilsyn med Folkeskolerne 1872; i den tyske
Rigsdag havde han Sæde siden 1871.
E. E.
Boni-Neger, se Maron.
Boning, se bone.
Bonington [↱bouniŋtən], Richard Parkes,
eng. Maler (1801—28), en fremragende
Begavelse, hvis indholdsrige Liv, som han selv
forkortede ved sit aldrig hvilende Arbejde, har
sat varige Mærker særlig i fr. Kunst. — Elev
af Gros, Ven med Delacroix, begejstret af
Louvres nederlandske og venetianske
Kunstskatte og først og fremmest opfyldt af selve
Naturen, hvis Stemning den samtidige eng.
Landskabskunst havde aabnet hans Øjne for,
forenede han i sig Betingelserne for en
Foregangsmand i Frankrigs daværende
Kunstudvikling. I sine Billeder paa Paris’ Saloner
(1822—27) rettede han de fr. Maleres Blikke paa selve
det maleriske som Kunstens højeste Maal.
Saaledes i sine hist. Arbejder (»Frants I med sin
Søster ved Vinduet«, »Karl V og Hertuginden
af Etampes«, »Henrik III, som modtager de sp.
Gesandter« m. m.), hvor ikke Fortællingen, men
den straalende Kolorit og Stemningen var
Hovedsagen. Og saaledes særlig i sine Landskaber
(de bedste i Vandfarve), hvor Lys og Luft er
trængte ind, enkle Motiver fra Sø og Land ell.
med gl. Tiders rige Arkitektur, der anslog
Datidens romantiske Strenge (»Katedralen i
Rouen«). Særlig stor Virkning har han naaet
i sine venetianske Billeder, bl. hvilke
Prospekterne fra Dogepaladset og fra Canale grande
staar højest. Man har ogsaa gode Raderinger
og Litografier fra hans Haand.
A. Hk.
Bonin-Øerne [jap. ↱bunin], jap. Ogasavara
shima, lille Øgruppe i det Stille Hav, ligger
paa en vulkansk Linie som fra Fusijama
strækker sig over Øgruppen Shitshi-to, over en
Række Smaaøer og B. til Volcano-Øerne, lidt N. f.
Vendekredsen. B. bestaar af 6 større og mange
mindre Øer med i alt 72 km2. De falder i tre
Grupper, Parry-Øerne mod N.,
Beechey-Øerne i Midten og Coffin-Øerne mod S.
med Gruppens største Ø Haha shima ell.
Hillsborough Island. Alle Øerne er af vulkansk
Oprindelse. De hæver sig paa en c. 2000 m dyb Sokkel,
omgivet af store Dybder, særlig mod Ø., hvor
der i Boningraven fl. St. er loddet Dybder paa
mere end 6000 m. Man kan efter Oprindelsen
skelne mellem to Vulkanrækker. Den østlige
Række synes at være den ældste og indeholder
foruden andesitiske Bjergarter Kalksten med
Numuliter. Den vestlige Række er endnu
virksom. B. synes at være Rester af en sunken
Foldekæde. Kysterne er vanskelig tilgængelige,
rige paa Huler. Paa Klipperne findes en rig
Fauna af Koraller og andre Sødyr. Klimaet er
tropisk. Middelvarmen for koldest og varmest
Maaned er 16,4° (Febr) og 26,5° (Aug.). Den
aarlige Regnmængde er 138 cm. Alle Maaneder er
regnrige, mest Juni og Septbr. Fugtigheden er
74 % i Decbr og Jan., 86 % i Juni og Juli.
Fra Decbr til Febr er NV.-Vinden overvejende,
fra Juli til Oktbr SØ. og Ø. Vegetationen har
et fuldstændig tropisk Præg. Kokospalmen har
her sin Nordgrænse. Man kender fra B. 200
Plantearter, hvoraf 20 endemiske. Det eneste
opr. Pattedyr er en flyvende Hund. B. skal
være set af Spaniere (1543), sikkert dog først af
Japaneren Ogasavara (1543). 1823 besøgtes de
af Coffin, 1827 tog Beechey dem i Besiddelse
for England, 1828 Lütke for Rusland. 1830
grundedes den første Koloni af 5 europæiske
Sømænd, 18 Polynesiere, hvoriblandt 13
Kvinder, hvortil senere kom Desertører fra
Hvalfangerskibe, som besøgte Øerne. 1861 toges B.
i Besiddelse af Japan, hvorfra der er indvandret
Kolonister. Den c. 2000 Individer talrige
Befolkning dyrker Bananer, Ananas, Batater, Taro,
Sukker og Indigo.
M. V.
bonis avibus (lat.), »med gode Fugle« ɔ:
under gunstige Varsler. Jfr. auspicium.
Bonit (Orcynopsis pelamis, L. vel Euthynnus
pelamis, L.) benævnes en i de varmere Dele af
Atlanterhavet, det ind. og det stille Hav alm.
forekommende og af alle Søfarende velkendt,
med Tunfisken nær beslægtet Makrelfisk, der
meget sjældent forvilder sig saa højt mod N.
som til Skagerak og Kattegat. Det er en livlig
og hurtig Rovfisk, der ofte, naar den jager efter
sit Bytte, som den navnlig søger i Flyvefiskenes
Stimer, ses at fare højt op over Vandet. Det
er en yndet Sport for Matroserne at fange B.
paa kunstig Flyvefisk, forfærdigede af et paa
en Krog fastgjort Stykke Kork ell. lign., med
dertil fastgjort Fjer, som saa bringes til at
hoppe hen over Havfladen, medens Skibet er i
fuld Fart. — B. bliver c. 3/4 m lang og er en
prægtig farvet Fisk.
(H. J. P.). Ad. J.
Bonitering (lat. bonus, »god«) er en
Bedømmelse og Vurdering af Jordbunden særlig
m. H. t. de Betingelser, den frembyder som
Vokseplads for Kulturplanterne. B. udføres ved
Køb, Forpagtning o. l. for at komme til
Kundskab om vedk. Jords Frugtbarhed og Værdi;
den har for Agerbruget været en meget vigtig
Faktor, da man i Slutn. af 18. og Beg. af 19.
Aarh. i Danmark udskiftede Jorderne af det
tidligere Fællesskab, og den danner Grundlaget
for en tidligere saa vigtig Forretning som
Landejendommenes Ansættelse til Hartkorn,
efter hvilket deres Skattepligt til Stat og
Kommune, indtil Loven om Ejendomsskyld
af 15. Maj 1913 traadte i Kraft,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
